Danmarks største anlægsprojekt nogensinde: Skrappe krav om løn på Femern-byggeri

Arbejdere på tunnel-byggeriet mellem Danmark og Tyskland skal have danske løn- og arbejdsvilkår.

Det vurderes, at byggeriet af Femern-forbindelsen kan skabe helt op mod 6000 arbejdspladser. (© Femern A/S)

Når byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen til over 50 milliarder kroner for alvor går i gang på den danske side fra efteråret, skal arbejdet foregå til dansk løn og på danske arbejdsvilkår.

Sådan lyder det fra bygherren, Femern A/S, som stiller klare krav til entreprenørerne.

- Det er det største byggeprojekt i Danmark nogensinde, og vi vil gerne have ordnede forhold på byggepladsen. Derfor har vi stillet firkantede krav i kontrakterne, så der ikke er noget at diskutere, siger kontraktdirekør Jens Ole Kaslund fra Femern A/S.

LO: Et historisk skoleeksempel

De skarpe krav til entreprenørerne giver tilfredshed hos fagforeningerne, der har været inddraget i arbejdet med at forberede byggeriet.

- I stedet for at stå uden for hegnet og råbe op over forhold inde på byggepladsen, er vi nu i dialog med bygherre og entreprenører om at løse problemerne, siger formand for LO Lolland-Falster, Jørgen Erik Kozak Nielsen.

LO Lolland-Falster og Femern A/S har aftalt, at der løbende skal være en stærk dialog mellem de to parter.

(© Signe Heiredal)

- Den åbenhed, der er lagt frem her, synes jeg, er historisk for store byggerier i Danmark, og det bør være et skoleeksempel på, hvordan det skal foregå, siger Jørgen Erik Kozak Nielsen.

De fleste medarbejdere, der skal være med til at bygge Femern-forbindelsen, kommer til at arbejde på Bygge- og Anlægsoverenskomsten mellem 3F og Dansk Byggeri.

Det gælder blandt andet jord- og betonarbejdere, jernbindere, anlægsstruktører og maskinførere.

Her er mindstelønnen i 2019 126,15 kroner i timen, og medarbejderen har ret til at forhandle lønnen i forhold til arbejdsevner og -opgaver.

Ekspert: Social dumpingsag i metrobyggeri skærper krav

Kontrakterne i Femern Bælt-byggeriet indeholder nogle af de skrappeste krav, der er stillet til entreprenører ved sådan et internationalt projekt.

Det skyldes blandt andet, at sporene fra byggeriet af Metro-ringen skræmmer, lyder det fra en forsker.

- Det er helt klart den store uro omkring metrobyggeriet, der har været med til at bane vejen for mere præcise krav til entreprenørerne, vurderer arbejdsmarkedsekspert Jens Arnholtz fra Københavns Universitet.

Jens Arnholtz henviser til metrobyggeriet, hvor blandt andet en italiensk entreprenør af Højesteret blev dømt for at have snydt sine polske, italienske og rumænske metroarbejdere for løn gennem to år.

- Selv om virksomhederne formelt set var dækket af en overenskomst, overholdt de dem ikke altid, siger han.

Kravene i Femern-kontrakterne kan få afsmittende virkning på større byggerier i fremtiden, men det er ikke nok at stille krav om gode arbejdsvilkår, for det koster.

Derfor kan samtidige krav om meget lave priser på byggerier presse entreprenørerne, siger Jens Arnholtz.

- Offentlige myndigheder vil på den ene side sikre, at løn- og arbejdsvilkår er ordentlige, men de vil også gerne have, at det bliver gjort billigt. Det lægger et pres på entreprenørerne, påpeger han.

Facebook
Twitter