Det kunne ruske godt i kinderne, når man stod ude ved rælingen på skibets dæk på den store bilfærge, Arveprins Knud.

Ude i horisonten fangede øjnene spidsen af Halskov, hvor de andre biler stod på geled og ventede pænt på, at det blev deres tur til at sætte kursen mod Fyn. Ørerne var fyldt med lyde af mågeskrig og bølgeskvulp, mens en snert af den bitre Storebæltskaffe stadig kunne smages i svælget.

Men det er 20 år siden nu.

Den timelange sejltur er nu erstattet med et af Danmarks største bygningsværker. En majestætisk bro, der rager op i det danske landskab. En bro, der har mødt sin modstand, kostet sine penge. Men også en bro, der er blevet et så stort nationalt symbol for Danmark, at den står printet på vores 1000-kronerseddel.

Måtte forlade roret efter 25 år

Den tidligere Storebæltskaptajn Heinrich Hammersholt Petersen husker tiden på den flydende storebæltsforbindelse som god.

Han havde været ansat på forbindelsens forskellige færgefartøjer siden sin karrieres spæde start som styrmand i 1974.

I 1993 blev han udnævnt som kaptajn, og i 1994 sejlede han fast på Arveprins Knud. En stor bilfærge på tre dæk, der var den første af sin slags i verden.

Heinrich Hammersholt Petersen stod bag roret på Arveprins Knud til den sidste nat, inden Storebæltsbroen åbnede i 1998.

På sine lange 12 timers nattevagter, som foregik i alt slags vejr, fulgte han nøje brobyggeriet. Meter for meter. Og selv om han vidste, at bygningsværket i sidste ende ville tage hans job, har han aldrig været imod den.

- Jeg synes, at det er en flot bro. Jeg kan huske første gang, hvor stålwirerne blev spændt op i pylonerne og blev tændt sådan en sommeraften. Det var et helt fantastisk syn, fortæller den tidligere kaptajn.

Men der var et særligt syn, han aldrig vil slippe.

- Det var tre dage efter, hvor jeg var henne at rydde mit kontor. Da jeg gik fra færgen, så jeg, at hele Halskov var fuldstændigt tømt for biler. Der plejede altid at være biler – selv om natten – som kørte frem og tilbage.

Hele havnen summede normalt af liv på alle tider af døgnet, men den dag var det hele dødt.

- Det gik først op for mig, hvor jeg vendte mig om. at nu var det slut. Lige pludselig lukkede det hele ned, som man lukker en vandhane, fortæller han.

Lige pludselig lukkede det hele ned, som man lukker en vandhane.

Heinrich Hammersholt Petersen, tidl. kaptajn på Storebæltsforbindelsen

Heinrich Hammersholt Petersen er i dag begejstret for broen og vil ikke have medlidenhed for at have mistet sit job på Storebæltsfærgen. Han fik 25 gode år hos forbindelsen mellem Fyn og Sjælland, og det er han ganske tilfreds med.

- Man skal ikke gøre det mere dramatisk end det er. Der er nogle mennesker, der i dag mister jobbet pludseligt efter 25 år. Vi havde i det mindste ti år til at vænne os til tanken, siger han, og fortæller, at han især har været glad for sine kollegaer, som han stadig er i kontakt med den dag i dag.

Efterfølgende fandt Heinrich Hammersholt Petersen lykken i andet færgearbejde, hvor han fragtede glade turister mellem Livø og Rønbjerg om sommeren. Han gik på pension i 2009.

Broen, der ikke var ønsket

Hvis man spoler tiden tilbage til 1986, var det langt fra jubel, der opstod, når samtalen faldt på den 18 kilometer lange byggekonstruktion.

Efter spadestikket til den nye vejforbindelse i 1988, viste en måling i 1989, at 57 procent af danskerne stadig var imod at bygge Storebæltsbroen.

En af dem var tidligere medlem af Folketinget - SF'eren Tommy Dinesen. Han er kendt som en af de største stemmer i debatten mod Storebæltsbroen.

I starten af 80'erne stiftede han Landsforeningen mod Storebæltsbroen. Tommy Dinesen var en gammel Korsørdreng, og da han hørte politikerne tale om en bro, der skulle afløse Storebæltsforbindelsen, var han bange for, at alt for mange af hans kammerater og kollegaer skulle miste deres job.

- Derfor var det naturligt for mig at gå i krig mod Storebæltsbroen, fortæller bromodstanderen, der både fik opbakning i byer som Korsør, Kalundborg, Odense og Nyborg.

Med sin plads i Folketinget brugte han flere år på at fremsætte spørgsmål til ministeren og debattere emnet.

Men debatten om arbejdspladser rørte i starten ikke mange i eksempelvis Fredericia og Aalborg. Problemet lå fjernt fra dem. Derfor blev debatten også sporet ind på andre emner som havmiljøet og den stigende biltrafik. For hvis Østersøen pludselig fik iltsvind på grund af broen, kunne det gå udover fiskernes arbejde, og flere steder i landet ville blive berørt.

Derfor demonstrerede Landsforeningen mod Storebæltsbroen i Nyborg tilbage i 1988, da daværende trafikminister H.P. Clausen (K) skulle tage det første spadestik til Storebæltsbroen.

Foreningen tog færgen til Nyborg, og Tommy Dinesen havde taget en megafon med, så de kunne sikre sig, at budskabet blev hørt.

Med sig bar de også en sortmalet ligkiste, der skulle symbolisere de 2000 arbejdspladser, der ville gå tabt som følge af Storebæltsbroen.

- Vi demonstrerede blandt alle de pæne borgere i jakkesæt, hvor de skulle se ministeren tage spadestikket. Men ministeren ventede med at tale, til vi var færdige. Det var pænt gjort af ham. Jeg tror, at han var bange for, at vi ville afbryde ham, siger Tommy Dinesen.

For Tommy Dinesen er glad for at stemmerne fra de mennesker, der var bange for at miste deres job, blev hørt.

Jeg har ikke noget imod selve broen. Det er en flot bro. Jeg mener bare, at det er en forkert model, der blev brugt.

Tommy Dinesen, modstander af Storebæltsbroen

Men SF vidste godt, at broen ville komme. Uanset, hvor mange debatter de tog op i Folketinget.

Derfor opfordrede de i stedet politikerne til at bygge en tunnel til et biltog, som man også har mellem England og Frankrig. Det kunne i det mindste skåne miljøet i havet og give mindre Co2 i luften.

Men den tunnel, som de foreslog i samarbejde med flere miljøorganisationer, blev i stedet til en bilbro. Og selv om det ikke gik som ønsket, er Tommy Dinesen stadig tilfreds med sin indsats i 80'erne og 90'erne.

Der var nemlig én færge, der blev skånet trods broen mellem Sjælland og Jylland, og som stadig sejler i de danske farvande i dag. Molslinien.

På trods af Tommy Dinesen i mange år har været modstander af Storebæltsbroen, vil han ikke benægte fakta. Broen er der nu, og sådan er det.

- Jeg har ikke noget imod selve broen. Det er en flot bro. Jeg mener bare, at det er en forkert model, der blev brugt.

Folkets bro

Som ung ingeniør i 80'erne var Lars Fuhr Pedersen med til at bygge Storebæltsbroen.

I dag er han teknisk direktør i Sund og Bælt, men han kan sagtens huske, hvordan stemningen var i forhold til broen dengang.

Min fornemmelse er i dag, at det nu er blevet danskernes bro. Jeg oplever ikke længere, at man er skeptisk over for den.

Lars Fuhr Petersen, Teknisk direktør i Sund og Bælt

- I slut 80'erne og start 90'erne var der en kraftig modstand i form af skepsis. Folk var meget skeptiske i forhold til Storebæltsforbindelsen.

Men sådan føler han, at det ikke er længere.

- Min fornemmelse er i dag, at det nu er blevet danskernes bro. Folk har virkelig taget den til sig og er glade for broen. Jeg oplever ikke længere, at man er skeptisk over for den. Vi har taget den til os som nation.

Han mener, at det kan tilskrives broens udseende og karakteristika.

Sund og Bælt har den ambition, at broen skal holde i 200 år ved hjælp af omhyggelig vedligeholdelse i stedet for de 100 år, som først estimeret.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på sjaelland@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.