’Bare vent til du ser overskriften i morgen, siger en stemme bag mig,' læser 14-årige Elisabeth Witthøft fra Kalundborg højt.
I dag kan hun læse fra en helt almindelig bog, men sådan har det ikke altid været. For et år siden læste Elisabeth Witthøft på samme niveau som en elev i tredje klasse, selvom hun gik i syvende klasse.
- Jeg havde svært ved at afkode, hvad der stod, og så hakkede jeg meget. Jeg glemte også det, jeg lige havde læst. Det var en krig for mig at læse, fortæller hun.
Elisabeth Witthøft er langt fra den eneste elev i Kalundborg, der kæmper med læsningen.
I skoleåret 2018/2019 dumpede hver fjerde elev i kommunen i fagene dansk og matematik i standpunktskaraktererne eller til de skriftlige afgangsprøver i 9. klasse.
Det viser Kalundborg Kommunes egen kvalitetsrapport for folkeskoleområdet. På landsplan er det 89,8 procent af eleverne, der består dansk og matematik.
Skolen kunne ikke hjælpe
På grund af Elisabeth Witthøfts lave læseniveau valgte hendes forældre at betale 24.000 kroner for en privat læsevejleder.
Det er de bedste penge, familien har brugt, siger Elisabeths mor Jeanette Witthøft.
- Elisabeth havde nogle udfordringer i dansk, som vi ikke kunne se os ud af, og som skolen ikke havde ressourcer til at hjælpe hende med.
Hver mandag i et år er Elisabeth Witthøft blevet undervist af en privat læsevejleder, og det har løftet hende fra 3. klasses niveau til 8. klasses niveau i læsning.
- Den opmærksomhed, jeg får, er anderledes end den, jeg får i skolen. Her får jeg nogle hæfter, jeg ikke har fået før, og jeg lærer nogle nye metoder til at huske ordene, siger Elisabeth Witthøft.
Pernille Ahrenkiel er Elisabeths læsevejleder. I 15 år var hun lærer i folkeskolen, men stoppede, fordi hun oplevede en mangel på ressourcer, der betød, at hun ikke kunne bruge sin viden som læsevejleder til at lære børnene at læse.
I dag tilbyder hun privat læsevejledning, og der er venteliste på hendes undervisningstimer.
- Jeg har børn fra femte klasse, der måske kan to bogstaver. Det er en katastrofe, fortæller Pernille Ahrenkiel.
Kommune: Folkeskolen skal lære alle at læse
Formanden for interesseorganisationen Skole og Forældre, Rasmus Edelberg, mener, at folkeskolen generelt har problemer med at løfte svage læsere.
- Men det bør ikke være nødvendigt for forældre at købe hjælp til den slags, understreger formanden.
Direktør for Børne-, Skole- og Familieområdet i Kalundborg Kommune Michael Gravesen indrømmer også, det ikke er godt nok, at kun 75 procent af eleverne i kommunen består dansk og matematik.
- Det er skolens opgave at lære børnene at læse. Vi kan ikke give et entydigt svar på, hvorfor vores faglige niveau ligger, hvor det gør, men skoler på tværs af Kalundborg Kommune arbejder på opgaven, siger han.
Direktøren mener dog, at der er tale om en samfundstendens, når forældre vælger at betale private lærere for at forbedre deres børns læseevner.
- At forældre supplerer folkeskolen med individuel undervisning til deres eget barn er en samfundstendens. Det svarer til, at man træner fodbold i den lokale forening, og man betaler sig til en særlig individuel fodboldtræning. Det skulle gerne spejle, hvor dygtig man bliver til fodbold, siger han.
Ikke alle har råd til hjælp
Jeanette Witthøft mener dog, at det har været en nødvendig prioritering for familien at betale sig til en læsevejleder, selvom det koster 500 kroner om ugen.
- Vi har to helt almindelige jobs, men vi vil finde pengene, fordi vi vil give vores børn de bedste forudsætninger. Det er der mange, der ikke har råd til, siger hun.
Læsevejleder Pernille Ahrenkiel oplever også, at der er tale om almindelige familier, der er villige til at betale for hendes hjælp.
- Jeg oplever ikke, at det er særligt velstillede forældre, der kommer. Det er helt almindelige familier, fordi de ved, hvor afgørende læsning er for deres børns fremtid, siger Pernille Ahrenkiel.
Selvom kapitlet om folkeskolen endnu ikke er slut for Elisabeth Witthøft, har hendes nye læseevner givet hende blod på tanden til at åbne endnu flere bøger i fremtiden.
- Jeg skal måske på gymnasiet, siger hun.