Cecilie 10 år efter Præstøulykken: På en eller anden måde skulle jeg overleve

13 efterskoleelever og to lærere kæntrede for ti år siden i en dragebåd på Præstø Fjord og måtte kæmpe for livet i det iskolde vand

26-årige Cecilie Gyldendal Rasmussen var en af de 13 elever, der overlevede ulykken på Præstø Fjord for 10 år siden. (Foto: (privatfoto) © (c) DR)

Fredag den 11. februar 2011 sidst på formiddagen sidder 13 efterskoleelever og to lærere fra Lundby Efterskole ombord på en dragebåd – en stor kano - ude i Præstø Fjord. Vandet er omkring 2 grader, og de er ude et sted, hvor der er så dybt, at ingen kan bunde.

Det blæser en del, og pludselig kæntrer dragebåden og vender helt rundt med bunden opad.

26-årige Cecilie Gyldendal Rasmussen er én af de efterskoleelever, der havner i det iskolde, farlige vand.

- Det, jeg husker tydeligst, er panikken i folks øjne, da vi kæntrer. Og så husker jeg, da vi svømmer ind mod land, siger Cecilie Gyldendal Rasmussen.

Redder sin veninde

Hun er selv svømmet ind mod land. Hendes tøj er gennemblødt af det iskolde vand, og 50 meter fra kysten finder hun sin veninde, Karoline, på en isflage. Veninden er bevidstløs, men Cecilie Gyldendal Rasmussen bruger sine sidste kræfter på at forsøge at få liv i hende og varme hende lidt.

- Jeg må have haft en viljestyrke, men jeg ved ikke, hvor mine kræfter kom fra. På en eller anden måde skulle jeg jo overleve, siger hun.

På det tidspunkt har Cecilie Gyldendal Rasmussen ligget i vandet i halvanden time, og i minutterne inden hun bliver reddet op af vandet, når hun både at miste håbet om at overleve og redde sin veninde.

For imens Cecilie Gyldendal Rasmussen er i gang at få sin veninde op på isflagen, flyver en helikopter forbi dem, og hun vinker med en gummistøvle, men det hjælper tilsyneladende ikke.

- Jeg kan huske, at vandet pisker op på os, og jeg ser, at helikopteren kommer ned, men flyver væk igen, og der følte man sig helt fortabt, siger Cecilie Gyldendal Rasmussen.

Men kort tid efter bliver de to piger reddet op af en redningsbåd, og Cecilie bliver bragt til en cafe, hvor hun bliver svøbt i staniol og får varm te.

Kort tid efter bliver hun kørt i ambulance til Nykøbing Falster Sygehus, hvor også veninden er indlagt.

Cecilie Gyldendal Rasmussen bliver udskrevet få dage efter indlæggelsen - men hun har svært ved at gå.

- Det føltes som at gå på glasskår, husker hun.

Stadig mén

Selv om Cecilie Gyldendal Rasmussen var en af de elever, der stadig var ved bevidsthed, da hun blev reddet op af vandet, lever hun i dag med fysiske og psykiske mén efter ulykken.

- Min krop var helt lammet efter ulykken, og jeg døjer stadig med, at mine fingre og fødder fryser og sover ofte, siger hun og tilføjer, at hun stadig kæmper med nedture.

For eksempel kommer hun altid til at tænke på ulykken, når kalenderen viser den 11. i en måned - altså ikke bare i februar, hvor ulykken skete, og også op til årsdagen for ulykken, får hun det skidt.

Opturene kommer, når Cecilie Gyldendal Rasmussen oplever fremgang og når nye mål. For eksempel har hun fundet sin egen lejlighed og har gjort en uddannelse som pædagog færdig.

- Selv om det sker i små ryk, så er det dejligt, at jeg er kommet så langt med voksenlivet, siger Cecilie Gyldendal Rasmussen.

Senest har hun fået en kæreste, og det er dejligt at føle sig forstået og elsket, siger hun:

- Men jeg øver mig stadig i at sige, hvordan jeg har det, når noget er svært. Jeg er lidt for god til at holde det for mig selv, fortæller hun.

Familien står klar

Familien står også klar - både søsteren og forældrene - hvis Cecilie Gyldendal Rasmussen har behov for støtte og forståelse. For eksempel, når der sker forandringer.

- Da jeg skulle i praktik på uddannelsen, måtte jeg trække lidt på dem, for jeg har det svært med at skulle gennem skift med mange nye mennesker.

Siden hun blev færdiguddannet som pædagog, har Cecilie Gyldendal Rasmussen haft flere vikariater, som hun har været glad for, men hun drømmer nu om et fast job, hvor hun ikke igen og igen skal møde helt nye kolleger.

Medaljer for heltemod

Cecilie Gyldendal Rasmussen har flere gange oplevet at få synlig anerkendelse for sin indsats ved ulykken. To medaljer ligger fremme i stuen som bevis for hendes heltemod.

I 2015 fik hun det danske hæderstegn "Medaljen for ædel Daad" sammen med flere andre Præstø-ofre, og i 2011 fik hun en medalje fra Carnegies Belønningsfond for Heltemod.

- Dem er jeg meget stolt af, siger hun.

Når Cecilie Gyldendal Rasmussen gør status ti år efter ulykken, er det de positive sider, hun hæfter sig ved. Det gav hun udtryk for på sin Facebook-profil for nylig:

- På de 10 år har jeg formået at gennemføre to uddannelser, fået kørekort, flyttet i lejlighed, fået en kæreste, fået endnu flere skønne venner omkring mig. Jeg sætter endnu mere pris på livet, på trods af de til tider dårlige perioder, jeg kan være i, og så har jeg fået et endnu tættere bånd til min familie, skriver hun.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter