Amandas lærer spottede mistrivsel: ’Jeg fik troen på voksne igen’

Region Sjælland vil klæde skolelærere bedre på til at spotte mistrivsel hos børn og unge.

Lyden fra de legende børn forsvinder, mens Amanda Bonnevie Christophersen går længere ned ad gangen til klasselokalerne på Kildemarkskolen i Næstved.

Hun stopper op og peger på en brun trædør, hvor der er klistret et hvidt A4-ark på døren med titlen ’3.B’.

Engang tilhørte lokalet 9.B. I klassen gik Amanda Bonnevie Christophersen i sit sidste folkeskoleår, efter hun var flyttet fra en anden skole.

(Foto: Julie Würtz © DR Sjælland)

I de første otte år af skolegangen var det ikke en glad pige, der trådte ind i klasselokalet. Amanda Bonnevie Christophersen var i mange år i mistrivsel, som i sidste ende ledte til en syv måneder lang indlæggelse på den psykiatriske akutmodtagelse.

Amandas psykiatriske indlæggelse er langt fra den eneste.

Siden 2012 er antallet af akutte besøg på psykiatriske afdelinger for børn og unge under 18 år alene i Region Sjælland steget med næsten det tredobbelte til 1.544 i 2018. Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Klasselærer greb ind

Bag døren til klasselokalet tog Amanda Bonnevie Christophersens liv dog en drejning.

Klasselæreren på den nye skole trak hende en dag til side efter at have læst hendes stil om, hvordan hun havde det, og hvad der skete derhjemme.

- Jeg voksede op uden særlig meget vokseninddragelse. Jeg følte, at jeg var overladt til mig selv hele min barndom, og jeg synes ikke, at voksne kunne bruges til noget. Men lige pludselig viste voksne omsorg for lille mig. Det åbnede for, at jeg kunne tro på voksne igen, fortæller Amanda Bonnevie Christophersen.

På Kildemarkskolen mødte Amanda Bonnevie Christophersen en klasselærer og en skoleleder, der tog tingene alvorligt.

- De så bag facaden og ind på problemerne i stedet for at kigge på mig som hende, der altid kom for sent, hende, der aldrig lavede lektier, eller hende, der altid sad med jakke på. Det havde en kæmpe betydning at blive set på som andet end et problembarn, fortæller hun.

Skolen så blandt andet på, hvordan det gik på hjemmefronten, den kontaktede kommunen, og der blev sat flere ting i værk, som gjorde, at Amanda Bonnevie Christophersen kunne komme væk hjemmefra.

Mistrivsel førte til indlæggelse

Selvom der blev grebet ind i Amanda Bonnevie Christophersens tilfælde, var det stadig for sent.

Mistrivslen fra ungdommen har blandt andet været med til, at hun senere blev indlagt i det psykiatriske system, ikke har færdiggjort sin gymnasieuddannelse og i dag bor på et bosted.

- Jeg har været derude, hvor jeg ikke syntes, at det var sjovt at leve længere, og jeg prøvede at gøre alvor af det.

Amanda Bonnevie Christophersen tror, at indlæggelsen på den psykiatriske akutmodtagelse kunne være undgået, hvis en lærer havde grebet ind tidligere.

- Hvis det var blevet set i de mindre klasser, kunne det være undgået. Jeg var muligvis kommet i plejefamilie, i stedet for at vente til at jeg kunne bo for mig selv, siger hun.

Det er også derfor, at Amanda Bonnevie Christophersen i dag fortæller sin historie gennem foreningen En af Os, der sætter fokus på psykisk mistrivsel.

- Min historie gør lærerne bedre til at spore de tidlige tegn på mistrivsel. Jeg vil gerne have, at der er færre unge, som ender i samme situation som mig, siger Amanda Bonnevie, der ikke er vred på sine tidligere lærere.

- Spørgsmålet er, hvor erfarne vores skolelærere var til at opspore tegnene på det tidspunkt, og om de overhovedet vidste, hvad de skulle stille op, siger hun.

Lærere skal være bedre til at spotte mistrivsel

Skæbner om psykisk mistrivsel som i Amanda Bonnevie Christophersens tilfælde er grunden til, at rådgivningstilbuddet Headspace og Region Sjælland i dag sætter fokus på mistrivsel blandt unge til en stor konference for lærere og pædagoger i regionen.

(Foto: Julie Würtz © DR Sjælland)

Konferencen skal give lærerne bedre værktøjer til dels at spotte børn, der mistrives psykisk, men også til hvordan de bedst kan hjælpe de unge, inden problemerne vokser sig så store, at de ender med en psykiatrisk akutmodtagelse.

Det fortæller arrangør Mette Truesen, der er centerchef hos Headspace i Roskilde.

- Konferencen er en hjælp til lærerne, så de kan blive klogere på, hvad de skal gøre i forhold til underretning, og hvordan de kan få hjælp, når de bliver så bekymret for en elev, som de hverken selv kan eller skal håndtere.

Initiativet bakkes op af næstformanden i Danmarks Lærerforening, Dorte Lange.

- Den generation, vi har nu, er i stigende mistrivsel. Derfor er det vigtigt, at lærerne er i stand til at spotte og se elever, der har det skidt, siger hun.

Ifølge Region Sjællands egne undersøgelser har de unge haft problemer i længere tid, når de møder op på den psykiatriske akutmodtagelse.

Det skal ændres, mener Torsten Jacobsen, der er formand for Psykiatrifonden.

- Tænk hvis vi kunne komme ind lidt før, i stedet for at vente til alt er løbet af sporet, siger han.