Her skaber fiskere og forskere vuggestuer for havørreder

Sjællandske ørredbestande bliver stadig mindre, men nu hjælpes de af lystfiskere og Københavns Universitet.

Den lille å strømmer gennem en skov. Vandet er klart og iltrigt og har en let cognacfarvet tone.

Rask løber strømmen gennem små sving, over banker og lidt dybere partier - det ideelle opvækststed for små ørreder, der senere stikker til havs og bliver til Danmarks mest eftertragtede sportsfisk - havørreden.

Men de senere år er det gået kraftigt tilbage for Danmarks nationalfisk i den øvre del af Tude Å på Vestsjælland og i adskillige andre sjællandske vandløb. Samtidig er fisken blevet langt sværere at fange ved kysten.

Derfor har lokale lystfiskere ved Tude Å taget en ny utraditionel metode i brug.

I samarbejde med Københavns Universitet har de oprettet, hvad man kunne kalde kunstige gydebanker eller vuggestuer for havørreder i det lille hurtigtstrømmende vandløb, der bliver til Sjællands tredjestørste å, inden den flyder ud i Storebælt nord for Korsør.

  • Leif Møller holder øje med ni klækkekasser i Tude Å. (Foto: Per Gade Gyldenkærne © (c) DR)
  • De ni klækkekasser rummer 2.500-2.700 æg. (Foto: Per Gade Gyldenkærne © (c) DR)
1 / 2

Tusinder af fiskeæg i strømmen

Metoden består i, at såkaldte klækkekasser fyldt med befrugtede ørredæg er fortøjet i strømmen. Her kan der produceres tusindvis af små ørreder.

Lystfisker Leif Møller fra Sorø træder ned i åen i sine langskaftede gummistøvler og tager fat i en af kasserne.

- Vi regner med, at vi får "små" inden for de kommende dage, siger han, mens han viser de lyserøde "øjen-æg" frem.

Fiskenes øjne kan tydeligt ses inden i æggene, der er på vej til at klække.

De i alt ni klækkekasser rummer 2.500-2.700 æg, og Leif Møller regner med, at stort set alle æggene bliver til små fisk, der inden for de kommende år vil trække ud i Storebælt - og forhåbentlig også vende tilbage for at gyde som voksne.

- Vi håber, at vi kan få nogle flere gydende ørreder i å-systemet på denne måde, og vi håber, at vi kan få nogle flere havørreder på kysten, siger han.

Op ad bakke at sætte fisk ud

Formanden for Udsætningsforeningen Vestsjælland Kurt Jørgensen hilser forsøget velkommen:

- Vi synes, det er spændende, at Københavns Universitet er gået ind for at hjælpe med at finde alternativer til det, vi har gjort i masser af år - nemlig bare at udsætte opdrættede fisk, siger han.

Det har været noget op ad bakke at arbejde med udsætninger og ørreder i Tude Å de seneste ti år. For trods alle anstrengelser er bestanden bare gået tilbage, fortæller Kurt Jørgensen.

Ved sidste omgang udsætninger kunne der kun udsættes 60 procent af det antal fisk, der skal sættes ud ifølge udsætningsplanen, og næste år ser det endnu værre ud. Det har nemlig vist sig meget svært at fange moderfisk og dermed skaffe æg og sæd til nye udsætningsfisk.

- Måske skyldes det et stort fisketryk i Storebælt, måske kommer de udsatte fisk, der er opdrættet på dambrug i Jylland, bare ikke tilbage til vores å. Der er i hvert fald masser af plads på gydebankerne, siger han.

Det har også knebet med effekten af vandløbspleje og miljøforbedringer i åen, påpeger Kurt Jørgensen.

For eksempel har undslupne regnbueørreder smadret en del gydebanker. Omkring 20.000 kilotunge regnbueørreder slap i december ud fra havdambruget Musholm i Storebælt, og en del af de fisk søgte op i åen, hvor de gravede løs oven i havørredernes gydninger, fortæller Kurt Jørgensen.

Der har også været flere tilfælde af meget hårdhændet oprensning af åen. Senest gravede Slagelse Kommunes entreprenør en kæmpe gydebanke op af et tilløb til åen og efterlod en gold å uden skjulesteder for fisk og andre vanddyr.

- Så jeg har store forventninger til forsøget med klækkebakker, siger Kurt Jørgensen, der dog ikke har opgivet arbejdet med at kæmpe for vandløbsforbedringer og skånsom vedligeholdelse af åen.

Fiske-ekspert: Det ser lovende ud

Bag den videnskabelige del af projektet med klækkekasser i Tude Å står Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet.

Her siger videnskabelig medarbejder og fiske-ekspert Henrik Carl, at projektet vil strække sig over adskillige år. I første omgang er målet at belyse, om metoden med klækkekasser virker.

- Men det ser lovende ud, og hvis det bliver en succes, kan det måske udbredes til andre sjællandske vandløb, og så kan det for alvor få stor effekt, siger Henrik Carl.

Han peger på, at det måske kan være en metode, der delvis kan erstatte den nuværende produktion af udsætningsfisk, hvor sjællandske ørredæg transporteres til jyske dambrug for at blive klækket og opdrættet, før de små fisk transporteres tilbage til Sjælland og sættes ud.

Det vil være en økonomisk fordel, og hvis de lokale lystfiskere har ret i deres teorier, kan det måske også sikre, at flere ørreder vender tilbage til det lokale vandløb.

Havørred fanget ved Møn klar til at blive tilberedt til aftensmaden. (Foto: Per Gade Gyldenkærne © (c) DR)

Ud over at skaffe lystfiskerne frisk fisk til aftensmaden har det også økonomiske perspektiver at skabe en bedre ørredbestand på Sjælland:

- Hvis de lokale ildsjæle kan skabe større ørredbestande, kan det være til fordel for naturen og lystfiskerne, men det kan måske også skabe mere turisme, så der er også et økonomisk perspektiv, siger Henrik Carl.

Fiskeriminister Karen Ellemann (V) arbejder i øjeblikket på en ny bekendtgørelse om fiskeriet og bedre beskyttelse af fiskebestandene på Sjælland. Hensigten er blandt andet, at truede sjællandske ørredbestande i for eksempel Karrebæk Fjord og Præstø Fjord skal opnå bedre beskyttelse.

Fakta om havørreden:

  • Havørreden klækkes i de øvre dele af et vandløb - i en gydebanke

  • Gydebanken består af meget groft grus/småsten, som moderfisken har gravet de befrugtede æg ned i

  • Efter klækningen i foråret lever ynglen i mindst et år i vandløbet

  • Når fisken er 10-15 cm, bliver den blank (smoltificerer), og smolten vandrer mod havet

  • Havørreden lever det mest af sit liv i havet, hvor den æder sig fed på en diæt af tanglopper, rejer og småfisk

  • Efter et-fem år i havet vender ørreden tilbage til vandløbet, hvor den blev klækket

  • Gydeoptrækket sker typisk om efteråret, men nogle fisk trækker allerede op i foråret og i løbet af sommeren

  • Havørreden bliver "farvet" - det vil sige, at den er i gydedragt

  • Hunnen lægger sine æg i en grube, hun har gravet, mens en hanfisk befrugter æggene, og cyklus er fuldført