I Ukraine betød luftalarmen død og ødelæggelse: Borgere og myndigheder informerer ukrainere inden sirenetest

Beredskabsstyrelsen har også ekstra personale ved telefonerne i dag.

De 1.078 varslingssirener bliver altid testet første onsdag i maj kl. 12. Men i år arbejder lokale borgere, foreninger og Beredskabsstyrelsen på at informere flygtninge fra Ukraine inden testen, så de ikke bliver forskrækkede. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Når klokken slår 12 i dag, vil du som altid kunne høre en stigende og faldende hyletone, når myndighederne sætter gang i den årlige test af landets luftalarmer.

Testen har i mange år været udført på samme måde den første onsdag i maj, men i år er der særligt fokus på at orientere de mange ukrainske flygtninge om, at det kun er en test.

Derfor har Beredskabsstyrelsen for første gang lavet informationsmateriale om afprøvningen på ukrainsk og russisk.

- Der er mange ukrainere, der har oplevet sirener i en helt anden kontekst, end den vi har herhjemme. Derfor har vores mål været at komme ud til alle dem, der kan blive ekstra nervøse, siger kommunikationschef i Beredskabsstyrelsen Lars Aabjerg Pedersen.

Beredskabsstyrelsen har også indkaldt ekstra personale til at tage imod de opkald, som de forventer på baggrund af krigen i Ukraine.

Luftalarmen har varslet grimme ting

Informationen er også nået ud til mange lokale foreninger og borgere, der frem til i dag har arbejdet for, at sirenerne ikke skal skræmme de ukrainske flygtninge.

Blandt andet i Kalundborg.

- Vi har lagt opslag på vores facebookside, og kommunen informerer på deres hjemmeside om, at det bare er en sireneafprøvning, og at der ikke sker noget farligt, siger Nanna Andreasen, der er medlem af Multikulturelt Netværk i Kalundborg.

For mange ukrainere er lyden af luftalarmer nemlig voldsomt traumatiserende.

- For dem, der har levet, hvor bomberne er faldet, har luftalarmen varslet droneangreb og andre forfærdelige ting, der ikke fandtes tidligere. De har set folk dø, de har set deres hjem blive ødelagt, og det går ikke væk bare sådan lige, siger Nanna Andreasen.

Også på Møn har Marianne Florman fra Stege delt artikler om sirenerne og informationsmaterialet på forskellige facebookgrupper for ukrainere på Møn.

Hun har selv flygtninge fra Ukraine boende og kontakt til flere familier på øen.

- Vi har tre familier, der kommer fra Irpin. Jeg så en video, da de kom, på en af deres telefoner, og det er voldsomt, hvad de kommer fra. Så jeg tænker, det er yderst relevant, at de ikke pludselig tror, der kommer bombefly ind over os, siger hun.

Det er netop vigtigt, at både borgere og myndigheder arbejder sammen om at informere flygtninge om testen i dag, lyder det fra Bredsskabsstyrlesen.

- Der, hvor det hjælper allermest, er jo hos dem, der er tættest på de ukrainere, der er i Danmark. Vi har også sendt vores materiale til en lang række organisationer, netop for at nå ud til så mange ukrainere som muligt, så der ikke er nogen, der bliver forskrækkede, siger Lars Aabjerg Pedersen.

Myndighederne opfordrer til, at man ved dagens test ikke ringer 1-1-2, med mindre man selv eller andre er i fare.