6500 år gammel båd fundet ved Lolland

Én af Danmarks ubetinget ældste både er i disse dage ved at blive hævet i Smålandsfarvandet ved Askø nord for Lolland.

Marinarkæologer fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde arbejder i disse uger på at finde arkæologiske skatte fra et dykkerskib ved Askø.

Et energiselskab var ved at udskifte nogle søkabler, da de stødte på et historisk fund i smålandsfarvandet nord for Lolland.Det viste sig at være en 6500 år gammel båd. Til sammenligning er den ældste pyramide i Ægypten "kun" 4500 år gammel, og den lollandske båd er af samme grund lidt medtaget.- Det er en båd, der har været seks-syv meter lang og lavet af lindetræ, fortæller Jørgen Dencker, der er museumsinspektør ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde.Reparation på båden er særdeles interessantMen selv om den er medtaget, er den særdeles interessant. For det viser sig, at der er lavet en reparation af nogle huller i båden.Og selve reparationen er så bevaringsværdig, at arkæologerne får indblik i hvordan man lappede huller i både i stenalderen.Den er revnet for 6500 år sidenJørgen Dencker, museumsinspektør ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde

- Den er revnet for 6500 år siden, og den revne har man forsøgt at reparere ved at lægge en barkliste henover og bore huller på begge siden af listen. Den to millimeter tynde snor er bevaret, fortæller Jørgen Dencker.Snoren skal nu analyseres for at finde ud af, hvilket materiale den er lavet af.- Det mest spændende er, om der sidder noget tætningsmasse i hullerne. Vi har tidligere fundet tætningsmasse - blandt andet harpiksklumper, som børn har tygget og gjort smidige, siger Jørgen Dencker.Båden blev fundet af energiselskabFundet blev gjort i forbindelse med, at det sjællandske energiselskab SEAS-NVE var i gang med at udskifte søkablet til Askø.Og med båden åbenbarede sig i øvrigt endnu mere, nemlig en hel stenalderboplads, som man nu er i gang med at tjekke for arkæologiske skatte.

Marinarkæologer fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde arbejder i disse uger fra et dykkerskib, der ligger forankret nær den lille ø Askø i Smålandsfarvandet nord for Lolland.Vi håber at finde noget mere organiske materialeJørgen Dencker, museumsinspektør ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde- Vi håber, at finde noget mere organiske materiale. Noget der er lavet af træ eller ben eller gevir. Det er ting, der kan være bevaret under vandet, og som ikke er bevaret på bopladser på land, fortæller museumsinspektør ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde, Jørgen Dencker.Han fortæller videre, at fundet af den undersøiske boplads bidrager til kortlægningen af tidligere kystlinjer.Bopladsen ved Askø byder på helt særlige bevaringsforhold, der gør at stenalderfiskerens stammebåd er bevaret til i dag.Stammebåde blev brugt til transport mellem de mange øer i Smålandsfarvandet og til fiskeri. 

Facebook
Twitter