En svær beslutning for tid og evighed: Stor interesse for urørt skov

23 skovejere har søgt om tilladelse til at omlægge skovarealer til urørt skov.

Når efterårsstormene har væltet træer i skoven, så skal træerne blive liggende i skovbunden, så insekter, dyr og planter kan få gavn af den faldne stamme.

Miljøstyrelsen har for tredje år i træk åbnet op for, at private skovejere kan søge om tilskud til at omlægge et areal af deres skov til urørt skov.

Det har 23 skovejere i hele landet benyttet sig af muligheden for i år.

Urørt skov er, som navnet antyder, skov, hvor menneskelig indgriben ikke er tilladt.

Det vil sige, at der ikke bliver ryddet op, hvis en storm vælter et træ, skovstierne får lov til at gro til, og der bliver ikke reguleret i bestanden af dyr og planter.

Målet med den urørte skov er at skabe mere biodiversitet i de danske skove.

Svær evighedsbeslutning

Men det er en svær beslutning at søge puljen for slet ikke at tale om i sidste ende at beslutte at tage imod Miljøstyrelsens penge.

Det er nemlig en beslutning for tid og evighed. Når først skoven bliver omlagt til urørt skov, kan det ikke laves om - om ejerne så ændrer mening efter fem, ti eller tyve år.

Det vil sige, at ejerne af skovarealerne i princippet ejer jorden, men må ikke gøre noget for at holde den.

- Det er et problem, at man binder sig i al evighed. Man mister sin handlefrihed, siger skovfogeden på Svenstrup Gods, Claus Løvendahl, der dog i enighed med godsejeren alligevel valgte at søge om at omlægge et af godsets skovarealer til urørt skov.

Der er tale om en lille ø-skov i Valsølille Sø på Midtsjælland, der fylder omkring 17 hektarer, hvilket svarer til omkring 12 fodboldbaner.

- Det er en ø i en sø. Vi synes, den er særlig, og vi kan alligevel kun skove derovre, når det er isvinter, og det er det jo ikke så tit længere, fortæller Claus Løvendahl.

Ifølge skovfogeden er Miljøstyrelsens ordning med urørt skov kun relevant for godset, fordi øen er så afgrænset og svært tilkommelig.

- Vi kunne ikke drømme om at søge om ordningen til andre arealer af vores skov.

Det er især konsekvenserne ved et generationsskifte, som har holdt Svenstrup Gods fra at søge de tidligere år.

- Vi ved jo ikke, hvordan verden ser ud om en eller to generationer. Men her har vi så valgt at låse os, og det vil sige, at der ikke bliver nogen muligheder for at lave noget andet på øen, siger Claus Løvendahl.

Resultaterne af den urørte skov kommer godset heller ikke til at se foreløbig. Det fortæller direktøren i Dansk Skovforening, Jan Søndergaard.

- De første 20, 30 eller 40 år vil du som skovgæst ikke kunne se noget overhovedet. Det er først, når der er gået mindst 100 år, at man kan se skovbilledet ændre sig, siger han.

Svenstrup Gods håber at få minimum to millioner kroner for deres 17 hektar på øen.

Grænser for urørt skov

Selvom det er godt for biodiversiteten, at vi mennesker holder fingrene fra skovene, er der grænser for, hvor meget skov der giver mening at lade stå uberørt hen.

- Når det nu haster med at få noget gjort ved vores CO2-indhold i atmosfæren, så er skovene og træproduktionen nok den vigtigste muskel, når vi skal hive CO2 ud af atmosfæren og erstatte vores fossile produkter med træprodukter i stedet. Det er en proces, der skal gå hurtigt, siger direktøren i Dansk Skovforening, Jan Søndergaard.

Hos Danmarks grønne tænketank Concito er direktør Christian Ibsen enig i, at fokus ikke kun skal være på at få så meget urørt skov som muligt.

- De kommende år skal vi have meget mere skov i Danmark, og så skal vi stoppe med at skændes om, hvilken type skov vi skal have. Vi skal have mere af det hele.

I Danmark er cirka 16 procent af landets areal i dag dækket af skov, og siden 2017 er der omlagt 317 hektar skov til urørt skov.

Facebook
Twitter