Kommunalt affaldsselskab: Vi kan tage imod giftigt affald fra Sorø

AffaldPlus’ miljøanlæg ved Korsør kan uden problemer tage imod affaldet, der skaber konflikt mellem virksomhed og Sorø Kommune.

Når først det giftige PCB er en del af naturens kredsløb, forsvinder stoffet aldrig igen. Det vil i stedet blive ophobet i naturen, fortæller Henrik Wejdling, udviklingskonsulent hos Affald Plus. (Foto: Kim Palm © (c) DR)

Jørgen Steen Jensen fra Sorø kæmper med Sorø Kommune om, hvor man skal gøre af 5500 ton giftige betonblokke. Betonblokkene har et højt indhold af den giftige gas PCB og ligger på Jørgen Steen Jensens lastvognsophug i Fulby nord for Sorø.

Kommunen havde ellers betalt Jørgen Steen Jensen for at tage imod det forurenede beton. Men ifølge hans egne undersøgelser er betonblokkene langt mere forurenede end forventet, og derfor nægter han nu at grave blokkene ned på sin grund.

Hvad bunder konflikten i:

Sorø Kommunes målinger viser, betonresterne har et PCB-indhold på under 10 mg pr. kilo, som er grænsen for, hvor giftigt affald Jørgen Steen Jensens virksomhed må håndtere.

Derfor kræver kommunen, at Jørgen Steen Jensen holder sin del af aftalen og graver materialet ned.

Modsat viser Jørgen Steen Jensens egne målinger, foretaget af miljøingeniørfirmaet JA Miljø og Plan, at blokkene har et PCB-indhold mellem 22 og 47 mg pr. kilo.

Betonblokke kan let ryddes af vejen

Men hos affaldsselskabet Affald Plus kan de uden problemer modtage de 5500 ton gifte betonrester på miljøanlægget i Forlev ved Korsør.

Og så er det lige meget, om Sorø Kommune har ret i, at der er under 10 mg/kg, eller om Jørgen Steen Jensens egne målinger på op til 47 mg pr. kilo er mere retvisende:

- Så længe koncentrationen er under 50 mg/kg, så kan vi sagtens tage imod affaldet. Men mængden af PCB-affald er meget stor. Det svarer næsten til et års deponeret affald hos os, men vi har masser af plads, siger Henrik Wejdling, udviklingskonsulent hos Affald Plus, og fortsætter.

- Hvis man lader betonklodserne ligge i den fri natur, så vil PCB’en udvaskes og på den måde finde vej til grundvand, vandløb og havet. Så har vi balladen. PCB er unedbrydeligt, så når først det er en del af naturens kredsløb, forsvinder stoffet aldrig igen. Derfor er det vigtigt, at det bliver indkapslet, siger han.

Når først det giftige PCB er en del af naturens kredsløb, forsvinder stoffet aldrig igen, men vil i stedet blive ophobet i naturen, fortæller Henrik Wejdling, udviklingskonsulent hos Affald Plus. (Foto: Anne-Marie Dynes Møller © (c) DR)

Borgmester: Det overholder grænseværdien

Hos Sorø Kommune har man dog en helt anden opfattelse af sagen end Jørgen Steen Jensen. Ifølge borgmester Gert Jørgensen (K) er der slet ikke behov for at få andre til at overtage det PCB-forurenede beton. Det overskrider nemlig ikke grænsen for PCB-indholdet på 10 milligram per kilo:

- Vi har fået taget 10 uvildige prøver. Af dem viser én, at værdien på 10 milligram per kilo er overskredet. Det har vores miljømyndighed vurderet som fint nok i forhold til den tilladelse, der er givet. Men det afspejler på ingen måde det niveau, som bliver påstået, siger borgmesteren.

Betonblokkene er rester af Frederiksberg Skole i Sorø, der blev revet ned på grund af et for højt indhold af PCB.

I et efterfølgende interview med DR Sjælland slår Gert Jørgensen fast, at Jørgen Steen Jensen kan lægge betonen i jorden uden risiko for miljøet.

- Ja, det går jeg så sandelig ud fra. PCB-materiale med meget høje værdier er igennem flere år er brugt i fundamenter og vejmaterialer – har man fået en tilladelse til det, selvom der sker en udvikling på området, så har jeg ikke nogen forventning om, at der kommer nogen bagefter og siger, ’det gjaldt faktisk ikke for dig. Nu kommer vi efter dig’. Det vil jeg ikke gå ud fra er tilfældet, siger borgmesteren.

Vil I gå så vidt som at tage ansvaret for det her?

- Vi har taget ansvaret i forhold til at give en miljøtilladelse til det her, og det står vi selvfølgelig på mål for, siger Gert Jørgensen.

Det giftige stof PCB, der også kaldes polyklorerede bifenyler, er i dag helt forbudt, men har været masseproduceret siden 1929, hvor det blev brugt til særligt byggemateriale.

I Danmark indeholder omkring hver tiende skole det miljøskadelige stof.

Artiklen er opdateret med efterfølgende interview med borgmester Gert Jørgensen (K).

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på sjaelland@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.