Holmegaard nomineret til Årets Fodboldklub

Holmegaards Glasværks Boldklub kæmper om den ærefulde pris "Årets Fodboldklub 2013"

Klubben får især ros for at have startet et fodboldhold for psykisk udviklingshæmmede unge og voksne samt for børn med indlæringsvanskeligheder. (Foto: Brierley © Stock.xchng)

Holmegaard Glasværks Boldklub i Fensmark nord for Næstved er indstillet til titlen som Årets Fodboldklub 2013.

Foreløbig er Holmegaard Glasværks Boldklub nomineret i selskab med syv andre klubber rundt i landet, men netop i dag offentliggør Dansk Boldspils Union de fire nominerede, der kæmper om prisen til Dansk Fodbold Award 2013. Den endelige kåring finder sted 11. november i Cirkusbygningen i København.

Fodboldhold for udviklingshæmmede

Det er DBU Sjælland, der har indstillet Holmegaard til prisen som årets fodboldklub.

Klubben får især ros for at have startet et fodboldhold for psykisk udviklingshæmmede unge og voksne samt for børn med indlæringsvanskeligheder.

FacebookTwitter