Udrejsecenter på Lindholm

Fængselsbetjent om Lindholm: Jeg skulle være bevæbnet Rambo-agtigt, hvis jeg skulle gøre tjeneste derovre

Både fællestillidsmændene for politi og fængselsbetjente er stærkt bekymrede over bemandingen til et udrejsecenter på Lindholm.

Fængselsbetjentenes fællestillidsmand frygter, at Lindholm med et udrejsecenter for afviste asylansøgere bliver en Alcatrez-ø med risiko for gidseltagninger. (Foto: Johnny Madsen)

Den lille ø Lindholm i Stege Bugt kom fredag på alles læber.

Regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om, at øen skal rumme et udrejsecenter for kriminelle udlændinge og afviste asylansøgere.

Men det skaber nogle udfordringer, for Lindholm bliver en stor post i forhold til, hvor mange politibetjente, der bliver brug for, siger John Hansen, der er formand for Politiforbundet i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds og fællestillidsmand for kredsens betjente.

Ifølge John Hansen er tommelfingerreglen, at én døgnbemanding kræver seks til syv politifolk, når weekender og ferie bliver medregnet.

- Der er en stor sikkerhedsmæssig opgave i forhold til opgaver, kollegaer og arbejdsmiljø, siger John Hansen, der forklarer, at det også kræver forskellige ressourcer at kunne overholde arbejdstidsregler.

En anden udfordring er ifølge John Hansen, at politibetjentene skal transporteres frem og tilbage til øen med en færge for at kunne løse politimæssige opgaver.

- Dels skal vi være der i en eller anden grad afhængigt af personalet, men vi skal også komme dertil hurtigt, hvis der sker et eller andet på øen, som der gør, at der skal bruges endnu flere polititjenestemidler i forbindelse med et eventuelt oprør eller slåskampe.

Flere elever på politiskolen

Ifølge udkastet til finansloven for 2019 skal der være et meroptag på politiskolerne for at skaffe nok politifolk til et udrejsecenter på Lindholm.

- Så længe vi ikke ved, hvor mange det er, så har jeg svært ved at forholde mig til det. Det betyder, at vi skal have væsentligt flere ressourcer, end vi har på nuværende tidspunkt, siger John Hansen.

Han forklarer, at med rekruttering og en politiuddannelse, der varer to år og fire måneder, kan det tage næsten tre år, før færdiguddannede polititjenestemænd er klar til at varetage opgaverne på øen.

Alcatraz-ø med risiko for gidseltagninger

- Jeg har nøjagtig den samme bekymring, siger Henning Mørck, der er fællestillidsmand for fængselsfunktionærerne på Sjælland.

- Jeg kan overhovedet ikke se, at vi kan skaffe fængselsbetjente til at løse den opgave, siger han.

Ifølge Henning Mørck mangler Kriminalforsorgen i forvejen 100 fængselsfunktionærer på Sjælland og Lolland-Falster, alene i Storstrøm Fængsel mangler der 75.

- Der vil jeg hellere have, at vi får ansat nogle fængselsbetjente, inden vi begynder at fylde op ovre på den der Alcatraz-ø, siger han.

Henning Mørck forklarer, at han ikke har set de detaljerede planer for øen, men at han forestiller sig, at der skal bruges institutionsmedarbejdere, som er organiseret i Fængselsforbundet. Og han tror, det bliver en svær opgave at løse.

- Jeg synes, det er fuldstændig vanvittigt at forestille sig, at man skal sætte ubevæbnede institutionsmedarbejdere og fængselsbetjente på en ø med nogle af de mest forhærdede kriminelle, som absolut intet har at miste, siger han og uddyber:

- Jeg skulle være bevæbnet Rambo-agtigt, hvis jeg skulle gøre tjeneste derovre. Eller også skal der være en stor politistyrke, der står til rådighed til at kunne rykke ud med beredskab, tåregas, gummikugler og hvad ved jeg, hvad der skal til.

Henning Mørck mener, det sikkerhedsmæssigt er fuldstændig uforsvarligt at sætte ubevæbnet personale på øen.

Han er klar over, at han maler det ”ekstra farverigt”, men han siger, at det kræver den fornødne politistyrke for at kunne opretholde ro og orden.

- Så tror jeg også godt, det kan lade sig gøre at få en dagligdag til at fungere, og sørge for, at de får noget mad og medicin, og hvad de ellers skal bruge derovre, siger han og fortsætter:

- Men jeg synes rent sikkerhedsmæssigt, at det altså er sin sag at placere folk på en ø i Stege Bugt med hundrede hårdkogte kriminelle, som absolut intet har at miste. Det skriger på gidseltagninger.

DR Sjælland ville gerne have haft en kommentar fra Kriminalforsorgen, men ifølge forsorgen er det for tidligt at kommentere på indholdet af finansloven.

Betjente døgnet rundt på Lindholm

En af hovedforhandlerne bag finansloven er René Christensen. Han er finansordfører for DF og valgt i Sjællands Storkreds.

Som svar på bekymringerne fra de to fællestillidsmænd siger han, at der bliver afsat i alt 12 årsværk til den politimæssige bemanding på øen, som skal være i døgndrift, og ved færgen.

- Der bliver seks rigtige, bevæbnede betjente på øen, der bliver detentionsceller på øen, så hvis de her mennesker skulle finde på at lave noget kriminelt, mens de er på øen, så kan de komme i detentionen, og så vil de ryge direkte i fængsel.

I forhold til risikoen for gidseltagninger siger René Christensen, at det ikke er muligt at frihedsberøve beboerne, selvom han og de andre partier bag forslaget ville ønske det, fordi det er udlændinge, der har lavet grov kriminalitet og er blevet udvist af Danmark.

- Så skal vi selvfølgelig være sikre på, at vi gør det så godt som muligt for vores ansatte derovre, både fængselsfunktionærerne men også de betjente, der skal være på øen, siger han og fortsætter:

- Det er derfor, der skal være detentionsceller derovre, så man kan tage de elementer ud, som er de værste, og få låst dem inde. Det er ikke et fængsel, men der bliver mulighed for, at man kan blive frihedsberøvet på øen.

Facebook
Twitter