Idrætsforeninger ramt: Aflyst festival betyder endnu en fodboldsæson uden kunstgræsbane

Folketinget er klar med 50 millioner i hjælpepakke, men Dannmarks Idrætsforbund ved ikke, hvor langt pengene rækker.

Der går mindst et år endnu, før det bliver muligt at kunne etablere en ny kunstgræsbane i Vig. Arkivfoto. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Ingen festivaler betyder ingen indtægt for idrætsforeninger landet over.

Det kan i værste fald resultere i færre aktiviteter for brugerne.

Torben Møller håber på, at FK Odsherred nu kan søge om nogle af de støttekroner, som Folketinget har lovet idrætsforeningerne i en hjælpepakke. (Foto: PRIVATFOTO)

- Mange af idrættens ildsjæle arbejder frivilligt på festivaler,

kræmmermarkeder
og stævner for at tjene til deres klub, siger Niels Nygaard, der er formand for Danmarks Idrætsforbund.

Aflysningen af Vig Festival har blandt andet fået konsekvenser for idrætsforeningen FK Odsherred, der nu må

udskyde
etableringen af en ny kunstgræsbane i byen, fortæller formanden i foreningen, Torben Møller.

FK Odsherred modtog sidste år to millioner kroner i støtte af Vig Festival, men på grund af aflysningen står klubben nu med et hul i

indtægter
på cirka 2,5 millioner kroner.

- Nogle af foreningens andre aktiviteter vil gerne have nye

rekvisitter
og faciliteter, men det bliver også sat på pause, siger Torben Møller.

Må springe nye springmadrasser over

Hos Tejn Idrætsforening på

Bornholm
bliver det også svært at fylde penge i kassen denne sommer.

Omkring 150 frivillige i foreningen plejer at hjælpe til på den bornholmske

musikfestival
Wonderfestiwall, der normalt løber af stablen i midten af august.

- Aflysningen af festivalen betyder, at vi mister mellem 200.000 til 250.000 kroner alene på Wonderfestiwall i år, som vi ikke har som indtjening i foreningen. Det er et hårdt slag for os, fortæller Lene Møller, der er ansvarlig for løbeaktiviteterne i Tejn Idrætsforening.

Tejn Idrætsforening prøver nu at se, om de har nok penge til at drifte foreningens hal og betale regninger for el og varme.

- Det betyder, at vi ikke kommer til at have det lige så sjovt, som vi plejer. Vi kan ikke investere i nye springmadrasser, fordi alt er sat på pause, siger Lene Møller.

50 millioner skal hjælpe

Regeringen og Folketinget har meldt ud, at de vil give et

tilskud
på 50 millioner kroner til de mange idrætsforeninger, der nu står til at miste deres indtægt grundet aflysninger af festivaler og markeder.

- De 50 millioner er en rigtig god start og en god tilkendegivelse fra regeringen og Folketinget, lyder det fra Niels Nygaard fra Danmarks Idrætsforbund.

Også i Tejn er man tilfreds med, at regeringen sender penge i idrætsforeningernes retning.

- Det vil gøre en stor forandring, hvis vi kan få nogle penge til at drifte foreningen. Det vil betyde meget, at foreningen kan fortsætte, selvom det ser skidt ud, siger Lene Møller.

Ifølge Niels Nygaard er der over 10.000 idrætsforeninger i landet, hvoraf hovedparten er breddeidrætsforeninger, der rummer flere forskellige aktiviteter.

Er hjælpepakken nok til at kunne redde aktiviteterne?

- Det er det langt fra, men det er for tidligt at vurdere, hvor langt pakken rækker. På nuværende tidspunkt har vi ikke et overblik i forhold til, hvor dyb krisen er, siger Niels Nygaard.