Fra byens stolthed til udskældt øjebæ: 'Det gør ondt helt ind i sjælen'

Engang var skiltefabrikken i Slagelse en travl arbejdsplads, men i dag står den som flere andre bygninger efterladt og forfalden tilbage til frustration for folk i kommunen.

Den gamle fabriksbygning er en uønsket øjebæ midt i Slagelse.

Til irritation for naboer og forbipasserende står den forfaldne murstensbygning med brædder for vinduerne og afbrændte spær stikkende op af huller i taget midt i byen og fylder.

Engang var skiltefabrikken Sericol byens stolthed, som leverede skilte til hele landet, men det er over 10 år siden, at den lukkede, og siden har bygningen været forladt, hærget af brande og centrum for politisk tovtrækkeri.

- Når jeg kigger ud af mine vinduer, er det ikke nogen fornøjelse, siger Allan Fohlman, der er nabo til den gamle fabrik.

- Det er da ikke særlig sjovt at skulle se på det rod. Og jeg kan forestille mig, at nogle kan blive skræmt af, at det ligger her, siger han om sin uønskede nabo.

Til højre ser man, hvordan fabrikslokalerne så ud, dengang skiltefabrikken i Slagelse var aktiv, i 2004 rykkede fabrikkens aktiviteter til Odense, og siden har bygningen været ubrugt. (Fotos: Slagelse Arkiverne og Mathilde Nordenlund)

Men det er ikke kun Allan Fohlman og indbyggerne i Slagelse, der har udsigt til en ramponeret industribygning.

De nyeste tal fra Ejendomsforeningen viser, at 11,3 procent af landets industriarealer i øjeblikket står tomme. Nogle af dem har kun gjort det i få uger og er formentlig snart lejet ud igen, men andre har været forladt i årevis.

Sammenlignet med sidste år er der på landsplan sket et lille fald i mængden af tomme industriarealer, men i nogle dele af landet stiger antallet af forladte industriarealer.

Det gælder for eksempel for Sjælland, hvor DR P4 Sjælland har talt med tre kommuner, der er trætte af udsigten til gamle, forfaldne bygninger.

Men ofte er det svært for kommunerne at gøre noget ved øjebæerne, da de har en privat ejer.

Her er historien om et af de steder, der er gået fra at være en værdsat skat i byen til i dag at være en torn i øjet på indbyggere, det lokale forretningsliv og kommunalpolitikere.

Altid noget at rive i

Johnny Reinholdt er af dem, der før har arbejdet på den skiltefabrik, der i dag står tilbage som rod.

- Det ser meget, meget anderledes ud i dag. Det gør ondt helt ind i sjælen at se det sådan, det må jeg indrømme, siger Johnny Reinholdt, som begyndte at arbejde på fabrikken i 1983.

Johnny Reinholdt startede på skiltefabrikken i 1983 og bor stadig i Slagelse, i dag arbejder han på en anden fabrik. (Foto: Foto: Mathilde Nordenlund © (c) DR)

På den tilgroede gårdsplads, der i dag kan skimtes gennem hullerne i plankeværket, kørte der dengang lastvogne frem og tilbage med leverancer fra fabrikken til resten af landet, fortæller han.

- Jeg synes altid, at der var noget at rive i. Det var meget sjældent, vi havde lavkonjunkturer, husker han.

  • Skiltefabrikken producerede blandt andet vejskilte. (Foto: © Slagelse Arkiverne)
  • I skiltefabrikkens 10-års jubilæumsfolder fra 1969 illustrerer tegninger og billeder fabrikkens produktion. (Foto: © Slagelse Arkiverne)
1 / 2

Sericol slog dørene op i 1959 og producerede blandt andet reklameskilte, kantpæle og de røde og hvide skilte, der fortæller os om hastighedsgrænserne eller markerer fuldt stop langs vejene.

- Vi leverede både til staten, kommune og sygehuse. Til rigtig mange over hele landet, fortæller Johnny Reinholdt.

Kort efter han begyndte på fabrikken, i 1984, fejrede den 25-års jubilæum med 45 ansatte.

I et udklip fra lokalavisen kan man læse, at fabrikken dengang kunne være særlig stolt af at levere stationsskilte til alle DSB’s stationer.

Helt kassabelt

I dag gør fabrikken dog ikke længere sine omgivelser stolte. I genbrugsforretningen på den anden side af gaden ærgrer de frivillige sig over, at de og kunderne hver dag skal se over på den faldefærdige fabrik.

- Alle de plader, der er sat for vinduer og døre, og al det maling, der er kommet på murstenene, det er meget trist at se på, mener Rita Madsen, der en dag om ugen står i forretningen.

Efter fabrikken lukkede i begyndelsen af 2000’erne, har den stået tom, og så begyndte problemerne.

Ejeren vil ikke have, at vi går ind på grunden, men udefra kan man se, at der ligger affald rundt omkring på pladsen. (Foto: Mathilde Nordenlund)

Kommunen har med mellemrum sat et plankeværk op for at forhindre folk i at komme ind på området, men hver gang er der hurtigt blevet lavet hul i det.

Ole Winther er også frivillig i genbrugsforretningen, og gennem ruden har han fulgt med i forfaldet de seneste år.

- Hjemløse har brugt det i nogle år. De boede derovre med møblement og det hele. Flere gange har der også været brand, som har gjort bygningen mere ustabil, fortæller han.

- Jeg ved ikke, hvor mange gange der har været brandvæsen hernede for at slukke, siger Ole Winther og tilføjer, at unge mennesker også gennem årene har brugt det som et fristed.

Ifølge Ole Winther er det i dag bare lige til at rive ned.

- Nu er det fuldstændig kassabelt derinde, siger han.

De blå busskure

Da Katrine Ulriksen trådte ind på Sericol som nyudlært serigraf omkring et årti efter Johnny Reinholdt, i 1993, var travlheden ikke den samme.

- Det svingede meget, hvad vi havde at lave, fortæller hun.

Og når der ikke var ordrer nok, prøvede ledelsen og medarbejderne at hjælpe økonomisk.

- Vi lavede en ordning, hvor vi gik ned på halv tid. Den ene uge var du på arbejde, og den anden uge var du ikke, husker hun.

Siden fabrikken drejede nøglen om, har kommunen flere gange forsøgt at spærre fabrikken af for ubudne gæster, men hver gang bliver rækværket brækket op. (Foto: Mathilde Nordenlund)

Ifølge Katrine Ulriksen gjorde særligt en ordre på blå busskure det svært for skiltefabrikken, fordi de ikke vidste, hvad de skulle og lavede mange fejl.

Om det skyldtes de blå busskure eller ej, så blev fabrikken langsomt mindre, indtil den i begyndelsen af 2000’erne fusionerede med to andre firmaer, og i 2004 rykkede hele produktionen til Odense.

Der fortsætter skilteproduktionen i dag, mens fabriksbygningen blev købt af en jysk ejer.

- Det er trist at se på, at der ikke bliver gjort noget, siger Rita Madsen fra genbrugsforretningen over for.

Håb om boliger

Men i Slagelse Kommune står de med den samme udfordring som flere andre kommuner: Bygningen er privatejet.

Så selvom både naboer, forretningsliv og lokalpolitikere gerne vil af med den faldefærdige fabrik, er det vanskeligt for dem at gøre noget, medmindre ejeren selv ønsker at rive bygningen ned eller renovere den.

- Vi har privat ejendomsret. Det er først, når det er sundhedsskadeligt eller farligt for andre, at man har en mulighed, siger Villum Christensen, formand for ejendomsudvalget i Slagelse Kommune (LA).

De seneste år har Slagelse Kommune med påbud og opfordringer forsøgt at få ejeren af grunden til at spærre bygningen af, men uden held.

- Bare fordi det er grimt, kan man ikke gribe ind. Desværre, fortsætter udvalgsformanden.

  • løbet af de 13 år, hvor fabrikken har stået tom, er væggene blevet brugt som lærred for grafittimalere, der ulovligt er trængt ind på grunden. Det har en lokal fotograf taget billeder af til et lokalt blad (Foto: Iver Stampe)
  • I dag er væggene på den forladte fabrik prydet med grafitti, da malere er trængt ind på grunden. (Foto: Iver Stampe)
  • Motiverne på væggene er forskellige, men flere af væggene på den forladte fabrik er malet med grafitti. (Foto: Iver Stampe)
  • I dag er væggene på den forladte fabrik malet med grafitti. (Foto: Iver Stampe)
1 / 4

Nu er bygningen dog blevet så faldefærdig, at kommunen har krævet, at ejeren river den ned inden 2018. Ellers gør kommunen det på ejerens regning.

- Der er vægge, der er faldet ned på naboens grund og andre ting, der gør, at det nærmest er livsfarligt for folk at opholde sig i nærheden, siger Villum Christensen.

Skatteborgernes penge

En tredje mulighed for at komme af med øjebæen kunne være, at kommunen købte grunden og rev det ned. Borgmester i Slagelse Kommune Stén Knuth (V) har dog tidligere afvist at bruge skatteborgernes penge på det.

Istedet har byrådet for nylig godkendt at sælge et ekstra stykke jord i forlængelse af grunden til ejeren, så det skal blive mere attraktivt at bygge boliger på.

Kaster man et blik på områdets lokalaviser afslører de dog, at det ikke er første gang, der er boligplaner på grunden. Og naboerne tager da også deres forbehold.

Slagelse Kommune kræver nu, at ejeren river bygningen ned inden foråret 2018. Sker det ikke, gør kommunen det på hans regning. (Foto: Mathilde Nordenlund)

- Det ville være dejligt, men lad os nu se. Lad os nu se, siger Rita Madsen fra genbrugsbutikken.

Og hendes kollega Ole Winther fortsætter:

- Hvis der kom parkeringspladser, ville der måske komme nogle flere kunder.

Naboen Allan Fohlman håber, at der snart sker noget.

- Uanset hvad der sker, så kan det kun være bedre for kvarteret, hvis vi får det der væk, siger han.

DR P4 Sjælland har forsøgt at komme i kontakt med den nuværende ejer af grunden, men han ønsker ikke at tale med journalister om sagen.

Facebook
Twitter