Bent og Bruno modtog nogle af de første østtyskere efter Murens fald: 'Glæden har jeg stadig i mig'

For 30 år siden kunne østtyskere rejse frit til Danmark igen.

- Som dreng har jeg tit stået på havnen og set færgen sejle til Danmark, men jeg vidste jo, at jeg måtte ikke komme med. Men nu står jeg her, fortalte østtyskeren Hansi Parczyk til Bruno Andersen. (© (c) privatfoto)

For 30 år siden stod journalist Bruno Andersen fra Haslev i Gedser og så de første østtyskere ankomme med færgen fra Warnemünde.

To dage før var grænsen mellem Øst- og Vestberlin nemlig blevet åbnet efter at have været lukket af Berlinmuren i 28 år. Østtyskere kunne nu rejse frit som turister fra Tysklands grænser.

Flere af de tidligere DDR-borgere benyttede deres nyvundne frihed til at sejle med DSB-færgen Frederik d. 9. fra Warnemünde, der lagde til det lille færgeleje ved Gedser.

- Flere voksne græd, da de ankom til den danske grænse. Det var glædestårer, over at de nu kunne komme igennem paskontrollen helt uden problemer. De kunne slet ikke forstå, at de efter 30 års isolering endelig fik lov til at rejse ud af Østtyskland - som ganske almindelige turister, fortæller Bruno Andersen om begivenheden.

Midt i den glædesfulde oplevelse, lagde Bruno Andersen mærke til en særlig person.

Efter modtagelsen blev østtyskerne inviteret på en gratis bustur til Nykøbing Falster, hvor kommunaldirektøren i byen bød velkommen med en erindringsgave fra turen. (© (c) privatfoto)

En mand sidst i 40’erne brød pludselig i gråd, mens han så rundt omkring sig ved det lille færgeleje.

- Som dreng har jeg tit stået på havnen og set færgen sejle til Danmark, men jeg vidste jo, at jeg måtte ikke komme med. Men nu står jeg her, fortalte den østtyske mand på tysk, mens stemmen knækkede og tårerne havde frit løb.

Opsøgte manden fra færgelejet

Manden på færgelejet har Bruno Andersen aldrig glemt.

- Han repræsenterede de østtyskere, der i mange år kunne se på livet ude på den anden side, men ikke kunne deltage i det, fortæller den i dag pensionerede journalist.

I forbindelse med 30 års-jubilæet for Murens fald fandt Bruno Andersen sit tidligere interview og billede af den tyske mand.

Han besluttede sig for at opsøge ham.

- Jeg anede ikke, hvem han var, og jeg havde heller ikke fået hans navn. Men jeg tænkte, at det kunne være spændende, hvis jeg fandt ham.

Bruno Andersen fandt frem til en tysk journalist i Warnemünde og spurgte, om han ville være med til at finde manden fra færgelejet.

- Efter et par dage meldte han faktisk tilbage og sagde, at der var tale om en mand, der hed Hansi Parczyk, som viste sig at være en anerkendt lokal kunstner i Warnemünde, fortæller Bruno Andersen, der glædede sig over nyheden.

Hør Bruno Andersens radioreportage fra dengang han modtog nogle af de første østtyskere ved Gedser i 1989.

Men journalisten kom for sent. Hansi Parczyk fra Warnemünde døde for to måneder siden i år, hvilket ærgrer Bruno Andersen.

- Så jeg nåede aldrig at få fat på ham.

Men hans søgen efter østtyskeren var ikke forgæves. Bruno Andersen har efterfølgende været i kontakt med Hansi Parczyks datter.

- Hun siger, at det ville have glædet ham, at jeg havde fundet frem til ham, og han kunne have været med til det her, fortæller han.

Kaptajn: ’Glæden sidder stadig i mig’

På færgens kommandobro stod kaptajn Bent Vinholdt Pedersen, der sejlede færgen Frederik d. 9. for 30 år siden.

- Det var en meget stor oplevelse. Da jeg sejlede mod Warnemünde, troede jeg, at jeg ville møde østtyske soldater, der ville undersøge vognene med en meget streng kontrol.

Kaptajn Bent Vinholdt Pedersen (i den hvide uniform, red.) står med journalist Bruno Andersen og flere østtyskere, der besøgte Danmark efter Murens fald. (© (c) privatfoto)

Men midt på Østersøen hørte kaptajnen gennem radioen, at Muren var faldet.

- Da vi nærmede os havnen, stod hundredvis af mennesker og vinkede til os, jublede og sang.

Bent Vinholdt Pedersen gav østtyskerne lov til at komme ombord på færgen, så de kunne sejle med til Danmark.

På dækket sang de østtyske turister en sang for kaptajnen og overrakte ham en dagsaktuel avis, som de havde skrevet deres navne på.

- Jeg sagde til inspektøren, at han skulle servere mad og drikkelse til de voksne og give en sodavand og slik til børnene. Jeg var ligeglad med, om jeg ville få ballade for det. Det fik jeg dog heller ikke, siger han og fortæller, at oplevelsen stadig sidder i ham mange år efter.

- Glæden har jeg stadig i mig, selvom det er 30 år siden, siger han.

I dag er Bruno Andersen også overvældet over, at han var med til at tage imod østtyskerne i Danmark.

- Det var et strejf af verdenshistorien, der lige pludselig blæste ind over i lille Gedser på Sydfalster, fortæller han.