Annette kæmper for at holde corona ude af plejehjemmene med UV-lys og undervisning

Alle kommuner bør oprette en særlig enhed for hygiejnerådgivning, lyder anbefaling fra Sundhedsstyrelsen.

Er din uniform vasket? Hvor længe vasker du dine hænder? Og bruger du dine værnemidler korrekt?

Når Annette Christiansen går rundt på plejehjemmene i Lolland Kommune, spotter hun ting, som vi andre måske ikke ser.

Hun er ansat som hygiejnesygeplejerske og uddanner ansatte på kommunens plejehjem i hygiejne, så de kan tage kampen op imod multiresistente bakterier, urinvejsinfektioner og ikke mindst den aktuelle coronavirus.

- Det handler i bund og grund om at udbrede kendskabet til god hygiejne, og det er lettere sagt end gjort, siger Annette Christiansen.

Annette har rådgivet om hygiejne, lige siden Lolland Kommune i 2013 oprettede en såkaldt hygiejneorganisation for at

nedbringe
sygefraværet
i kommunen.

'Vi blev ikke så forskrækkede, da coronavirus kom'

Dermed er Lolland Kommune på forkant med de nyeste anbefalinger fra

Sundhedsstyrelsen
.

Sammen med blandt andre Køge og København er Lolland nemlig en af de få kommuner, der har ansat deres egen hygiejnesygeplejerske til at rådgive og undervise i hygiejne på kommunens plejehjem og andre institutioner.

I kølvandet på coronakrisen har

Sundhedsstyrelsen
udgivet en
vejledning
til alle kommuners institutioner, hvor de netop anbefaler, at kommunerne opretter en hygiejneorganisation, så medarbejdere på bosteder, plejehjem og andre institutioner kan få råd og
vejledning
om hygiejne.

Ifølge

Sundhedsstyrelsen
kræver en smitteforebyggende indsats nemlig særlige
kompetencer
, der ikke nødvendigvis er til stede på de enkelte institutioner.

Da coronapandemien nåede Danmark i foråret, oplevede Annette Christiansen da også, at de var et skridt foran i Lolland Kommune.

- Vi blev ikke så forskrækkede, da coronavirus kom. For vi havde allerede fundamentet i orden i forhold til de generelle

retningslinjer
, uniformshygiejne og håndhygiejne, siger hun.

Usynlig væske afslører hygiejnesjusk

Annette Christiansen gør meget ud af, at de plejehjemsansatte ved, hvordan de helt præcis bruger sæbe og håndsprit til at dræbe skadelige bakterier og vira.

For eksempel beder hun de ansatte smøre hænderne med en bestemt væske, der er usynligt for det menneskelige øje, på samme måde som de ville gøre det med håndsprit.

Bagefter kan en ultraviolet lampe afsløre, om hænderne er sprittet ordentligt af, og medarbejderne kan med egne øjne se, hvordan smitte kan overføres fra hænder til dørhåndtag, tallerkener og bestik, som de ældre bruger i løbet af en dag.

Flere bør gøre som Lolland

Siden coronavirus kom til Danmark, har der ikke været ét tilfælde af smitte på plejecentrene i Lolland Kommune.

Hygiejnesygeplejersken er ikke selv i tvivl om, at indsatsen har haft en

effekt
.

- Vi har fået øjnene op for, at vi ved hjælp af simple

tiltag
kan have en stor
effekt
. Jeg kan se, at der er en stor forståelse for hygiejnen i både ledelsen og blandt medarbejderne, siger Annette Christiansen.

Der findes ikke et samlet overblik over, hvor mange kommuner, der har en hygiejnesygeplejerske som Annette Christiansen.

I 2018 spurgte Central Enhed for Infektionshygiejne under Statens Serum Institut samtlige kommuner om deres hygiejneindsats. Her svarede 10 ud af de 51 kommuner, der meldte tilbage, at de havde en hygiejnesygeplejerske ansat.

Ifølge Elsebeth Tvenstrup Jensen, der er overlæge ved enheden under Statens Serum Institut, er der stadig en del kommuner, der ikke har en form for hygiejneorganisation. Hun mener derfor, det er en god ide for kommunerne at satse på en hygiejnekyndig medarbejder.

Hygiejneindsats bør være et krav

Det bør ikke bare være en anbefaling, men et krav til alle kommuner at ansætte en hygiejneekspert.

Det mener Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

Han referer blandt andet til den samme undersøgelse fra Center for Infektionshygiejne, som også viste, at 6,8 procent af beboerne på 95 plejehjem rundt om i landet på en given dag havde en infektion; eksempelvis urinvejsinfektion eller en infektion i huden eller i et sår.

- Kunne man bare bringe nogle af procenterne ned, så vil man spare borgerne for en række smertefulde infektioner, som i sidste ende kan være farlige, siger Hans Jørn Kolmos.

Professoren påpeger også, at hygiejne reelt set er det eneste våben, der kan hamle op med Covid-19 på nuværende tidspunkt.

- Hygiejne er det eneste middel, vi har for at stoppe den her pandemi, og det viser jo virkelig, hvor vigtigt det nu er at få en ordentlig hygiejne i praksis.

Kommunernes Landsforening ønsker ikke at kommentere Hans Jørn Kolmos’ krav om flere hygiejnekyndige personer i kommunerne, men KL-direktør Christian Harsløf understreger, at hygiejne er et vigtigt fokus for kommunerne, og det har det været igennem længere tid.

- Men når det så er sagt, så er det klart, at når man får en

epidemi
som den, vi har været igennem her, så giver det anledning til at have endnu større fokus på hygiejnen, og at man en ekstra gang tjekker igennem, om der er styr på procedurerne i praksis, siger Christian Harsløf.

DR
har forsøgt at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om Hans Jørn Kolmos' ønske om forpligtigende hygiejnekrav i landets kommuner, men han er ikke vendt tilbage på vores
henvendelser
.

Facebook
Twitter