Blokade mod tomatgartneri på Stevns

Mandag morgen iværksætter 3F en faglig konflikt og blokade mod tomatgartneriet Østervang på Stevns, skriver Fagbladet 3F.

Mandag morgen iværksætter 3F en faglig konflikt og blokade mod tomatgartneriet Østervang på Stevns, skriver Fagbladet 3F.

Her blev 43 ansatte fyret og erstattet af østarbejdere til en ukendt hyre sidste efterår. Siden har 3F forsøgt at lave overenskomst med den arbejdsgiver, der står for produktionen af tomater på gartneriet.

Men det har gartneriet Østervang, der sælger tomater til blandt andet Fakta, Bilka og DagligBrugsen, afvist i flere omgange.

 - Vores medlemmer har fået en meget ringe behandling. Vi vil ikke finde os i, at vores medlemmer på overenskomstmæssig løn bliver kasseret til fordel for folk, som arbejder på gartneriet uden overenskomst. Arbejdet skal foregå på danske vilkår, siger Jørgen Birch Sunddahl, 3F Køge Bugt.

Facebook
Twitter