Ich bin, du bist...

Danske byggefirmaer skal på skolebænken og høre om tysk kultur og lære det tyske sprog og især det byggetekniske sprog.

Danske byggefirmaer skal på skolebænken og høre om tysk kultur og lære det tyske sprog og især det byggetekniske sprog. Så kan der nemlig scores opgaver syd for grænsen, når Femern-forbindelsen åbner.

Det fortæller Dansk Byggeri, skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad.

- Der er muligheder både for små og store danske virksomheder for at kunne få opgaver i Tyskland. Og alt i alt kan økonomien i det være ganske fornuftig. Men for at komme ind på det tyske marked er det en god idé at sætte sig ind i den tyske kultur - både i samfundet og i byggebranchen. Og det er vigtig at lære noget tysk, så man kan tale sammen på deres sprog, siger Anita Kurowska Larsen, der er eksportrådgiver i Dansk Byggeri.

Et af de firmaer, der har gjort en indsats er Herfølge Klejnsmede A/S, som har haft otte ansatte på skolebænken.

- I Tyskland kan man ikke bare komme vadende ind i sin Hawaii-skjorte og sige hva' så. Omgangstonen er lidt mere formel, og det skal man sætte sig ind i, siger firmaets adm. direktør, Karsten Richardt.

Facebook
Twitter