Varslingsbreve, samtaler med sundhedsplejersken og besøg i den lokale vuggestue.

Sådan er det lykkedes at få de fleste forældre i udsatte boligområder i eksempelvis Holbæk og Slagelse Kommune til at sende deres børn i vuggestue eller dagpleje, inden de fylder et år.

Dermed undgår de fleste et tvungent vuggestueforløb efter den 1. juli - det såkaldte obligatoriske læringstilbud - som er en del af den afgående regerings ghettoplan, der blev vedtaget sidste år.

Hvis forældrene ikke sætter deres børn i vuggestue - og de små vel at mærke møder op 25 timer om ugen - skal kommunerne ifølge ghettoplanen trække forældrene i børneydelsen.

I Guldborgsund Kommune regner man med slet ikke at skulle oprette et eneste obligatorisk forløb, da boligsociale medarbejdere tidligt har været i dialog med forældre om fordelene ved et dagtilbud.

- Det er utrolig glædeligt, at det er lykkedes ad den vej. Når børnene er i et dagtilbud, kan vi også motivere forældrene meget mere, end hvis vi bare kommer med pisken, siger Simon Hansen (S), der er formand for kommunens børne-, familie og uddannelsesudvalg.

Han kalder det en sidste udvej at trække i ydelsen, og Simon Hansen regner slet ikke med, det bliver nødvendigt.

- Vi møder heller ikke nogen modvilje fra forældrene mod at få deres børn i dagtilbud. Så på en måde kan man godt sige, at det er blevet blæst lidt op. Det tager vi egentlig meget roligt, og vi er ret sikre på, at vi også fremadrettet via dialog vil få dem i dagtilbud, så vi ikke skal ud og lave andre konsekvenser af det.

Kun en håndfuld forældre skal tvinges

Det var Børne- og Socialministeriets skøn, at i alt 43 børn fra kommunerne Slagelse, Holbæk, Næstved og Guldborgsund ville blive omfattet af det særlige tilbud det første år, men foreløbig er de fire kommuner tilsammen kun ved at finde plads til fem børn.

I Holbæk Kommune ventes det, at kun ét barn skal i vuggestue i et obligatorisk forløb, mens Slagelse Kommune, der har to boligområder på ghettolisten, lige nu forventer fire.

Her har kommunens sundhedsplejersker sat ekstra ind på at tale med forældrene om dagtilbud og hjælpe med indskrivning allerede fra besøget to uger efter, børnene er født.

Det er blandt andet sket gennem projektet "Sundhedsplejerske styrker integration".

- De (sundhedsplejerskerne, red.) har mulighed for at vise dagtilbuddet frem. Hvad er det, man laver i et dansk dagtilbud, og hvad er det, deres børn vil blive mødt med i et dagtilbud, forklarer Bodil Bahnsen, der er leder af sundhedsplejen.

Amales datter lærer dansk i vuggestuen

Hjemme hos Amale El Boudani i Ringparken i Slagelse står der kaffe og småkager på bordet, når sundhedsplejerske Anne Grethe Thede Jensen er på besøg.

Amale El Boudanis datter var halvandet år, da hun kom i vuggestue, mens storebror var tre år, da han kom i daginstitution efter en snak med sundhedsplejersken.

- Jeg sendte dem i vuggestue, fordi jeg sagde til min mand, at vores datter skal gå i vuggestue, hvor hun kan lege med andre børn og lære dansk, siger Amale El Boudani, der kommer fra Libanon.

Amale El Boudani er glad for, at hun har sendt børnene i daginstitution.

- Det gør min datter glad at lege med andre børn. De sover, de leger og går tur ligesom andre børn, siger Amale El Boudani, der også forklarer, at hendes datter ikke talte dansk, da hun begyndte i vuggestuen.

- Nu snakker min datter flot, og hun forstår, hvad de voksne siger. Jeg synes godt om, at børn skal gå i vuggestue eller dagpleje, når de bliver et år.

Sundhedsplejerske Anne Grethe Thede Jensen oplever, at børn, der ikke har gået i institution, har sværere ved at forstå de sociale spilleregler, har sværere ved sproget og har dårligere motorik.

- Der er rigtig mange ting, de ikke har lært, fordi de ikke har været afsted. Så vi ved, det er vigtigt både for at lære at forstå fællesskabet og lære, hvordan man er sammen med andre, samt lære sprog - og det gælder både de danske og de udenlandske børn, siger hun.

Anne Grethe Thede Jensen forklarer, at information om dagtilbud er en del af sundhedsplejerskernes vejledning, nærmest inden børnene bliver født.

- Så nævner vi, at det også er os, der hjælper dem med at få dem skrevet op til institutionspladsen. Vores indtryk er, at børnene er skrevet ind, fordi vi er med til at sikre, at de er det.

Udvalgsformand: Tvang er ikke godt

Det er sundhedsplejersken, der er med til at sikre den gode dialog i Slagelse Kommune.

For det er nødvendigt for daginstitutionerne og kommunen at have en god relation til forældrene, siger formand for børne- og ungeudvalget i Slagelse, Helle Blak (SF).

- Vi starter med at gå hjem og banke på, og spørge: Har I en udfordring her? Der kommer sjældent noget godt ud af tvang. Så jeg håber, vi kan klare det med dialog og opsøgende arbejde, siger Helle Blak.

Det er ikke kun på Sjælland og Lolland-Falster, man har den tilgang til de nye regler.

Peter Toft, kontorchef i Kommunernes Landsforening, hører generelt fra kommunerne, at de har travlt med at række ud til forældrene for at undgå de obligatoriske tilbud.

- Kommunerne og dagtilbuddene foretrækker, at forældrene frivilligt sender børnene i daginstitution. Det er jo en helt anden virkelighed, end hvis man netop skal tvinges derhen. Så det er noget af det, kommunerne lægger rigtig mange kræfter i, og håber, de kan lykkes med.

Slagelse Kommune foreslår disse aktiviteter iværksat for at undgå at tvinge børn i dagtilbud:

Kilde: Slagelse Kommune