Derfor skal du overveje behandlingstestamente: Lægerne opgav Torkild, men i dag har han et godt liv

Der er mange etiske dilemmaer forbundet med behandlingstestamente, mener Ulla Birk Johansen, hvis far overlevede en svær hjerneblødning.

Ulla Johansen og hendes far Torkild Birk Jensen på hans 82-års fødselsdag i september. Syv måneder forinden havde lægerne opgivet at behandle hans hjerneblødning (Foto: Ulla Johansen © Privat foto - Ulla Johansen)

81-årige Torkild Birk Jensen var en rask og aktiv mand, men en dag i februar, da han havde været til træning, faldt han ned af stolen under frokosten bagefter.

Torkild havde fået en stor hjerneblødning.

Ifølge lægen ville han næppe overleve, og hvis han gjorde, ville han blive svært invalideret. Derfor var familien ikke i tvivl om, at der ikke skulle gives livgivende behandling.

- Den beslutning var ikke så vanskelig, for vi vidste at min far ikke ønskede et liv som stærkt invalideret. Men det var vanskeligt at skulle give slip på min far og lade ham dø. Men han døde jo ikke, siger Ulla Birk Johansen.

Hun har 27 års erfaring som sygeplejerske, og hun er næstformand i Dansk Sygeplejeråds kreds på Sjælland, men hun udtaler sig som privatperson, når hun råder andre til at tænke sig godt om, inden de laver et behandlingstestamente.

Fra nytår bliver det nemlig muligt at oprette et behandlingstestamente og sige nej til livsforlængende behandling, hvis lægen mener, at man vil dø hurtigt eller har udsigt til at blive svært invalideret.

Behandlingstestamentet træder i kraft, når en person ikke længere selv kan bestemme.

Men der er to ting, man skal overveje nøje, inden man laver et behandlingstestamente, mener Ulla Birk Johansen.

Torkild Birk Jensen, da han havde fået en hjerneblødning, og familien og lægen i samråd opgav yderligere behandling (Foto: Ulla Johansen © Privatfoto - Ulla Johansen)

- Sundhedspersonalet kan tage fejl, som de gjorde i min fars situation. Han er rask, og han har det godt i dag med små handicaps. Man kan også selv ændre sin tilgang til livet og det at være handicappet, når man bliver ældre eller mere syg, siger hun.

Hidtil har der været mulighed for at oprette et livstestamente, hvor et nej til behandling udelukkende var vejledende for sundhedspersonalet.