Bramgæs holder ædegilde på Jespers marker: Nu skal GPS-sendere give gæssene egne spisekamre

Forskere fangede i går 50 bramgæs på Lolland i et nyt, stort forskningsprojekt.

Bramgæssene cirkulerede som sort-hvide klatter i luften omkring landmand Jesper Løjes græsmark ved Nysted på Lolland.

- Kredse, kredse, og så er der to, der går ned. Nu følger de andre med, lød det koncentreret fra professor ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, Jesper Madsen, der havde blikket rettet intenst gennem en kikkert mod bramgæs på græsmarken 300-400 meter længere fremme.

På en hvilken som helst anden dag ville områdets landmænd prøve at skræmme gæssene væk fra markerne. I går var målet det modsatte: Sammen med et hold forskere skulle de få så mange bramgæs til at lande på græsmarken som muligt.

Forskerne fra Aarhus Universitet havde lagt et net på 20 gange 20 meter med otte affyringskanoner ud på Jesper Løjes mark. Og så handler det om at vente.

Æder afgrøder for tusindvis af kroner

De ubudne gæster fra Sibirien overvintrer således på markerne på hjørnet af Lolland mellem Guldborgsund og Østersøen. Og de er sultne.

Så sultne, at det sidste år tog dem 10-14 dage at spise sig igennem fem hektarer af Jesper Løjes roemark. En dyr fornøjelse, som hvert år koster landmanden 80-100.000 kroner.

- Vi tænkte, at de bare kunne spise roebladene, men da vi kom hen til marken, kunne vi se, at de havde spist roen, som sad helt nede under jorden, og som var helt udhulet. Der blev vi godt nok overraskede over, hvor slemt det var, fortæller Jesper Løje.

Det samme problem gør sig nu gældende på landmandens hvedemark, hvor vinterhveden er på vej op.

- Vi ser et tydeligt eksempel på, hvordan bramgæssene har spist af hvedemarken. Hvor marken er tæt på trafik, er den fint mørkegrøn, men når vi ser længere ud, så er marken helt lys, fordi de har bidt planten ned, lyder det fra landmanden.

Professor ved Institut for Biosciense ved Aarhus Universitet, Jesper Madsen, er udstyret med kikkerter og en særlig lang tålmodighed, når han venter på, at bramgæs skal sætte sig på den rigtige side af fangstnettet. (Foto: Ann Smed Madsen © (C) DR Sjælland)

Landmanden har før prøvet at sætte fulgeskræmsler på pinde for at holde de ubudne gæster væk, men blot få dage efter ænsede gæssene knap nok skræmmeforsøget og landede igen trygt på markerne for at spise.

GPS skal løse gåseproblem

Jesper Løje er også mælkeproducent, og græsmarkerne har heller ikke undveget gæssenes opmærksomhed.

- De har bidt græsmarkerne helt ned som en golfbane, så der er kun en halv centimeter af græsset tilbage, og så har jeg jo ikke foder til køerne.

Landmand Jesper Løje (tv.) fra Nysted på Lolland har lagt korn ud på sin græsmark flere dage før forskerne kom for at lokke bramgæssene til at lande på den rigtige mark. (Foto: Ann Smed Madsen © DR Sjælland)

Ifølge landmanden er de sorthvide bramgæs velkomne i Nysted, hvis de placerer sig et andet sted.

- Jeg har nogle naturområder langs vandet med græs på, men dem er bramgæssene desværre ikke så interesserede i. Der måtte de ellers gå så meget, de ville.

Men nu kommer der måske en løsning på landmandens store gåseproblem.

I løbet af dagen lykkedes det forskerne fra Aarhus Universitet at indfange 50 bramgæs via det store net.

Efter forskerholdet havde fanget de 50 bramgæs, skulle de placere GPS'er på fuglene, så de i fremtiden kan følge deres færden. (© Aarhus Universitet- Institut for Bioscience)

De indfangede fugle fik koblet en GPS-sender på, så forskerne i fremtiden kan følge med i, hvor gæssene spiser og overnatter.

- På den måde kan vi få et billede af, hvordan skræmningen virker, og gæssene så flyver hen. Lander de på en anden afgrødemark eller sætter de sig på en strandeng?, forklarer professor Jesper Madsen.

På sigt er målet at lave aflastningsområder, også kaldet spisekamre, hvor de overvintrende bramgæs må spise afgrøderne.

Facebook
Twitter