Kissers urner kan ikke komme i jorden: Skovbegravelser venter stadig på tilladelser

I et halvt år har flere godsejere ventet på en godkendelse om at bruge deres skov som private begravelsespladser.

Bedemand Kisser Skougaard venter på, at skovbegravelsespladsen ved Saltø Gods bliver godkendt, så urnerne kan komme i jorden. (Foto: (privatfoto))

Ved bedemandsforretningen i Mogenstrup på Sydsjælland har

bedemanden
Kisser Skougaard tre urner stående.

Ægtefællerne til de afdøde har fået gravet urnerne op fra kirkegården, så de kan blive stedt til hvile under bøgeskovens trækroner ved Borgnakke Skovs nye skovbegravelsesplads på Saltø Gods tæt på Næstved.

Planen var, at skovbegravelsespladsen ville åbne senest i slutningen af februar, så de første urner kunne nedsættes.

Men godkendelsen af skovbegravelsespladsen er gået i stå.

- Jeg har en ganske lille forretning, så tre urner er meget i mit regi. Jeg har også lovet 15 personer at tage dem med ud for at finde et træ, når man ved, om det bliver til noget, fortæller Kisser Skougaard.

Godsejere venter stadig på svar

Vedtægterne for at få urnenedsættelser i skoven blev allerede godkendt af Næstved Kommune for et år siden, men siden november har godsejer og greve Carl-Christian von Scheel-Plessen haft sin 2,5 side lange ansøgning liggende hos Kirkeministeriet.

En proces, der nu har stået på i seks måneder.

- Vi har håbet og forventet, at sagen blev behandlet i løbet af tre måneder. Derfor undrer vi os over

behandlingstiden
, og hvorfor den er så lang, siger godsejeren, der er familiens 11. generation på godset.

Greve Carl-Christian von Scheel-Plessen er langt fra den eneste godsejer, der mangler at få vedtægterne godkendt i Kirkeministeriet.

Lige nu ligger der fem ansøgninger om private skovbegravelsespladser hos ministeriet fra Sjælland, Jylland og

Bornholm
. Desuden er der tre nye ansøgninger på vej.

- Vi fik at vide, at vi skulle vente tre måneder. Nu er vi ved at miste tålmodigheden, fortæller Anne Sophie Luel, som har afsat en del af Vintersbølle Skov under Petersgaard Gods til skovbegravelse.

Her sendte Vordingborg Kommune også vedtægterne til Kirkeministeriet i november.

Greve Carl-Christian von Scheel-Plessen er langt fra den eneste godsejer, der mangler at få vedtægterne godkendt i Kirkeministeriet, så han kan udbyde private skovbegravelser. (Arkivfoto) (Foto: Thor Malthe Andersen © DR Sjælland)

Kan sammenligne vedtægter

Det er ikke første gang, at der er etableret private skovbegravelsespladser i Danmark.

Tilbage i januar 2018 indviede daværende kultur- og kirkeminister Mette Bock (LA) landets første private skovbegravelsesplads i Stensballegaard Skov ved Horsens, der ejes af godsejer Jannik Ahlefeldt Laurvig.

I dag hjælper han andre godsejere med at få etableret private skovbegravelsespladser.

- Jeg havde en stærk forhåbning om, at ansøgningerne fra de respektive kommuner var behandlet nu. Jeg synes, det tager lang tid, siger Jannik Ahlefeldt Laurvig, der oplevede, at Horsens Kommune også måtte rykke for godkendelsen hos Kirkeministeriet, før vedtægterne blev godkendt.

- Man etablerer en ny gravplads, og det er til evig tid. Det skal selvfølgelig også lige gennemtænkes hos Kirkeministeriet. Men vedtægterne er ikke vanvittig komplekse, og man har også vedtægterne fra Horsens Kommune at sammenligne med, og de er ikke så forskellige fra vedtægterne fra Sjælland, siger han.

Ventetiden skaber også en frustration hos bedemandsforretningen i Mogenstrup.

- Jeg synes, det er utilgiveligt. Det er et meget følsomt emne, og folk sidder derhjemme og taler mere og mere om det og vil gerne benytte muligheden. Jeg synes, der er gået for lang tid. Det er rigtig ærgerligt, siger Kisser Skougaard.

Flere efterspørger urnepladser

I øjeblikket har Saltø Gods 50 reserveringer af urnepladser i skoven.

- Vi vil ikke bekræfte efterspørgslerne, før de endelige godkendelser er på plads, men folk er meget interesserede, siger Carl-Christian von Scheel-Plessen, der har plads til 6.000 urner i skoven, der består af fire

hektarer
, der svarer til 50 parcelhusgrunde.

Hver urneplads vil koste knap 6.000 kroner, og fredningen af pladsen skal forlænges hvert 10. år.

DR
har været i kontakt med Kirkeministeriet, som bekræfter, at de på nuværende tidspunkt har fem ansøgninger om skovbegravelsespladser under behandling.

Ministeriet vil ikke svare på, hvornår sagsbehandlingen er afsluttet, og har ikke yderligere kommentarer til sagen.

Skovbegravelser har været tilladt i Danmark siden 2008. Hidtil er der etableret tre kommunale skovbegravelsespladser i Odense, Esbjerg, Silkeborg og Randers kommuner og en privat på Stensballe Gods ved Horsens.

Familier kan samles om et træ

  • En reservation af en skovurneplads gælder i ti år, men kan forlænges mod et gebyr.

  • Ved træerne kan man finde enkeltpladser til urner, dobbeltpladser, fler-familietræ, hvor to familier deles om et træ, eller et familietræ, hvor alle urner om træet tilhører et fælles familiegravsted.

  • I forbindelse med bisættelse af et barn under 18 år er der mulighed for at få plantet et egetræ på skovgravpladsen, der hvor urnen skal nedsættes.

  • Kilde: Skovbegravelse.nu

Rettelse: I første udgave af artiklen skrev vi ikke, at der også er en offentlig skovbegravelsesplads i Silkeborg. Det beklager vi.