Kirken planter skov til fordybelse

Ugerløse Kirke bliver foregangskirke for bynære skove

Her, på denne mark lige udenfor landsbyen Ugerløse på Midtsjælland, skal der nu plantes en kirkeskov. (Foto: Sten Jørgensn)

Den danske folkekirke er en af Danmarks store jordbesiddere med over 7000 hektar, hvor langt det meste er forpagtet ud til landbrugsjord.

Nu går man nye veje på Midtsjælland, hvor menighedsrådet under Ugerløse Kirke sammen med lokalrådet vil plante en skov på godt fem hektar kirkejord.

Det fortæller Niels Weinreich, der er medlem af menighedsrådet og medlem af byens lokalforum:

Naturperle til fordybelse

- Vi har henvendt os til Roskilde Stift, hvor man i forvejen arbejder med begrebet "Grøn Kirke". Der lægger en kirkeskov sig fint i kølvandet. Det er jo en unik mulighed at få lov at plante en skov, og målet er at skabe en lille naturperle lige udenfor byen, hvor man kan gå en tur og fordybe sig. Hvem kender ikke salmen: "I Skovens dybe stille ro", siger Niels Weinreich.

Formand for udvalget for Grøn-Kirke i Roskilde Stift, Henrik Lerdorf, mener, at projektet i Ungerløse kan være foregangs-skov for en lang række andre arealer, der ejes af Kirken:

- Vi følger rigtig tæt med i Ugerløse og er også gået med ind og hjælper med at realisere kirkeskoven. Det er oplagt, at vi kan bruge Ugerløse som en case, som et eksempel på, hvad man kan gøre i forhold til de bynære jorde, siger han.

Kirken ejer 7000 hektar jord

Kirken ejer ifølge en opgørelse fra 2012 over 7000 hektar landbrugsjord, hvilket svarer til et areal lidt større end øen Tåsinge. Ifølge tal fra Kirkeministeriet tjente kirken i 2012 næsten 39 millioner kroner på at forpagte jorden ud.

En stor del af forklaringen på de store jordbesiddelser er, at kirken tidligere fik jord som modydelse for at holde sjælemesser for de afdøde. Planerne om en kirkeskov ved Ugerløse startede for tre år siden, og i løbet af de næste par måneder skal træerne plantes ud på arealet. Det sker med hjælp fra Søren Paludan fra Paludan Skov- og Naturkonsulenter. Han har hjulpet med en skovrejsningsordning, hvor der både gives tilskud fra naturstyrelsen og fortsat modtages EU tilskud til jorden i op til 13 år, en ordning der ikke længere er åben. - Skovrejsning på kirkejord er et af de første projekter vi har kendskab til og i det lys er det et interessant projekt, siger Henrik Lerdorf.

Facebook
Twitter