DF om tvangsadoptioner: ”Vi har behov for at kende vores ophav”

Dansk Folkeparti stiller en lang række spørgsmål til socialministeren om tvangsadoptioner.

Næstformand i Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg, Karin Nødgaard, spørger ministeren om tvangsadoptioner. (© Folketinget)

Den konservative børne- og socialminister Mai Mercado skal nu forklare, hvad hun mener om tvangsadoptioner.

Det er Dansk Folkeparti, der stiller en byge af spørgsmål, efter at DR for nylig satte fokus på adoptioner uden samtykke, som det hedder.

Her blev der blandt andet rejst tvivl om, hvorvidt økonomi kan spille en rolle, når en kommune satser på mange tvangsadoptioner.

Lolland Kommune, der i år har rejst flest sager i hele landet om tvangsadoptioner, afviser blankt, at det er tilfældet, men Karin Nødgaard fra Dansk Folkeparti kræver svar fra ministeren.

- Hvis der er kommuner, der vælger at gøre det her for at spare penge, er det så i overensstemmelse med lovgivningen, og hvad mener ministeren om det, spørger Karin Nødgaard, der er næstformand i Folketingets social-, indenrigs- og børneudvalg.

Det fremgår af et sparekatalog, som DR Sjælland har fået aktindsigt i, at Lolland Kommune forventer en besparelse på tvangsadoptioner, der stiger til fire millioner kroner i 2022.

Ved en tvangsadoption sparer kommunen nemlig udgiften til en anbringelse i familiepleje eller på institution.

Adoptioner er definitive

Dansk Folkeparti advarer generelt imod, at der kan komme for mange tvangsadoptioner, efter at reglerne for nogle år siden blev lempet.

- Uanset hvad, betyder ens ophav enormt meget for vi mennesker, og det er meget definitivt, når man skrider til at tvangsadoptere et barn. Så afskærer man barnet fra at have forbindelse med sit biologiske ophav, siger Karin Nødgaard.

Folketinget åbnede for tre år siden for, at det blev lettere at adoptere udsatte børn bort.

Sidste år godkendte Ankestyrelsen ni tvangsadoptioner på landsplan mod syv i hvert af de foregående to år.

Facebook
Twitter