Fanget midt i kæmpe byggeri: Jimmy vil have staten til at købe sit hus

Jimmy Persson føler sig som gidsel midt et af landets største offentlige byggerier.

Jimmy Persson vil gerne have staten til at købe sit hus, da byggeriet til den nye Storstrømsbro mellem Falster og Sjælland larmer og forstyrrer de omkringliggende naboer. (Foto: Lis Vibeke læsøe Olsen © DR Sjælland)

Om dagen hører man støjen fra gravemaskiner og lastbiler, og om natten står projektørerne tændt over byggepladsen, hvor håndværkerne gør klar til at anlægge en ny Storstrømsbro mellem Falster og Sjælland.

For Jimmy Persson, der bor lige op og ned ad byggepladsen på Orehoved, betyder det, at livet med hans egne ord er 'et helvede', mens arbejdet står på.

- Vi kom på landet for at få fred og ro, men nu er der projektører på døgnet rundt. Nogle er måske glade for det, men jeg synes, det er noget møg, siger han.

Storstrømsbroen var med sine 4,1 milliarder det dyreste byggeprojekt i Danmark, da det blev påbegyndt i 2018. Og selvom Jimmy Persson er glad for, at den nye bro bliver bygget, føler han sig fanget i et hus, han ikke kan sælge.

- Når broen er færdig i 2022, så er vi ved at være 80 år. Så ved jeg sgu snart ikke. Det er ikke den fremtid, jeg havde håbet på, siger han.

På kortet nedenfor fremgår det, hvordan den nye Storstrømsbro kommer til at strække sig lige forbi Jimmy Persson hjem på Brovænget 22.

Har bedt staten om at købe grunden

Med udsigterne til at være bundet til huset i Orehoved længere end forventet har Jimmy Persson søgt om ekspropriation hele fem gange.

Hele fem gange har han bedt staten købe jorden af ham, fordi han ikke kan se en beboelig fremtid på stedet.

- Jeg har snakket med ham, der står for det. Han siger, at selvom jeg kommer med den bedste advokat i Danmark, vil det være spild af penge. Sagen er afgjort, færdigt arbejde, siger Jimmy Persson.

Selve byggefasen er nemlig sjældent afgørende, når man skal tage stilling til ekspropriationssager. Her tager den såkaldte ekspropriationskommision stilling til projektet i sin færdige form.

- Den midlertidige situation, altså mens man bygger, vurderes ikke direkte i en ekspropriationssammenhæng. I stedet vurderes som udgangspunkt den færdige situation, når projektet er gennemført, siger Allan Aastrup, der er landinspektør hos Vejdirektoratet.

Jimmy Persson og mange andre naboer til store byggerier er i dilemmaet om hvem, der direkte er påvirket af byggeriet og hvem, der blot er naboer.

Jimmy Persson viser det fællesareal, der ligger mellem byggepladsen og sit hus i Orehoved. (Foto: Lis Vibeke læsøe Olsen © DR Sjælland)

Og i alle fem henvendelser om ekspropriation er det blevet vurderet, at Jimmy Perssons grund "ikke er arealmæssigt berørt af projektet" i sin færdige form.

Vejdirektoratet er omvendt klar over, at de skal minimere generne af byggeriet, siger Niels Gottlieb, der er projektchef hos Vejdirektoratet:

- Vi har eksempelvis stillet krav til entreprenørerne om, hvor tidligt de må starte arbejdet, og hvor meget de må larme. Men jeg vil opfordre naboerne til at henvende sig til os, for det kan godt være, vi kan finde en løsning, siger han.

Alder har ikke betydning

Jimmy Perssons største hovedpine er, at han kan se frem til byggestøj, støv og tunge lastbiler lige ude foran døren de næste mange år. Og han frygter, udsigten til byggeriet kommer til at fylde resten af hans tilværelse som pensionist.

Men alder er ikke noget, der tages med, når der tages stilling i sådanne sager, det forklarer Frederik Waage, der er lektor på SDU og ekspert i ekspropriationsret.

- Problemet er selvfølgelig, at han er oppe i årene, og det kommer til at have stor betydning for hans liv fremover.

- Men det er ikke et forhold, som er særligt godt beskyttet i lovgivningen. Der vil man nok sige, at det er noget af det, man kan være nødt til at leve med som grundejer, siger lektoren.

Naboer til byggeprojekter kan i stedet søge erstatning for larm- og støvgener.

- Han kan gøre gældende, at han har lidt et værditab. Og så må han prøve at søge erstatning for det. Men man kan ikke få det samme, som hvis staten køber hele ens grund, siger Frederik Waage.

I 2022 skal den nye Storstrømsbro stå klar mellem Sjælland og Falster, lyder det fra partierne bag Togfonden. (Foto: Vejdirektoratet © Vejdirektoratet)
Facebook
Twitter