Hospitalsdirektør om unødvendig medicinering: 'En svært uheldig praksis'

Vicedirektør på Sjællands Universitetshospital understreger, at der skal medicineres efter patienternes behov og ikke efter personalets normering.

Vicedirektør på Sjællands Universitetshospital i Køge, Beth Lilja, anerkender, at patienterne ikke skal medicineres efter personalets normering.

På intensiv-afdelingen på Sjællands Universitetssygehus i Køge har der i perioder været så travlt, at personalet har følt det nødvendigt at skrue op for beroligende medicin til patienterne for at få tid til andre opgaver.

Det viser et påbud fra Arbejdstilsynet, som P4 Sjælland har fået aktindsigt i.

Ifølge rapporten fra Arbejdstilsynet er den øgede mængde beroligende medicin tidligere indberettet som en 'utilsigtet hændelse', men ifølge personalet er det efterhånden blevet en daglig praksis, så det ikke længere bliver indrapporteret.

I et interview med P1 Morgen kalder vicedirektør på Sjællands Universitetshospital Beth Lilja den øgede brug af beroligende medicin for 'en svært uheldig praksis' og understreger, at patienterne selvfølgelig skal behandles efter behov og ikke efter, hvor travlt der er på afdelingen.

Hvordan ser du på den praksis?

- Det er da en svært uheldig praksis, som ikke skal fortsætte. Vi har fået et påbud fra Arbejdstilsynet, som siger, at der er så travlt på afdelingen, at sygeplejersker og lægernes helbred er i fare. Vi har fået en frist frem til november til at få gjort noget ved det, og det gør vi.

Hvor længe har det stået på?

- Det er uklart, hvor længe det er gjort. På det tidspunkt, hvor Arbejdstilsynet var der, var det en meget travl periode, så der er ingen tvivl om, at det har varet et stykke tid. Det har været så heldigt, at der har været mindre travlt på afdelingen siden maj måned, og så er det klart, at personalet ikke har følt, at det har været nødvendigt.

Er det så slut nu?

- I forbindelse med, at vi bliver opmærksomme på det, har vi haft møder i afdelingen, hvor vi har sagt, at vi er nødt til at gøre noget andet. Det duer ikke, at patienterne får mere medicin end højst nødvendigt, fordi der er travlt. Det skal være i forhold til deres tilstand. Vi har sat meget i værks, det har vi gjort siden maj, og vi gør mere nu.

Hvordan opstår den praksis?

- Det er sådan, at det er svært at bemande til ekstrem travlhed de fleste steder i sygehusvæsenet, og der vil altid være situationer, hvor patienter får mere medicin, hvis der er travlt. Hvis man for eksempel kommer på en skadestue med ondt i maven, og lægen er optaget af noget andet, så får man noget smertestillende, så man kan holde smerterne ud, indtil lægen kommer og trykker dig på maven. Man gør det overalt i sygehusvæsenet. Når man lindrer patienternes symptomer, er det det mindste af to onder, og det er ikke optimalt.

Men man giver normalt det, der er brug for og ikke mere medicin for, at normeringen kan hænge sammen, og personalet kan få tid til noget andet. Hos jer er det næsten daglig praksis, for at personalet kan komme ud og få luft til at lave noget andet, er det ikke forskellen?

- Personalet har gjort det, når de skulle ud at hente et eller andet. De har gjort det for at beskytte patienterne fra eksempelvis at hive slanger ud af sig selv i den periode, hvor personalet var ude. Det er klart, at hvis der var flere på arbejde, så kunne man undgå det.

Men mener du ikke, at personalet har handlet forkert?

- Selvfølgelig er det forkert, og selvfølgelig er det ikke sådan, at at vi ønsker at behandle vores patienter. Men et ekstremt presset personale har valgt det her som det mindste af to onder i situationen, og det er derfor, vi har gjort meget ved det. Vi har med påbuddet frem til 15. november at gøre noget ved det, og vi har allerede sat gang i noget.

- Påbuddet fra Arbejdstilsynet handler om risikoen for personalet, det handler ikke om risikoen for patienterne. Men selvfølgelig skal patienterne beskyttes. Der har vi gode data, som viser, at vi er en af landets bedste intensivafdelinger. Kigger man på dødeligeheden med sammenlignelige intensivafdelingerne, er vi en af dem, der er bedst.

Overmedicinering kan forlænge indlæggelsestiden

Den øgede brug af beroligende medicin kan have konsekvenser for patienterne og kan blandt andet forlænge deres indlæggelsestid.

Det mener overlæge på anæstesiologisk - og intensivafdeling på Odense Universitetshospital, Thomas Strøm, som har været med til at udforme de gældende retningslinjer på området.

Det, der er foregået på intensivafdelingen i Køge, mener han ikke er i tråd med retningslinjerne og påpeger, at det ikke virker hensigtsmæssigt.

Beth Lilja, hvordan kan du være sikker på, at det ikke har konsekvenser for patienterne?

- Vi følger også de nationale retningslinjer. De siger, at som udgangspunkt skal patienten være vågen, og som udgangspunkt er patienten også vågen hos os. Hvis det er nødvendigt, kan man gøre det, man kalder sedere - berolige eller lægge nogle til sove - og det er nødvendigt. Nogle tåler ikke behandlingen, fordi den er voldsom, patienterne ligger med slanger over det hele. Man skal give patienterne så lidt medicin som muligt. Jeg er klar over, at vi i nogle tilfælde giver mere end strengt nødvendigt, og det holder vi op med. Men vi følger retningslinjerne.

Du er vel ikke i tvivl om, at patienterne skal have det, vedkommende har brug for?

- Det er ikke mejslet i stål, at de alle sammen kan være vågne. Og det siger de danske retningslinjer heller ikke.

Men det skal ikke være en daglig praksis, at man medicinerer på den måde?

- Nej, det synes jeg også, jeg har sagt. Folk skal have den medicin, de har brug for i forhold til deres tilstand og ikke i forhold til vores normering.

Facebook
Twitter