Kommunale Facebooksider deler vandene

Nu er 53 af landets kommuner på Facebook, men det er ikke nødvendigvis en god ting.

Nu er over halvdelen af landets kommuner på Facebook, og er blevet mere eller mindre "venner" med deres borgere. Præcis 53 ud af landets 98 kommuner har deres egen Facebookside.

Nu er over halvdelen af landets kommuner på Facebook.

Præcis 53 ud af landets 98 kommuner har deres egen Facebookside, Men er det i orden, at en kommune er en del af et stort amerikansk foretagende som Facebook?

Pernille Tranberg: Facebook krænker vores ytringsfrihed

Ikke hvis man spørger journalist og forfatter, Pernille Tranberg, der er selvstændig rådgiver og underviser i medieudvikling, og hun har ligefrem listet 10 grunde op til ikke at være på Facebook.

Blandt andet skriver hun: "Facebook er en lukket kommerciel platform, der har sine egne regler, der ikke nødvendigvis er demokratiske. For eksempel krænkes vores ytringsfrihed, da Facebook censurerer fotos og lukker kontier, hvis de ikke passer i Facebooks amerikanske værdisæt".

 

Men det har ikke afskrækket borgmester i Sorø Kommune, Gert Jørgensen. Her bruger man Facebook i flere henseender.

 

Facebook hjælper kommunen med at nå ud til flere

Sorø Kommune har eksempelvis spurgt borgerne om, hvordan Sorø bliver "Danmarks bedste sted at bo for børn" over Facebook.

- Det er meget positivt at se, at over 100 deltager i debatten på facebook. Vi kan se, at vi når ud til en masse mennesker, som måske ikke ville deltage i et traditionelt borgermøde, siger Gert Jørgensen og fortsætter:

- For os i byrådet betyder det, at vi får et langt bredere input, når vi skal behandle visionen og udviklings- og planstrategien i byrådet. 

Kalundborg Kommune afventer erfaringer med Facebook

I Region Sjælland deler er antallet af Facebook-kommuner og ikke Facebook-kommuner fifty-fifty.  

- Det er ikke et bevidst fravalg. Vi har bare ikke taget beslutningen endnu. Vi skal først høre, hvad andre kommuner drager af erfaringer, siger borgmester i Kalundborg Kommune, Martin Damm, der også er formand for Kommunernes Landsforening.

En undersøgelsen, som Kommunernes Landsforening lavede sidste år viser, at kommunale Facebooksider løfter kommunernes omdømme og styrker lokaldemokratiet.

FacebookTwitter