Hvordan tackler vi Alzheimers, og skal min far på plejehjem? Marianne får hjælp til at være pårørende

Alle kommuner bør ansætte en pårørendevejleder, mener Danske Patienter og Ældresagen.

Marianne Meys far fik for knap to år siden konstateret Alzheimers. Siden har hun og hendes familie arbejdet med at forstå hans sygdom og tage beslutninger for ham - blandt andet om at flytte på plejehjem. (Foto: (privatfoto))

Når ens nærmeste bliver alvorligt syg, træder man til som pårørende. Pludselig står man med husholdningen, skal sørge for transport, kontakt til myndigheder, lægebesøg, økonomi, personlig pleje og holde modet oppe hos den, der er syg.

Men det kan være både svært og hårdt, når det står på over en længere periode. Det ved Marianne Mey, hvis far for knap to år siden fik konstateret Alzheimers.

- Vi havde ingen anelse om, hvordan vi skulle gribe den her sygdom an, og hvordan vi skulle hjælpe både vores far og mor, siger hun.

Siden sygdommen blev konstateret i efteråret 2018, er det gået stærkt. Mariannes far er mindre og mindre sig selv, og i marts i år flyttede han fra gården i Brorfelde ved Holbæk og på plejehjem.

Undervejs har Marianne Mey, hendes søskende og mor skullet lære at forstå sygdommen og har truffet mange svære valg for deres far.

Men dem har de ikke stået alene med. Holbæk Kommune, hvor deres far og mor bor, ansatte nemlig sidste år to pårørendevejledere, som familien har kunnet ringe til og søge råd.

- Vi kunne kontakte vores pårørendevejleder enten per mail eller telefon, og vi arrangerede også løbende møder, hvor vi havde samlet en række spørgsmål. Det har været en enorm hjælp for os, siger Marianne Mey.

Deres vejleder hjalp blandt andet familien med at indse, da det var tid for faderen at flytte på plejehjem og med at få ham skrevet op til en plads i god tid.

'Det er sygdommen, der taler gennem far'

Vejlederen var også en vigtig støtte efter en episode en nat, hvor Mariannes far ville ud at køre bil og vækkede moderen.

- Sygdommen har gjort, at han går tilbage i ungdom og barndom, og han kunne så mindes, at han engang havde holdt ferie på Hotel Falster, og det mente han, at han skulle nu, så han ville ud og køre bil, fortæller hun.

Det ville Mariannes mor ikke lade ham gøre, fordi sygdommen blandt andet betyder, at han ikke kan finde ud af at køre bilen længere.

- Han blev meget verbalt aggressiv, og min mor ringede til mig dagen efter og fortalte, at hun var helt ødelagt efter den episode, for det havde stået på nærmest hele natten.

Derfor ringede Marianne Mey til familiens pårørendevejleder, som var en stor hjælp i den situation.

- Hun kunne bruge sine erfaringer og fortælle, at det ikke er vores far, der agerer der midt om natten. Det er sygdommen, der taler gennem far. Så i de situationer bliver vi nødt til at holde stand og guide ham på en venlig måde uden at blive vred på ham, for det er jo ikke ham, der gør, at han opfører sig sådan, fortæller hun.

Marianne Meys mor og far boede sammen i Brorfelde ved Holbæk, indtil hendes far i foråret flyttede på plejehjem. (Foto: PRIVATFOTO)

Bør være et tilbud til alle

Kommuner som Faxe og Slagelse har også ansat pårørendevejledere inden for det sidste år, mens blandt andre Skanderborg, Helsingør og Assens kommuner har haft den slags vejledere i mange år.

Det glæder både Ældresagen og paraplyorganisationen for patient- og pårørendeforeninger i Danmark, Danske Patienter. Men begge foreninger mener også, at der er langt igen, før pårørende får den nødvendige hjælp.

Ifølge Ældresagens egen optælling havde 22 ud af landets 98 kommuner i begyndelsen af 2020 en pårørendevejleder.

Derfor mener de, at pårørendevejledere bør være et krav i alle kommuner, og det samme gør Danske Patienter.

- Et godt sted at starte er at gøre det til et krav, så det ikke er hver enkel kommune, der skal finde ud af, om det er noget, de har lyst til at gøre, siger sundhedspolitisk konsulent i Danske Patienter Johanne Kure.

Kommunerne har siden 2018 modtaget en pose penge øremærket pårørende fra Christiansborg, men det er op til kommunerne, hvordan de bruger dem. Og det skal der laves om på, mener Johanne Kure.

- Der er brug for at sætte lidt mere systematisk ind, så vi sikrer, at der findes pårørendevejledere i alle kommuner, siger hun.

Vil ikke detailstyre

Det er Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, helt enig i.

Hun mener, at der skal følge penge med til kommunerne sammen med kravet om at ansætte pårørendevejledere og vil tage forslaget med ved de kommende forhandlinger om den nye sundhedsaftale.

- Når vi kigger fremadrettet, hvor der bliver færre indlæggelsesdage på sygehusene, og der bliver mange flere steder, man skal være i kontakt med, når man kommer hjem i kommunen, så burde vi sige, at det her skal være et krav, siger Liselott Blixt.

Men det er ikke vejen frem at gøre pårørendevejledere til et krav, mener Rasmus Horn Langhoff, sundhedsordfører for Socialdemokratiet.

- Jeg synes, vi skal være noget varsomme med, at vi kommer som sundhedspolitikere på Christiansborg og meget gerne vil detailstyre præcis, hvordan den enkelte kommune skal gøre. For der kan være gode og fornuftige grunde til, at en kommune vælger at hjælpe på en anderledes måde, siger han.

Facebook
Twitter