Historisk lav vandstand i åerne: Presser fiskebestanden

Lystfiskere bør overveje, om man helt skal lade være med at fiske efter bækørreder, lyder det fra forbund.

Den røde streg viser, hvor vandstanden normalt flyder ved Susåen på Sjælland. Flere steder er åen blevet reduceret til små vandløb. (Foto: Per Gade Gyldenkærne © DR Sjælland)

Den langvarige tørke får mange åer og bække til at gispe efter vandet - og vejret. De lider både af vand- og iltmangel.

I Næstved, hvor Sjællands største vandløb Susåen løber ud, er åen visse steder reduceret til en bæk selv nær udløbet, og generelt mangler der en halv meter vand.

Banker af sand og grus langs bredden er blevet tørlagt og får åen til flere steder at minde om en lavtflydende afrikansk flod.

Den røde streg viser, hvor vandstanden normalt flyder ved Susåen på Sjælland. Her ligger kanoerne på bunden, hvor de normalt flyder i åen. (Foto: Per Gade Gyldenkærne © (C) DR Sjælland)

Turisternes kanoer, der ellers skulle flyde ved bådbroen, er nu trukket op på bredden, hvor de før kunne flyde, og træernes rødder og store sten, der før blev overrislet af køligt vand, ligger nu blottet i det fri.

- Det er en historisk tørke, og det kan ses, siger biolog i Næstved Kommune Palle Myssen.

Og Susåen er ikke det eneste vandløb, der i øjeblikket er en skygge af sig selv på grund af det usædvanligt varme og regnfattige vejr.

På resten af Sjælland og Lolland-Falster, hvor Rune Hylby fra Fishing Zealand gennem flere år har arbejdet med at restaurere vandløb, så der bliver leve- og ynglesteder for ørreder, er meldingen den samme:

- Det, jeg ser, er åer, der stort set er tørlagte, og oppe i bækkene er der praktisk talt ikke noget vand tilbage, konstaterer han.

Tørke dræber ørreder

Lystfiskeren er især bekymret for ørred-bestandene. Ynglen lever i bækkene i de øverste dele af åen, og her betyder tørken massedød. Hvis fiskene ikke når at trække ned, hvor de kan få mere vand under finnerne, dør de.

- Nogle overlever i pytter, men pytterne kan også tørre ud eller vandet kan blive så varmt, at fiskene bliver kvalt på grund af iltmangel eller dør, fordi de ikke kan tåle en vandtemperatur over 24 grader, siger Rune Hylby.

Den røde streg viser, hvor vandstanden normalt flyder ved Susåen på Sjælland. (Foto: Per Gade Gyldenkærne © (C) DR Sjælland)

Det giver et stik i hjertet på den sjællandske lystfisker og vandløbselsker at se bækkene tørre ud. Men der er - midt i elendigheden - også nogle få lyspunkter, siger Rune Hylby, der står i spidsen for den sjællandske "grusbande":

- Vi har trods alt ved at smide grus og sten i vandløbene skabt bedre levesteder og en variation, der betyder, at lidt flere ørreder overlever.

Brusebade giver liv til fiskene

Og så sender Rune Hylby en venlig tanke til byernes rensningsanlæg:

- Der kan komme tilstrækkeligt meget vand fra dem til, at der trods alt løber lidt vand i vandløbene. Det ville da være dejligt, hvis vandet kom andre steder fra, men det kan være det, der gør, at fiskene overlever, fordi man også er blevet bedre til at rense vandet end tidligere.

Så når man går i bad eller vasker op, er man nogle steder også med til at sikre, at der er vand i den lokale å.

- Det hjælper, når man tænder for vandet i husstandene siger Rune Hylby med en latter.

Men vandet fra byernes spildevand er langt fra nok til at redde årets ørred-yngel.

Den røde streg viser, hvor vandstanden normalt flyder ved Susåen på Sjælland. (Foto: Per Gade Gyldenkærne © (C) DR Sjælland)

Biolog og naturvejleder i Danmarks Sportsfiskerforbund Kaare Manniche Ebert siger kort og godt, at årets yngel går til på grund af tørken.

- Gedder og aborrer skal nok klare sig, men det er rigtig skidt for ørrederne.

Kaare Manniche Ebert er især stærkt bekymret for bæk-ørrederne, der lever hele deres liv i vandløbene.

- Bækørrederne er i forvejen presset af blandt andet skarv og odder. Tørken vil sætte bestanden fem til seks år tilbage, og derfor bør man som lystfisker overveje, om man helt skal lade være med at fiske efter bækørreder, siger han.

For havørred-bestanden er det dog ikke ikke nødvendigvis kritisk. Masser af havørreder vil svømme op i vandløbene og gyde til efteråret og næste vinter, og hvis tørken ikke gentager sig næste år, vil den kommende generation af ørred-yngel få bedre plads og mindre konkurrence. Og på den måde vil bestanden klare sig igennem.

Sjællands og Bornholms åer er mere sårbare end i Jylland

Men hvis tørken ikke bare er en "enlig svale" og måske hænger sammen med klima-forandringer, stiller sagen sig ganske anderledes - også for havørrederne.

Det vil så især være de sjællandske og bornholmske vandløb, der bliver hårdt ramt. Her kan gentagne år med tørke blive stærkt kritisk for fiskebestandene, vurderer Kaare Manniche Ebert.

  • I vinter var vandstanden noget højere ved Susåen. (Foto: Per Gade Gyldenkærne © DR Sjælland)
  • I vinter var vandstanden noget højere ved Susåen. (Foto: Per Gade Gyldenkærne © (C) DR Sjælland)
  • I vinter var vandstanden noget højere ved Susåen.
1 / 3

- Mange jyske vandløb får vand fra kilder i undergrunden og er derfor ikke så sårbare som de sjællandske og bornholmske, der får meget af deres vandføring fra overfladevand - altså regnvand. Derfor vil man nogle steder opleve, at ørredbestandene bliver meget presset, mens det andre steder ikke vil have så stor betydning.

Om der er havørreder at fange ved de sjællandske og bornholmske kyster om 100 år er et åbent spørgsmål, hvis vi kommer til at opleve klimaforandringer med varme og tørke og få kortvarige og heftige regnskyl, siger Kaare Manniche Ebert.

Det vil dog være muligt at afbøde nogle af virkningerne - eksempelvis ved at plante træer på bredderne af bækkene, så der skabes skygge og dermed mindre opvarmning af vandet.

Og hvis vand virkelig bliver en sparsom ressource i fremtiden, kan man også overveje, om man skal lægge afgrøderne om, så den udbredte markvanding undgås.

- Så er der ikke råd til at stikke sugerøret ned i grundvandet, hvis man også vil have fisk i vandløbene, fastslår Kaare Manniche Ebert.

Facebook
Twitter