Asmeret fra Eritrea lærte dansk på rekordtid i en dagpleje

Holbæk Kommune sender indvandrerkvinder i sprogpraktik hos dagplejemødre.

30-årige Asmeret har lært dansk ved at synge og læse med børnene i Jannie Rasmussens dagpleje. (Foto: Holbæk Kommune)

For halvandet år siden kom Asmeret Efrem Fesohoson til Danmark igennem familiesammenføring. Hun kunne ikke et ord dansk - men det ændrede seks måneders sprogpraktik hos en dagplejemor i Svinninge på i 2018.

- Hun underviste mig i sange til børnene. Vi sang sammen, vi spiste sammen, vi ryddede op sammen. Hun snakkede og snakkede altid, og efter tre måneder begyndte jeg at forstå og tale dansk, fortæller Asmeret Efrem Fesohoson.

Rim, remser, gentagelser og masser af snak om dagligdags ting er dagplejemor Jannie Rasmussens metode, og resultatet oplevede hun selv meget tydeligt.

- I den sidste del af Asmerets praktik havde vi mange dybe samtaler om hendes liv i Eritrea, forskellen på mænd og kvinder i Danmark og Eritrea. I starten havde hun ikke sproget til det, men det havde hun efter seks måneder, fortæller Jannie Rasmussen.

Både sproget og tilknytningen til arbejdsmarkedet er især vigtigt for flygtninge- og indvandrerkvinder. For under halvdelen af kvinder i den arbejdsdygtige alder er i beskæftigelse på landsplan. Derfor har Holbæk Kommune et særligt fokus på netop kvinder.

- Derfor er det rigtig vigtigt, at kvinderne kommer ud. Også fordi mange af dem ikke er vant til fra deres hjemland at være på arbejdsmarkedet, siger virksomhedskonsulent Signe Boye fra Jobcenter Holbæk.

Virksomheder berøringsangste over for sprogpraktikanter

Når indvandrere og flygtninge kommer til Danmark, skal de inden for fire uger tilbydes en sprogpraktik, så de både lærer sprog, dansk kultur og arbejdsmarkedet at kende.

Men det kan være en udfordring både for virksomhed og fremmede.

- Når vi henvender os til virksomhederne om sprogpraktikanter, må vi jo fortælle, at de stort set ikke har noget sprog som udgangspunkt. Så kan der godt være berøringsangst, for virksomhederne føler, de kommer til at bruge meget tid og ressourcer på det, siger virksomhedskonsulent Signe Boye.

Men for dagplejemor Jannie Rasmussen er det en gevinst at have sprogpraktikanter. Hun gør dem klart, at dagplejebørnene er hendes førsteprioritet, så de forstår, hvis hun nogle dage er lidt fraværende.

- Så er der det plus, at hvis der er noget med et af børnene, så er hun der til at lege med de andre børn og få dem til at føle sig godt tilpas. Så det er en win-win for alle parter at have sprogpraktikanter, siger hun.

I Dagplejen Katrinedal, som består af 19 dagplejere, har man særligt fokus på børnenes sprogudvikling, og derfor er det et oplagt sted for indvandrerkvinder at komme i sprogpraktik.

- Vi bruger mange gentagelser, rim og remser og små sange. Så de får lov til at starte på basic sammen med børnene, og så bygger vi op, siger pædagogisk leder Alice Sedam.

Lærer om kulturforskelle hos dagplejemor

Ud over at lære sproget gør Jannie Rasmussen også meget ud af at fortælle kvinder som Asmeret om dansk kultur, traditioner og normer. Og der kan være store forskelle på Eritrea og Danmark, opdagede Asmeret Efrem Fesohoson.

- Da jeg startede hos Jannie, var jeg overrasket over, at danskerne afleverer så små børn i pasning. I mit hjemland kommer børn under et år ikke i pasning, siger hun.

Men kulturudvekslingen går begge veje, og Jannie Rasmussen har også lært noget af at have sprogpraktikanter.

- Det har overrasket mig lidt, hvor meget de rigtigt gerne vil lære dansk; de er virkelig på. For det er ikke lige det indtryk, man får, når man hører og læser om dem, siger hun.

Asmeret Efrem Fesohoson er nu i virksomhedspraktik som kok, og på sprogskolen er hun så langt, at hun snart er klar til at læse videre på VUC.

- Jeg har store drømme. Jeg vil gerne læse til sygeplejerske eller pædagog, siger hun.

Facebook
Twitter