Jeg døber dig i Faderens, Sønnens og Zooms navn: Gæster fra 11 lande fulgte virtuelt barnedåb

En barnedåb i Skælskør blev i weekenden lidt ud over det sædvanlige.

I weekenden deltog gæster fra flere forskellige lande gennem computerskærmen, da Axel Pepene-Larsen skulle døbes.

En gudmor i Canada, en fadder i Tyskland, bedsteforældre i Rumænien og gæster spredt ud over Europa – samlet på én skærm.

For når familie og venner er spredt for alle vinde på grund af job og kærlighed, er det svært at samle alle under coronakrisen.

Derfor var gæsterne lørdag inviteret til stort virtuelt barnedåb. Bag skærmen fulgte de den to måneder gamle Axel Pepene-Larsen fra

Skælskør
ved døbefonten i Boeslunde Kirke på Vestsjælland.

På grund af indrejse- og forsamlingsforbuddet kunne familie og venner i udlandet nemlig ikke tage plads på kirkebænken. I stedet blev de inviteret til gudstjeneste og salmesang transmitteret via videotjenesten Zoom.

Her kunne gæsterne sidde med tusindvis af kilometers afstand og stadig følge

ceremonien
helt tæt på, da Axel modtog sit navn i den kristne tro.

Vil skabe glæde under coronakrise

Axels forældre, Marialucia Larsen og Alex Pepene, valgte at gennemføre dåben

digitalt
for at skabe glæde på tværs af lande og religion under coronakrisen. Desuden kommer Alex Pepene fra Rumænien, hvor en stor del af hans familie stadig bor.

- Vi håber, at vores familie og venner rundt omkring i verden får en lige så stor glæde af det, som hvis de havde været der fysisk, fortæller Marialucia Larsen.

For at få den virtuelle barnedåb til at lykkes, havde parret væbnet sig med en god wi-fi-forbindelse og en kammerat, der filmede hele gudstjenesten, så folk fra nær og fjern kunne følge med i dåbens detaljer.

Blandt andet kunne gæsterne nærstudere dåbskjolen, der bestod af Marialucias bedstemors brudeslør fra 2. verdenskrig. Der var også plads til grin, da parret viste skriften på Axels sokker, hvor der stod 'I love Dad' (Jeg elsker far, red.).

- Normalt vil man dagen før sidde og skrive bordkort, men vi sad endnu engang og lavede generalprøver med Zoom, fortæller Marialucia Larsen om forberedelserne.

Desuden havde parret hjulpet gudmoren i Canada, der sad klar ved skærmen klokken fem om morgenen canadisk tid, med at kunne sige ja til trosbekendelsen på dansk, engelsk og rumænsk i kirken.

Gæster sad ved frisør, i bil og ved spisebordet

Marialucia Larsen og Alex Pepene havde omkring 70 gæster fordelt i kirken og på computeren.

Parret tror, at flere af gæsterne deltog i barnedåben end normalt, fordi folk var bekvemme med Zoom.

Det betød også, at nogle af gæsterne fulgte dåben fra frisørstolen, bilen eller på en gåtur i naturen, mens andre sad i det stiveste puds ved spisebordet.

- Jeg talte med min bror i Schweiz efter dåben, og han mente, at den virtuelle gudstjeneste passede deres familie 100 procent, fordi de har en toårig, der kunne sidde hjemme og ikke forstyrre

ceremonien
, siger Marialucia Larsen, der kun har fået positiv feedback fra deltagerne.

Ceremonien blev filmet af parrets kammerat Kenneth Kirkeby, der til daglig arbejder som lærer på film- og fotolinjen på 10. klassecentret i Slagelse.
Ceremonien blev filmet af parrets kammerat Kenneth Kirkeby, der til daglig arbejder som lærer på film- og fotolinjen på 10. klassecentret i Slagelse.

Marialucia Larsen fortryder heller ikke, at de gennemførte dåben virtuelt i stedet for at vente til coronakrisen var ovre.

- Man skal ikke

udskyde
noget til i morgen, som man kan gøre i dag. Axel bliver kun større, og mine forældre bliver ældre. Så hvorfor ikke gøre det nu, finde en løsning på det og få det bedste ud af det, siger hun.

Anbefaler digital dåb til andre

Selvom parret oprindeligt havde glædet sig til at samle deres venner og familie fra hele Europa i

Skælskør
, har videooptagelserne af gæsternes
reaktioner
på Zoom været en uundværlig gave.

- Det var så rørende at se folk grine, fælde en tåre, vinke, sende luftkys og lave hjerter til os på skærmen. Denne oplevelse fik vi kun, fordi vi sendte live fra kirken og har optaget deres

reaktioner
, fortæller Marialucia Larsen.

Derfor vil hun også anbefale andre at lave en digital dåb, hvis familie og venner sidder i udlandet.

- Vi har oplevet, hvor søde folk er til at hjælpe os med at få det hele til at lade sig gøre. Vi er taknemmelige for, at familie og venner i andre lande, der kommer fra en anden kultur, får lov til at få en bid af, hvordan vi gør her i Danmark.

Facebook
Twitter