Billeder af oversvømmede landområder og mennesker, der bliver reddet fra vandmasserne af helikoptere. Det er de billeder, vi har set i nyhederne den seneste tid, fra de cyklon-ramte lande Malawi og Mozambique.

Men for 20 elever fra Odsherreds Efterskole kom det hele meget tæt på, da de for godt to uger siden rejste til Afrika på skolens sædvanlige studietur.

Eleverne var rejst til Malawi i Østafrika med Folkekirkens Nødhjælp, men besluttede sig i samarbejde med nødhjælpsorganisationen og lærerne at vende bussen 180 grader og dele nødhjælp ud i stedet.

Her delte efterskoleeleverne 3,5 tons mad ud i flygtningelejrene til nogle af de over 75.000 mennesker, der har måttet flygte på grund af vandmasserne. Det fortæller Johanne Floris, der går i 10. klasse på efterskolen.

- Det blev meget omhyggeligt udmålt til hver familie, så de fik to spande og fem kopper, fordi ingen skulle have mere end de andre.

Det skulle være samme spand og samme kop for at sikre sig mod snyd.

- Alle kæmpede, så meget de kunne, for at få mad til deres egen familie, siger hun.

Lærer: 'Ingen tvivl, hvis vi kunne gøre noget, så ville vi gøre det'

Men kan man sende en efterskoleklasse direkte ind i et katastrofeområde? De tanker gjorde elevernes lærer, Maria Carstensen, sig, da snakken faldt på at køre fra de mere fredelige nordlige områder ned til det katastroferamte syd.

- Det er jo en situation, hvor man skal vurdere, om eleverne kan holde til det. Kan de magte det? Kan de rumme det?

- Sammen med vores samarbejdspartnere var vi ikke i tvivl. Hvis vi kunne gøre noget, så skulle vi gøre det, siger Maria Carstensen.

Og det er en stolt lærer, som nu kan se tilbage på en gruppe elever, som efter hendes mening har løst udfordringen med både at levere livsnødvendigheder og nærvær til de mange fordrevne.

En rejse der har gjort stort indtryk

I Malawi anslår FN, at omkring 740.000 mennesker er påvirket af katastrofeoversvømmelserne. Og for de danske skoleelever gjorde det stort indtryk at se børn og unge på deres egen alder i en så udsat situation.

For de danske elever handlede det både om at dele mad ud og om at lave nogle aktiviteter for børnene i flygtningelejrene, så de kunne få tankerne over på noget andet.

Det fortæller eleven Lucas Kristiansen.

- Så mig og mange af de andre drenge spillede fodbold med dem. Vi legede også tagfat og mange andre lege, siger han.

Og specielt en 12-årig pige gjorde stort indtryk på Johanne Floris. Hun holdt sig i udkanten af legene, og det viste sig, at hun havde en baby på ryggen, som kun var få måneder gammel.

- Man kunne tydeligt se, at der nok ikke var andre, som kunne tage over for hende. Hun ville gerne være med, men pigen kunne ikke give barnet til nogen, så hun havde nok ansvaret for det her barn alene.

Nu har eleverne været hjemme omkring to uger, og de har spist den sidste malariapille. Men de to elever er enige om, at oplevelsen kommer til at præge dem fremover.

- Vi har allesammen ændret os. Når vi har oplevet det, så ved vi, hvad det er vi donerer til, hvis vi donerer til nødhjælp, siger Lucas Kristiansen.

Johanne Floris er enig.

- Det har været meget øjenåbnende at se alt det, man ellers kun hører om. Så kan man ikke bare smide det om bagerst i tankerne, siger hun.