Kommuner dropper modtagerklasser: Hiba startede i folkeskolen uden at tale dansk

Kun tre måneder efter at syriske Hiba kom til Danmark, startede hun i en folkeskoleklasse i Kalundborg, selvom hun kun kunne tale arabisk.

10-årige Hiba får danskundervisning på Ipad (Foto: Anne-Marie Dynes Møller © (c) DR)

Selvom undervisningen er i fuld gang inde bag den lukkede dør, sidder 10-årige Hiba ude på gangen og trykker på en iPad. Hun er blevet trukket ud af undervisningen, fordi hun skal lære at tale dansk.

"Ro-se" lyder det fra iPad'en efterfulgt af en næsten ubehagelig lyd, der signalerer, at Hiba har stavet forkert. Hun har gættet på, at den sidste vokal var et "Æ" og ikke et "E".

Hiba går i 4.a på Nyrupskolen i Kalundborg. Hun kom til Danmark fra Syrien for to år siden, og fordi Kalundborg Kommune ikke længere benytter sig af modtagerklasser til de yngste elever, startede Hiba direkte i en hel normal, dansk folkeskoleklasse.

Dengang snakkede Hiba kun arabisk, og derfor var den første skoledag svær for Hiba.

- De snakkede alle sammen, men jeg kunne ikke forstå noget, forklarer hun.

Efter to år med danskundervisning er Hiba blevet bedre til dansk, men det kniber stadig med at tale i hele sætninger. Hun taster videre på iPad'en, hvor hun skal stave til "bur".

- Den siger 'bur' og 'fugl', siger hun.

Hiba har stavet rigtigt denne gang, og iPad'en kommer med en glad melodi, mens skærmen lyser op.

Flygtningebørn kommer direkte i folkeskoleklasser

I 2016 havde 23 kommuner ifølge Folkeskolen.dk enten helt eller delvist droppet modtagerklasserne, for i stedet at sende ikke-dansktalende børn direkte i almindelige klasser. Det er i de fleste tilfælde elever under 14 år, der starter direkte i en normal klasse.

Skoleleder på Nyrupskolen John Saxild-Hansen forsøger at efterleve kommunens krav om direkte indslusning af elever ved at uddanne lærerne, så de kan undervise flygtningebørn.

- I Kalundborg Kommune har de en filosofi om, at jo hurtigere fremmesprogeleverne kommer ud blandt danske elever, jo hurtigere lærer de dansk, og jo gladere bliver de, siger John Saxild-Hansen.

Det bakkes op af Karl-Åge Poulsen (V), der er formand for børn- og familieudvalget i Kalundborg Kommune.

- Vi mener, at det er den bedste måde, at de kommer direkte i kontakt med det danske sprog og kultur. Jeg tror, at det er vigtigt, at nytilkomne børn oplever at lære blandt danske elever, så meget det overhovedet kan lade sig gøre, siger han.

Skole må satse på arabisktalende elever

Elever som Hiba undervises af en særlig uddannet konsulent et par gange om ugen, men i undervisningen må skoleledelsen ofte satse på, at der er en klassekammerat, der både taler dansk og arabisk.

Hiba undervises af en særligt uddannet konsulent et par gange om ugen. (Foto: Anne-Marie Dynes Møller © (c) DR)

I Hibas tilfælde er det klassekammeraten Rawan, der må supplere med arabisk, så Hiba kan følge mest muligt med i undervisningen.

- Det er mest mig, der hjælper Hiba. Vi snakker samme sprog, når det ikke er dansk. Hiba kommer altid ned og sætter sig over for mig, så jeg kan hjælpe hende, siger Rawan.

Det kan eksempelvis være, hvis Hiba ikke helt forstår systemet med at række hånden op i timen.

- Så prikker Hiba til mig, og så kan jeg få fat i læreren i stedet for, siger Rawan.

Klassekammeraterne har taget godt imod Hiba, men i starten var det svært for de dansktalende elever.

- Jeg kunne ikke snakke med hende. Jeg kunne ikke rigtig få kontakt med hende, men nu går det bedre. Hun er jo også fra et andet land, og hun forstår ikke helt vores sprog, siger Sarah fra 4.A.

Ekspert: 'En hasarderet løsning'

Blandt lærerne i kommunens lærerkreds opleves det i stigende grad, at det kan være svært at finde tid til de ikke-dansktalende børn. Det forklarer Lone Varming, der er medlem af Kalundborg Lærerkreds og SF Kalundborg.

- Vi får jævnligt beretninger fra kollegaer, der synes, det er rigtig svært at have børn siddende, som man simpelthen ikke kan nå og ikke kan kommunikere med. De kan jo sidde i årevis uden rigtig at lære noget, siger hun.

Ifølge formanden for børn- og familieudvalget i Kalundborg Kommune, Karl-Åge Poulsen (V), har man fra kommunens side allerede gjort meget for at løse det problem.

- Som politikere har vi truffet en beslutning om at tildele ekstra ressourcer (red.: eksempelvis sprogkonsulenter) til at hjælpe de tosprogede elever. Derudover giver vi ressourcer til rådgivning og kompetenceudvikling og ekstra støtteundervisning til de nye ikke-dansktalende elever. Men det kan godt være, at man på ny skal vurdere, om skolerne gør det på den rigtige måde.

Indslusningen af flygtningebørn i folkeskolen møder også kritik fra forsknings- og udviklingschef på VIA University College og ekspert i folkeskolen, Andreas Rasch-Christensen.

Han kalder nedlægningen af modtagerklasserne "en hasarderet løsning", der kan skade integrationen af børnene.

- Lærerne står i forvejen med en masse nye udfordringer. Og så kommer der yderligere udfordringer til, når der kommer nogle børn og unge, som både har sproglige vanskeligheder, men jo i mange tilfælde også har traumatiske oplevelser med i bagagen, siger Andreas Rasch-Christensen.

Påvirkes ikke af dårlige sprogkundskaber

Tilbage i 4. klasse på Nyrupskolen i Kalundborg virker 10-årige Hiba upåvirket af, at hun stadig ikke snakker særlig godt dansk.

- Jeg har fået gode venner. Vi skal snart ud og gynge, siger Hiba, der glæder sig til en pause fra iPad'en.

Sarah, Hiba, Rawah og Ayah går i klasse sammen, og er blevet gode veninder, selvom Hiba har svært ved det danske. (Foto: Anne-Marie Dynes Møller © (c) DR)

Selvom det stadig kniber med det danske ordforråd, er det ikke fordi Hiba hænger i bremsen efter to år i den danske folkeskole.

- Hiba er bedre end os til matematik. Hun skal ikke engang have hjælp. Hun sidder bare og gør det hele, og så er hun færdig før os, siger klassekammeraten Rawan med et stort smil.

Nyankomne flygtningebørn i grundskolen

  • Syddanmark = 2.960 elever (30%)

  • Midtjylland = 2.595 elever (27%)

  • Sjælland = 1.612 elever (17%)

  • Hovedstaden = 1.305 elever (13%)

  • Nordjylland = 1.251 elever (13%)

  • I alt = 9.723 elever (100%)

    Tallene er opgjort den 1. oktober 2016

    Nyankomne flygtningebørn defineres som ikke-vestlige børn, der har fået ophold som flygtninge eller familiesammenførte til flygtninge inden for de seneste fem år.

    Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet