Som et af de første steder i landet er det lille Bandholm Hotel begyndt at tage imod internet-valutaen Bitcoin.
Valutaen er i øjeblikket det nye sort på pengemarkederne, da de i modsætning til alle andre valutaer ikke har et land og en seddelpresse i ryggen, men derimod millioner af brugere verden over, der også er med til at få den til at stige og falde i værdi.
På Bandholm Hotel siger direktør Asbjørn Evensen at de valgte at indføre valutaen som betalingsmiddel på grund af flere forespørgsler fra kunder der gerne ville betale med bitcoin.
- Vi har allerede nogen gæster til sommer der har købt i bitcoin, men vi har ikke trukket pengene fra deres konto endnu, siger han.