Efter familie mistede to børn: Undervisning i 'sundhedsdansk' skal forhindre misforståelser

Nytilkomne borgere skal være bedre til at kommunikere med lægen gennem sprogundervisning.

Neshtman Mohammadi fra Kurdistan i Iran, Marie Elley fra Sprogcenter Nordvest og Abdullah Alshikh Ali fra Syrien. (Foto: Trine Warrer Juul © DR Sjælland)

- Kan I huske, hvad det hedder, hvis man ikke skal smitte andre? Man skal vaske hænder eller bruge håndsprit, fortæller Marie Elley, mens alle tre om bordet vender blikket mod ipad'en.

- Håndsprit, gentager Abdullah Alshikh Ali fra Syrien koncentreret.

Sammen med kurdiske Neshtman Mohammadi lærer Abdullah Alshikh Ali fra Syrien danske ord gennem Region Sjællands nye undervisningskoncept 'Sundhedsdansk'.

Målet er klart. Borgere af anden etnisk baggrund end dansk skal blive bedre til at begå sig i det danske sundhedsvæsen.

- Vi har længe hungret efter denne type undervisningsmateriale. Det er et emne, de fleste kursister virkelig gerne vil lære noget om, fortæller Marie Elley, der er lærer på Sprogcenter Nordvest i Hvalsø.

Skal forebygge ny svampesag

Undervisningsmaterialet skal forhindre, at der opstår tragiske misforståelser, som da en congolesisk familie fra Haslev mistede to børn i 2017 på grund af en svampeforgiftning.

Det siger formand for praksisplanudvalget i Region Sjælland Jens Ravn fra Venstre:

- Det er jo et rigtigt godt eksempel, hvor det var svært at forstå, hvad der egentlig var sket. Derudover skal man måske også lære de mennesker at forstå, hvordan det danske sundhedsvæsen er skruet sammen.

For det kan være en stor udfordring at kommunikere med patienter, der har svært ved sproget, forklarer Camilla Høeg-Guldberg, der er praktiserende læge i Præstø og næstformand i Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Sjælland.

- Det kan være en mor, der ringer og er bekymret omkring et lille barn, hvor vi simpelthen ikke kan få de oplysninger, vi normalt skulle bruge for at kunne visitere til, om der skal ske noget akut, om de skal indlægges eller om det er helt fredeligt, og vi bare kan rådgive omkring det. Så ender man med at se barnet, fordi man simpelthen ikke tør andet, fortæller hun.

Derfor er undervisningsmaterialet udviklet, så det kan bruges, som en del af sprogcentrenes obligatoriske dansktest.

- Vi håber selvfølgelig at undgå, at der sker misforståelser, som fører til fejlmedicinering eller ultimativt, at et kræftforløb bliver opdaget for sent, fordi man ikke får talt det godt nok igennem, fordi man har svært ved at forstå hinanden, fortæller Jens Ravn.

Lærer om det danske sundhedsvæsen

Udover at skulle kunne kommunikere med lægen, skal undervisningsmaterialet også lære kursisterne, at det danske sundhedssystem godt kan være anderledes end det, de kommer fra.

- I Danmark, hvis du ikke har det så godt eller er syg, så ringer du til lægen. Du har en bestemt læge, og du aftaler en tid med lægen. Men i Syrien har vi ikke en bestemt læge. Vi går hen til lægen i Syrien, og han tjekker mig, fortæller Abdullah Alshikh Ali.

Derfor er han også tilfreds med det nye undervisningsmateriale.

- Jeg synes, det er godt, fordi det giver dig oplysninger, om hvad du skal gøre, hvis du bliver syg.

Undervisningsmaterialet om sundhed bliver nu udbredt til sprogcentre både i og uden for Region Sjælland.

Facebook
Twitter