E-sportsforening: Børn kan bruge tusindvis af kroner på accessories i computerspil

Man ved ikke altid, hvad man betaler for, når man køber ekstra ting til sin karakter i computerspillet.

Sådan kan en AK-47 se ud med skin i Counterstrike. Uden skin er den sort og brun. Den røde prik er et virtuelt klistermærke med Counter Strike-holdet Astralis' logo, som man også kan købe.

Når børn og unge bruger penge på at købe nye 'skins' eller våben i computerspil som eksempelvis Fortnite, Overwatch eller Counter-Strike, kan det sammenlignes med at købe nyt moderigtigt tøj til dem selv.

Og hvis man gerne vil være ligesom de populære youtubere, så kan det ende med at koste mange tusinde kroner.

Det forklarer Benjamin Nymann, formand i Næstved IF's afdeling for e-sport.

- Før i tiden var man sej, hvis man havde en fed BMX, en fed knallert eller noget fedt tøj. Men hele det sociale aspekt er rykket over i spillene. Så hvis man har et skin eller et våben, som er sjældent, så er man en af de seje, forklarer han.

Skins kan sammenlignes med nyt tøj til spillerens karakter. På den måde kan man ændre sit udseende i spillet.

Man får derfor ikke en fordel i spillet, men man kan komme til at se federe ud.

Hos både Center for Ludomani, Spillemyndigheden og Børns Vilkår oplever man i stigende grad, at forældre kontakter dem, fordi de er bekymrede for, at deres børn kommer i kontakt med gambling, når de spiller.

Det skyldes, at man ikke altid kan være sikker på, hvad man får, når man købet et nyt skin. Det svarer lidt til, at man køber en sort sæk med et stykke tøj i. Hvis man er heldig, får man en jakke fra Gucci, men hvis man er uheldig, så får man et par Crocs.

Og det er her, mange børn og unge bliver ved med købe, til de får, hvad de vil have.

Brugte 10.000 kr. på forældrenes dankort

Benjamin Nymann fortæller om et tidligere medlem, som kom ned i klubben og var ked af det. Det viste sig, at han havde købt skins til sin karakter for næsten 10.000 kroner ved hjælp af forældrenes dankort.

Men det eneste, han havde fået, det var et skin, der var et par hundrede kroner værd.

- Og han sad tilbage med følelsen af, at han selvfølgelig var ked af det, og at han ikke havde fået det, han ville, fortæller Benjamin Nymann.

Den historie bruger de ofte i foreningen til at fortælle medlemmerne, hvor dårlig en forretning det kan være at købe nye våben eller skins i Counter-Strike.

Her er det som en slags roulette, hvor man ikke er garanteret at få lige præcis det skin, man gerne vil have.

For der er faktisk kun under én procents chance for at få det skin, du gerne vil, hver gang du kører rouletten. Og så skal du købe mange poser med tøj, før du får den moderigtige jakke.

- Så forklarer vi dem regnestykket, som viser, du skal åbne 120 kasser, hvilket er næsten 3.000 kroner værd, for at få et skin, som måske er 800 kroner værd. Det hjælper en smule på det, men ikke helt, siger Benjamin Nymann.

Man kan også satse sine nyerhvervede skins ligesom på oddset. En computer fastsætter deres værdi alt efter sjældenhed, hvorefter man gennem en hjemmeside satser på, at ens yndlingshold vinder i Counter-Strike.

Taber man, så mister man sit skin. Vinder man, så får man virtuelle penge tilbage, præcis som havde man bettet på en fodboldkamp.

På den måde kan skins fungere som en virtuel valuta, og folk under 18 år kan gamble, uden at det er ulovligt, da der teoretisk set kun er virtuel værdi involveret.

Facebook
Twitter