Her er landets bedste HTX-elever

Uddannelsescenteret Selandia i Slagelse har Danmarks bedste HTX-elever.

Uddannelsescenteret Selandia i Slagelse har Danmarks bedste HTX-elever. For tredje år i træk har Selandia HTX det højeste karaktergennemsnit ved studentereksamen for tekniske gymnasier. Rektor Niels-Erik Hybholt forklarer de flotte eksamensresultater med høj faglighed og godt studiemiljø og et helt særligt fag, som Selandia har indført.

Studieområdet

- Vi arbejder målrettet med elevernes bevidsthed om, hvordan de lærer mest optimalt. Det sker i et fag, der hedder studieområdet, hvor eleverne arbejder med det studietekniske i, hvordan man lærer. Og det er netop i dette fag, vi gør det anderledes, fortæller Niels-Erik Hybholt.

Udover HTX har Selandia også et Handelsgymnasium. Også her klarer eleverne fra Slagelse sig karaktermæssigt bedre end landsgennemsnittet.

Facebook
Twitter