Døde i krigens sidste dage: Laurits blev begravet tre gange

Drømmen om Amerika brast med 1. Verdenskrig for en ung dansker. Nu ligger han begravet hjemme på Sydsjælland.

Bagagen var sandsynligvis fyldt med drømme, da den 20-årige Frederik Laurits Ingvorsen ankom til Ellis Island ved New York i 1910.

Jagten på et anderledes liv, end det han kom fra i Tågerup ved Dalby i Sydsjælland, førte ham til det amerikanske Midtvesten med stop først i Minnesota og dernæst byen Berlin i North Dakota.

Frederik Laurits Ingvorsen havde tre ældre brødre, en yngre bror og tre yngre søstre. Hans far var husmand.

Else Gade Gyldenkærne er etnolog og arkivar ved Faxe Kommunes arkiver. Det er hende, der er stødt på historien om den unge udvandrer. Hun ledte i kirkebøgerne efter nogle af dem, der døde af den spanske syge for hundrede år siden.

Frederik Laurits Ingvorsen var ikke blandt dem.

- Han var død i 1918, men han blev først begravet i 1922, fortæller Else Gade Gyldenkærne.

- Det syntes jeg godt nok alligevel var specielt. Både at en dansker var udvandret til USA og så var sendt tilbage i krig i Europa, og så det, at han var blevet genbegravet i Danmark tre et halvt år efter, han døde.

Det er her, historien bliver til en arkivars graven i fortiden.

Arkivar Else Gade Gyldenkærne stødte på historien om Frederik Laurits Ingvorsen, mens hun ledte efter noget helt andet i kirkebøgerne. (Foto: Ann Smed Madsen © (c) DR)

For at finde ud af mere om, hvordan den unge udvandrer - der i familien blev kaldt Laurits - var, har Else Gade Gyldenkærne talt med barnebarnet til lillebror Niels Ingvorsen.

- Han siger om farfar Niels, at han ikke fortalte så meget, men han havde dog fortalt, at Frederik Laurits gerne ville ud at opleve noget og havde eventyrlyst. Farfar Niels havde sagt, ’det var jo sådan, han ville’, mens han selv absolut ikke skulle nogen steder.

- Denne her bror ville ud i verden og opleve noget. Det kom han så også til, fortsætter Else Gade Gyldenkærne.

På den anden side af Atlanterhavet rejste Frederik Laurits Ingvorsen i marts 1911 til en lille landsby, Svea, i amtet Kandiyohi i Minnesota.

I byen var en lutheransk menighed, og den dag i dag bærer kirken også præg af de mange skandinaver, der udvandrede til Minnesota.

Når menigheden går til gudstjeneste, bliver de mødt af et skilt over døren til kirkerummet, hvor der står "Välkommen".

Frasiger sig troskabet til den danske konge

Frederik Laurits Ingvorsen, der var cirka 175 centimeter høj, vejede omkring 72 kilo og havde brunt hår og brune øjne, var muligvis ansat ved Standard Oil i delstaten, hvor mange skandinaver bosatte sig.

To år før 1. Verdenskrig bryder ud, flytter Frederik Laurits Ingvorsen til Berlin, North Dakota, hvor han arbejder som farmer. En af hans gode venner i Berlin hedder Hans P. Hansen.

I Berlin begynder han at søge om amerikansk statsborgerskab. Det betyder blandt andet, at han frasiger sig troskab til den danske konge Christian X. Det betyder også, at han skal bruge to bekendtskaber fra sin tid i Minnesota til at vidne for sig.

Det er Else Gade Gyldenkærne, der udover hans militærpapirer også har fundet hans statsborgerskabspapirer og fået dem tilsendt fra USA.

- Det er lidt interessant, når man skal søge om statsborgerskab, at man blandt andet skal have vidner til at fortælle om, hvornår de har mødt én, og hvor de kender én fra. Der kan jeg også se, at det er danske navne, dem, der udtaler sig om ham, siger hun.

Jens A. Pedersen har kendt ham siden 1911, hvor Frederik Laurits Ingvorsen kom på besøg i Jens’ hjem i Minnesota. Han udtaler, at han har forstået, at Frederik Laurits Ingvorsen bor i Svea syd for Willmar, og at han vist mødte ham ved olieselskabet.

Det andet vidne er Andrew Hansen, der er agent ved Standard Oil.

Frederik Laurits Ingvorsens ansøgning om amerikansk statsborgerskab. (Foto: Faxe Kommunes Arkiver © Faxe Kommunes Arkiver)

Med vidnernes hjælp lykkes det i februar 1917 Frederik Laurits Ingvorsen at blive amerikansk statsborger. Et par måneder senere erklærer USA krig mod Tyskland, og et år efter i april 1918 og i krigens sidste år bliver han indkaldt til den amerikanske hær.

Frederik Laurits Ingvorsen bliver sendt til træning i Camp Dodge i Iowa syd for Minnesota, og den 20. juni bliver han sendt til Frankrig for at kæmpe med de allierede styrker der.

- Han nåede ikke at være statsborger særligt længe, før de kunne udnytte det til, at han kunne komme i hæren, siger Else Gade Gyldenkærne.

Ifølge Else Gade Gyldenkærne er Frederik Laurits Ingvorsens udvandring og søgen efter lykken i USA helt almindelig, for det gjorde mange danskere i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.

- Men jeg ved ikke, hvor almindeligt det har været at være så uheldig at blive sendt i hæren og sendt i krig. Det var ikke noget, han valgte frivilligt, men når han nu var blevet statsborger, og USA var gået stærkt ind i krigen på det tidspunkt, så skulle de jo bruge folk, siger hun.

Hun forklarer også, at ét af kriterierne for, hvem der blev sendt i hæren var, om man havde forsørgelsesforpligtelser, men Frederik Laurits Ingvorsen havde ikke nogen at forsørge, for han var ikke gift og havde ikke forældre, søskende eller børn. Derfor har han stået højt på listen.

Menig 2858203 er "Killed in action"

Den 2. oktober 1918 er krigen kun godt en måned fra sin afslutning, og Frederik Laurits Ingvorsen befinder sig i det nordøstlige Frankrig i fyrreskoven Bois de Rappes sydøst for Verdun.

Han er på vej til køkkenet for sammen med en gruppe soldater at bringe forplejning til kompagniet ved fronten. Gruppen når til et skur nogle få meter fra kompagniet og er ved at opdele maden til de forskellige delinger, da en granat eksploderer tæt ved dem.

En af granatdelene rammer Frederik Laurits Ingvorsen i brystet. To-tre minutter senere er han død.

I hans papirer står der, at Private (menig, red.) 1st Class Frederick L. Ingvorsen med militærnummer 2858203 fra Company D, 357. infanteri, er KIA - killed in action.

- Det ender tragisk, for knap en måned før krigen slutter - og det er jo altså fire års krig, så det er virkelig i slutningen af krigen - bliver han dræbt af en granat, siger Else Gade Gyldenkærne.

- Ovenikøbet på et tidspunkt, hvor han bare har været tilbage og hente mad til de andre. Maden skal fordeles ved frontlinjen, og mens han er i gang med det, bliver han ramt af en granatsplint og dør meget hurtigt.

Beskrivelsen fra det amerikanske militær af, hvad der skete, da Frederik Laurits Ingvorsen blev dræbt. (Foto: Faxe Kommunes Arkiver © Faxe Kommunes Arkiver)

Der går to dage, før Frederik Laurits Ingvorsen bliver begravet på slagmarken med sit hundetegn på kroppen og på navnepinden på graven. Godt et halvt år senere bliver han genbegravet i grav nummer 26 på den amerikanske kirkegård i Saint Mihiel i Frankrig.

De amerikanske myndigheder betaler for at grave liget op og sende det til hjemlandet, hvis den pågældendes efterladte ønsker det.

Derfor får både gravregistreringsservicen i Europa og hans ven Hans P. Hansen i Berlin, North Dakota, i 1921 et brev om, at Frederik Laurits Ingvorsen forbliver i Frankrig, indtil de amerikanske myndigheder kender faderens ønske om, hvad der skal ske med liget.

Et registreringskort bliver sendt til vennen i Berlin, der svarer til spørgsmålet om hans forhold til den afdøde, ’just a dear friend’ (bare en kær ven, red.). Hans P. Hansen skriver også, at hans vens lig skal tilbage til faderen Hans Ingvorsen.

Den amerikanske drøm brast

Frederik Laurits Ingvorsen havde hverken kone eller børn. Han var en enlig mand, der var udvandret til USA, returneret til Europa for at kæmpe for friheden både for sit nye og sit gamle hjemland.

Han døde i Frankrig og med ham de drømme, han må være rejst til Amerika med.

- Jeg har ingen anelse om, hvad han syntes om at blive sendt tilbage til Europa, om han gerne ville kæmpe den sag eller ej. Vi har ikke nogen breve fra ham, så vi ved ikke, hvordan han havde det med det. Men han har i hvert fald heller ikke haft noget valg, siger Else Gade Gyldenkærne.

Til gengæld ved hun godt, hvorfor historien er vigtig for Faxe Kommunes arkiver.

- En stor del af den her historie foregår udenfor vores område, men den starter og slutter hos os. Den siger noget om, at unge mænd hos os kunne finde på at rejse ud. Den siger også noget om verdenshistorien, som vi også godt kan tåle at høre om lokalt.

Den 18. april 1922 bragte Haslev Avis en notits om Frederik Laurits Ingvorsens tredje begravelse. (Foto: Faxe Kommunes Arkiver © Faxe Kommunes Arkiver)

I den lokale Haslev Avis nævnes det i april 1922, at Frederik Laurits Ingvorsen er blevet begravet for tredje gang.

På kirkegården i Dalby står gravstenen med korset og inskriptionen "Dit minde bevares i taknemlig erindring".

Frederik Laurits Ingvorsens sidste hvilested blev tæt ved fødehjemmet i Tågerup ved Dalby på Sydsjælland. (Foto: Faxe Kommunes Arkiver © Faxe Kommunes Arkiver)

- Det betød noget for den familie i Dalby, at de mistede en søn. Han bliver sendt tilbage igen i 1922 og bliver begravet, og hans far får ham hjem på den måde. Det siger jo også noget om det savn, der har været derhjemme, og at man i sognet så er blevet mindet om, at vi havde et bysbarn, der blev dræbt i 1. Verdenskrig.

Billede og sidste brev dukker op

Da artiklen om Frederik Laurits Ingvorsen blev skrevet havde arkivaren Else Gade Gyldenkærne hverken billeder af den unge udvandrer eller breve fra ham. Nu er begge dele dukket op.

Det sidste brev fra Frederik Laurits Ingvorsen, hvor han skriver: "...Derhjemme, hvis det skulle... at jeg ikke kommer, så må I ikke sørge over mig, vi skal jo alle den vej en gang alligevel, men jeg ved at jeg kommer tilbage rask og sund igen, for jeg … at du kære Moder beder for mig mange gange og jeg ved, at din bøn bliver hørt og opfyldt. Kære forældre, jeg har taget en government assurance på 10.000, ti tusind dollars så hvis det skete, at jeg ikke kom hjem, så får Far og Mor pengene og så ønsker jeg, at I bruger dem for jer selv for en god og let alderdom. (Foto: David Ingvorsen © David Ingvorsen)

I sit sidste brev hjem skriver Frederik Laurits Ingvorsen blandt andet, at familiemedlemmerne ikke skal være kede af det, hvis han dør, men at han selvfølgelig kommer hjem igen sund og rask.

Else Gade Gyldenkærne har fået billede og brev tilsendt fra Frederik Laurits Ingvorsens lillebrors oldebarn, der har det i kopi i en slægtsbog.

- Det er skønt med de ekstra oplysninger. De giver lige noget mere til den rørende historie, siger Else Gade Gyldenkærne.

Af oplysninger fra slægtsbogen fremgår det, at Frederik Laurits Ingvorsens niece mener, at han emigrerede for at undslippe militærtjeneste i Danmark.

- Det ved jeg dog ikke, om der er belæg for, men i så fald er det jo dobbelt tragisk. I hvert fald undgik han militærtjenesten i Danmark, for han skulle være mødt i 1912, siger Else Gade Gyldenkærne og forklarer, at der i lægdsrullen er indført et §13-stempel ud for ham i 1912, 1913 og 1914.

Atelierportræt af en ung Frederik Laurits Ingvorsen fra Sydsjælland. (Foto: David Ingvorsen © David Ingvorsen)

Lægdsrullen er et registreringssystem for alle værnepligtige, så de kunne findes, hvis de skulle bidrage til landets forsvar.

Paragraffen omhandler straffen for at udeblive fra session, forklarer Else Gade Gyldenkærne, som dog ikke ved, om det ændrer noget, at han er udvandret, men i 1912-14 var han i hvert fald stadig dansk statsborger.

Billedet er et atelierportræt.

- Jeg ved ikke, hvor gammel han er, jeg synes, det er svært at vurdere. Han ser meget ung ud i ansigtet, men tøjet gør ham ældre. Det kan måske være et konfirmationsbillede, eller være taget i forbindelse med emigrationen, siger Else Gade Gyldenkærne.

Artiklen er opdateret den 16. november 2018 med hele det sidste afsnit med både billede og brev.