I et lokale på den nedlagte Østre Skole i Holbæk står Christina Krzyrosiak Hansen og kigger sig omkring. I dag er det et kedeligt møderum, men da hun gik i skole, var det her, skolens toiletter stod på rækker i gammeldags båse og med en lang håndvask i midten.

- Jeg husker min folkeskoletid som utrolig god, men toiletterne husker jeg som en sted, hvor man fik buksevand, fortæller hun.

Christina Krzyrosiak Hansen fik også buksevand. Men hun havde kammerater der hjalp. Et fællesskab.

For selvom lokalet vækker dårlige minder, så er det i høj grad årene her på folkeskolen, der har formet Danmarks yngste borgmester. Det var her, den startede; den sociale indignation, fornemmelsen for uretfærdighed, lysten til at diskutere og afprøve sine holdninger.

- Vi var en energisk klasse, som flere lærere beklagede sig over. Men så kom Ole Hallenberg og blev vores klasselærer, og han formåede at få os til at bruge al vores energi konstruktivt.

Pludselig sad eleverne på bænken udenfor klassen og diskuterede i frikvartererne, og klasselæreren testede eleverne på deres holdninger. Og dem havde Christina mange af, husker Ole Hallenberg.

- Hun var ikke altid en lærers yndlingselev. Hun kunne også stille irriterende spørgsmål om, hvorfor vi lige skulle i den her retning med undervisningen. Men hun var en utroligt målrettet pige, en bestemt ung dame, og jeg er meget stolt af hende, siger han.

I skoletiden oplevede Christina Krzyrosiak Hansen, hvordan nogle af klassekammeraterne tydeligvis kom fra en helt anden baggrund end hendes egen trygge opvækst på en gård lidt uden for byen.

- Der var flere, der kom i skole uden madpakke, og så delte vi jo bare i klassen. Men jeg tænkte meget over det her med, at vi ikke havde de samme vilkår. Jeg syntes, det var uretfærdigt.

Vokset op med plejebørn som brødre

Det er ikke bare skolen, der har lært Christina Krzyrosiak Hansen at diskutere og have holdninger. Hun kommer fra et hjem, hvor begge forældre var medlemmer af Socialdemokratiet og der blev diskuteret ved aftensbordet. Hun oplevede også på nærmeste hold, hvordan man kan bruge sit overskud til at hjælpe andre, for Christina Krzyrosiak Hansen er vokset op med to plejebrødre.

- Simon og Matthias på nu 17 og 10 år. Biologisk set er de ikke mine søskende, men vi ligner hinanden og opfører os ens. De kommer ikke fra de bedste vilkår, men de klarer sig rigtigt godt.

Og selvom Christina Krzyrosiak Hansen en stor del af sin barndom var enebarn, så var det helt ukompliceret for hende at få brødrene ind i familien.

- Jeg var stolt af mine forældre, for det har været med til at forme mine værdier; at nogen skal have en ekstra hånd, og når man kan, så skal man hjælpe.

Christina Krzyrosiak Hansen sad i skolebestyrelsen på Østre skole, og engagementet fortsatte i gymnasietiden, hvor hun var redaktør på skolebladet Stenbideren, var med til at arrangere gallashow og meget andet, der ikke lige havde med skolearbejdet at gøre.

Men hele vejen igennem sin barn- og ungdom var hun sikker på, hun skulle være dyrlæge, når hun blev voksen.

- Jeg havde heste, hunde og høns, og jeg elskede dyr. Så det var ligesom bare en selvfølge, at jeg ville arbejde med dyr. Indtil min gode ven Bjarke Rydahl spurgte mig i gymnasiet, hvorfor jeg egentlig ville arbejde med dyr, når det nu var mennesker, der interesserede mig.

- Det var faktisk en voldsom øjenåbner for mig. Han havde jo ret. Det var jo samfundet, der interesserede mig.

Hjalp til i valgkamp i Sverige som 16-årig

Christina Krzyrosiak Hansen meldte sig ind i Socialdemokratiet og Socialdemokratisk Ungdom, mens hun gik i gymnasiet, og ganske kort efter som kun 16-årig tog hun sammen med Kaare Dybvad, som dengang var folketingskandidat for Socialdemokraterne, til Stockholm for at hjælpe til ved den svenske valgkamp.

Kaare Dybvad var imponeret over den unge piges mod og gåpåmod, og allerede året efter besluttede hun sig for at stille op på listen til kommunalvalget, som skulle afholdes i 2013.

- Jeg sagde til Christina, at det var fantastisk, hun havde lyst til at stille op, men hun skulle tænke sig godt om. Hun var 18 år, og hvis hun blev valgt, ville det være en beslutning, der rakte mange år ud i fremtiden, fortæller Kaare Dybvad (S).

Det gjorde indtryk på Christina Krzyrosiak Hansen, men efter grundige overvejelser var hun stadig ikke i tvivl om, at det var det rigtige. Samtidig havde hun taget en anden beslutning. For mens alle vennerne fik travlt med at flytte til København efter studentereksamen, så ville Christina Krzyrosiak Hansen hellere blive i Holbæk.

- Fordi alle mine venner gjorde det, så overvejede jeg det også. Men det virkede som et fravalg for mig at flytte. Det var faktisk rigtig rart at træffe beslutningen om at blive i byen, det gav mig en ro.

Christina Krzyrosiak Hansen blev valgt ind i byrådet, og i løbet af den periode blev hun også valgt som gruppeformand for Socialdemokratiet og borgmesterkandidat, alt imens hun studerede sociologi på Københavns Universitet.

Forventningerne og tiltroen til den unge kvinde var store - og med rette, mener Kaare Dybvad.

- Christina er og var meget pragmatisk, hun står ikke og harcelerer. Nogen siger, hun er en gammel kvinde i en ung krop. Det er nok at strække den for langt, men hun er meget moden og har en stor kærlighed til lokalpolitik, siger han.

Vil stadig være et ungt menneske

Det trak overskrifter i samtlige medier, da Christina Krzyrosiak Hansen blev valgt som landets yngste borgmester ved sidste valg, og der har været et kæmpe fokus på hendes alder. Til en vis irritation fra hende. Men samtidig står hun også ved, at hun har masser, der skal læres, og blandt andet har hun insisteret på hver 14. dag at rykke arbejdet ud på de kommunale arbejdspladser. Hun har været i praktik på plejehjem, beskåret træer hos Vej og Park, været på legepladsen i en børnehave og undervist i en skole.

- Det betyder jo ikke, at jeg har færre opgaver på kontoret, men så bliver arbejdsdagen bare længere i den anden ende.

Samtidig har hun besluttet, at borgmesterposten ikke skal afholde hende fra at gøre andre ting. Hun skal stadig være et ungt menneske, der går til koncerter og ser vennerne i den sparsomme tid, der er tilovers.

- Jeg er jo et ungt menneske. Det kommer jeg til at stå ved, og det føler jeg også, at borgerne i kommunen gerne vil give plads til, at jeg er.

Det er blandt andet barndomsveninden Camilla Korsholm, der hjælper Christina Krzyrosiak Hansen med at holde benene på jorden og huske, hvem hun er, når hun ikke er politiker.

- Vi taler jævnligt i telefon og sjældent om politik. Det er lidt surrealistisk, at hun nu er borgmester, men omvendt har jeg altid vidst, at hun selvfølgelig ville klare sig godt, når hun satte sig et mål, siger Camilla Korsholm.

Det er en ensom post at være borgmester

Men trods gamle venner, en kæreste og forældre, der bakker meget op, så er det også gået op for Christina Krzyrosiak Hansen, at det er en ensom post at være borgmester. Den advarsel har hun tidligere fået af en borgmester i en nabokommune, men hun slog det hen og tænkte, at man jo er omgivet af mennesker på rådhuset. Men det er en erkendelse, hun har fået efter godt halvanden måned på posten.

- Der er nogle følelser og tanker, man ikke kan fortælle nogen om, som man skal gå med selv.

Derfor er hun begyndt at skrive dagbog igen, efter hun blev borgmester.

- Det er samme trick som i folkeskolen, når man havde følelser og tanker, man ikke vidste, hvad man skulle gøre ved. Så det gør jeg igen. Og så bruger jeg samtaler med andre borgmestre, som har siddet i samme situation.

Christina Krzyrosiak Hansen bruger også sin familie, men der er grænser for, hvad hun vil udsætte dem for.

- Der er nogle tanker og bekymringer, som de ikke skal være en del af, siger hun.

Det har også overrasket Christina Krzyrosiak Hansen, at familien også er blevet påvirket af, at hun er blevet borgmester.

- Når min mor går i Netto, så møder hun borgere, hun slet ikke kender, som både ønsker tillykke, men nogle spørger også, om hun ikke lige kan bede mig se på en tilladelse til en carport. Det liv har hun jo ikke bedt om. Hun tager det i stiv arm, men det har fået mig til at overveje, hvordan jeg kan passe på mine forældre, fordi jeg også har et ansvar for dem.

En fremtid på Christiansborg?

Lige nu er der masser af medvind og positiv opmærksomhed omkring den unge Holbæk-borgmester, men hun er klar over, de gode vinde kan vende.

- Jeg har overtaget en kommune, der er udfordret på mange områder, ikke mindst økonomien. Så jeg kommer til at træffe beslutninger, som kommer til at gøre ondt, og der bliver jeg ikke nødvendigvis populær. Så handler det om, at jeg skal være ærlig omkring det, men det bliver ikke nemt.

Christina Krzyrosiak Hansen er blevet spået til at have en stor fremtid i dansk politik. Der er sågar en politisk kommentator, der har udråbt hende som en mulig statsminister i fremtiden. Kaare Dybvad, som var Christinas nærmeste rådgiver og støtte ved kommunalvalget i november, er ikke uenig.

- Jeg tror, det er rigtigt, at Christina kan have en stor fremtid i Socialdemokratiet. Det er også altid en kvalitet i partiet at have unge medlemmer, der har haft fingrene helt nede i driften af velfærden. Men jeg tror da først og fremmest, hun vil sidde i en del valgperioder i Holbæk som borgmester, siger han.

Med halvanden måneds erfaring i borgmesterstolen er det da heller ikke tankerne om en fremtid på Christiansborg, der fylder i 25-årige Christinas hoved.

- Mit hjerte banker for Holbæk Kommune og for at gøre en forskel her. De opgaver og udfordringer, som jeg står overfor i Holbæk Kommune, er så store, at der er brug for, at jeg har al min fokus her. Jeg er borgmester i Holbæk Kommune - det sted, hvor jeg er vokset op, har gået i skole, taget min uddannelse og fået arbejde og som har været med til at forme mig - hvor heldig har man lov til at være, siger hun.