Her er læreren ikke altid den klogeste i klassen

Læreren får en helt ny rolle, når der står programmering på skoleskemaet

Helle Haim, lærer på science-linien på Antvorskov Skole, er stolt af sin elev Yakub Karabulut, der sammen med Rebecca Lau Hansen og Simon Bischoff Mahnkopf vandt 2. pladsen i en konkurrence for unge forskere. (Foto: Lis Vibeke læsøe Olsen © dr)

Arduino – en velfærdsteknologisk datarobot-arm, der kan servere piller for patienten i sengen – er resultatet af undervisningen i en 9. klasse på Antvorskov Skole ved Slagelse. Robotten, konstrueret af tre af skolens elever, har vundet 2. pladsen i en konkurrence for unge forskere og er et eksempel på, hvad undervisning i programmering i folkeskolen kan ende med.

Og den er et forbilledligt eksempel på, hvad undervisning i computersprog på folkeskoleniveau kan føre med sig, siger Helle Haim, der er lærer på skolens science-linie.

Fra teori til hverdagspraksis

I de fælles mål står, at eleverne skal kunne designe enkelte teknologiske løsninger på udfordringer for hverdagen og samfundet. Og det er netop tilfældet her.

- Eleverne har været ude i samfundet, de har talt med nogen, og så har de prøvet at løse en problemstilling med hjælp af den teknologi, som vi jo har rigtig meget af på Antvorskov Skole, forklarer Helle Haim.

Hun indrømmer, at der ikke stod computer-programmering på programmet, da hun læste til lærer på seminariet.

– Men nu har vi på Antvorskov Skole over et par år satset på undervisning i programmering og dermed tilegnet os noget viden på området. Og egentlig begyndte jeg bare med at undervise eleverne i de mest simple ting, og så har de arbejdet videre.

En helt ny lærerrolle

Det betyder dog også, at læreren skal vænne sig til ikke altid at være den klogeste, erkender Helle Haim.

– På et eller andet tidspunkt, så når eleverne faktisk sommetider at overhale mig. Og så er det vigtigt, at jeg holder fokus og målet og siger: Hvad er det, vi skal vi frem til. Så jeg er ikke nødvendigvis den klogeste i klassen, men forhåbentlig den klogeste til at styre undervisningen og holde os på sporet af, hvad vi skal frem til, siger Helle Haim, der ser mange muligheder med undervisning i programmering for en helt almindelig klasse.

- Jeg havde et klasseprojekt, hvor eleverne skulle lave simple ting som et lille dyr, der kunne vrikke med hovedet, bevæge halen eller blinke med øjnene, og det var simpel programmering. Helt simpelt noget, alle i klassen kunne være med til, siger Helle Haim.

Også England og Estland har programmering på skoleskemaet

Facebook
Twitter