65+ må godt have sul på sidebenene

En del ældre over 65 år vejer for lidt. Det er nemlig bedre at være buttet end benet, når man har passeret pensionsalderen.

Er du over pensionsalderen skal du ikke gå på slankekur, selvom du ligger lidt over det normale BMI. Det er nemlig sundt med et par kilo ekstra.

Mange ældre tror, de skal være åleslanke, som de var i de unge år. Men intet er mere forkert.Det er ligefrem sundt at have lidt ekstra sul på sidebebene og ligge over det normale BMI, hvis man er over 65 år.- For hvis man bruger den BMI-grænsen for normalvægt på 18,5 til 25 på ældre, går man galt i byen, siger lægefaglig konsulent i Region Sjælland Britta Ortiz.

Undervægt går ud over livskvalitetenForskningen dokumenterer, at ældre med et BMI på mellem 24 og 28,9 har det sundeste liv.En stor del af dem, der tror, de er normalvægtige er faktisk undervægtige, siger Britta Ortiz.

Og det er skidt, for undervægt går ud over livskvaliteten for de ældre, der mister muskelmasse, muskelstyrke, hukommelse og evnen til at klare sig selv.Lægerne mangler også viden om de undervægtige ældreFed kost og små hyggelige måltider, også kendt som den omvendte kostpyramide, er løsningen for de ældre, der i forvejen er småt-spisende. Men det gælder også om at udbrede budskabet, mener Britta Ortiz.

- Befolkningen mangler viden om problemet. Ikke engang de praktiserende læger er opmærksomme på det, for de anbefaler jo ikke de ældre, der er undervægtige, til at spise mere, siger Britta Ortiz.  

Facebook
Twitter