Ibrahim fra Syrien lærer dansk i Kvickly: 'Det er ikke nok kun at være på sprogskole'

Der er stor forskel på, hvor integrationsuddannelsen bliver brugt.

Ibrahim Almuslem håber på at få en elevplads i Kvickly efter sit IGU-forløb.

- Hamburgerryggen lægger jeg her, fortæller Ibrahim Almuslem og placerer pålægspakkerne med den længste holdbarhedsdato bagerst i stakken i køledisken.

Ibrahim Almuslem kom til Danmark fra Syrien i 2018, og lige nu er han knap halvvejs gennem sin integrationsuddannelse, IGU, i Kvickly i Kalundborg.

- Når jeg kommer på arbejde om morgenen, fylder jeg op på hylderne, og så hjælper jeg og servicerer kunderne, siger han.

Ibrahim Almuslem har et år tilbage af sin praktik på IGU-uddannelsen. Fire dage om ugen arbejder han i Kvickly, og én dag om ugen er han på danskkursus.

Selvom det 20 uger lange danskkursus er obligatorisk for IGU-forløbet, er Ibrahim Almuslem ikke i tvivl om, hvor han lærer mest dansk.

- Det er ikke nok kun at være på sprogskole for at lære dansk. Du lærer også dansk, når du taler med kunderne og cheferne. Det er i Kvickly, at jeg har lært mest dansk, siger han.

Store forskelle mellem kommuner

For 3,5 år siden indførte den tidligere regering sammen med arbejdsmarkedets parter en særlig integrationsuddannelse på to år.

Uddannelsen er en blanding af arbejde til elevløn og minimum 20 ugers danskundervisning og skulle være med til at få de mange flygtninge hurtigt ud på arbejdsmarkedet.

Siden er der på landsplan oprettet 2.377 IGU-forløb, men der er stadig stor forskel på, hvor uddannelsen bliver brugt.

For eksempel er over 50 flygtninge startet i IGU-forløb i Kalundborg og Faxe siden 2016, mens det kun er 24 i Slagelse og 5 i Stevns Kommune, viser tal fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Ifølge Rasmus Brygger, chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening, bør ordningen bruges langt mere.

- I mange kommuner er det stadig kun mellem 30 og 50 procent af flygtningene, som er i arbejde. For eksempel er kommuner som Sorø og Slagelse bagud med at få flygtninge i arbejde, og der vil jeg da opfordre til, at man tager alle redskaber i brug, særligt IGU'en, siger han.

I Slagelse har udfordringen foreløbigt været, at interessen fra virksomhederne ikke har været overvældende, fortæller Thomas Clausen (EL), der er formand for social- og beskæftigelsesudvalget.

Men udvalget er i øjeblikket ved at drøfte, om man skal prioritere IGU-ordningen mere.

- Uddannelsen er en mulighed, og den skal selvfølgelig udnyttes i det omfang, at borgerne er indstillet på det, og virksomhederne er modtagelige, siger han.

Havde ikke fundet hinanden uden forløb

I bagerafdelingen i Kvickly Kalundborg står Mohammed Fahran Ali og former træstammer.

I sommer blev han ansat som bagerelev i Kvickly Kalundborg efter at have været gennem integrationsgrunduddannelsen samme sted.

- Jeg er rigtig glad. Det betyder meget for mig, at jeg er blevet ansat som bager. Først kunne jeg ikke tale dansk. Nu taler jeg dansk med mine kollegaer og mine venner, siger Mohammed Fahran Ali, der oprindelig er uddannet skrædder i Syrien.

Ved siden af står kollega og bagermester Tommy Jensen, som har været en del af Mohammed Fahran Alis forløb fra starten.

- Han har kæmpe talent inden for faget. Det kunne vi se med det samme, da han startede. Han har også en energi, og han har skruet hænderne rigtigt på. Vi havde nok ikke fundet hinanden uden forløbet.

Ved køledisken håber Ibrahim Almuslem også at få en elevplads i butikken, når hans IGU-forløb er færdig.

- Jeg håber, at jeg får et arbejde her, for jeg er rigtig glad for det, og jeg er glad for mine kollegaer og min chef.

En elevplads kan sagtens blive en realitet, mener leder Kirsti Thygesen.

- Hvis han fortsætter det næste år, ser vi også en mulighed for at ansætte ham som elev. Det er faktisk svært at få elever, og han er ligeså god en kandidat som alle andre. Vi skal bruge lidt energi på sproget, og så mangler vi bare det skriftlige.

Et fast job efter uddannelsen

Der findes endnu ikke en opgørelse over, hvor mange flygtninge der rent faktisk kommer i arbejde efter deres IGU-forløb. Blandt andet fordi mange stadig er i gang med den toårige uddannelse.

Men en rundringning til 12 kommuner på Sjælland viser, at knap to tredjedele af de 57 flygtninge, der indtil nu har afsluttet en integrationsgrunduddannelse, i dag er i enten job eller uddannelse. Lidt over en tredjedel er i dag på dagpenge eller anden ydelse.

De foreløbige erfaringer er i Rasmus Bryggers øjne et tegn på, at ordningen er en succes.

- Udgangspunktet var jo, at rigtig få flygtninge var på arbejdsmarkedet, så hvis man kan få to tredjedele i gang gennem det her forløb, synes jeg, det er rigtig flot, siger han og fortsætter:

- Men vi ser selvfølgelig gerne, at det bliver 100 procent, så jeg vil klart opfordre til, at man lærer af de kommuner, der har mest succes med ordningen, for der er potentiale for, at man kan gøre det endnu bedre, siger Rasmus Brygger.

Også Vibeke Jakobsen, der er seniorforsker ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, mener, at de få, foreløbige erfaringer ser lovende ud.

- For det er en gruppe, der normalt er rigtig svært at få ind på arbejdsmarkedet. For det første har de sproglige problemer, og dernæst har de kompetenceproblemer og kender ikke det danske arbejdsmarkedsforhold, siger hun.

Til at begynde med løb IGU-ordningen kun som et forsøg frem til 2019, men den blev sidste år forlænget til 2022.