Kommuner klunser millioner fra samfundets svageste

Dansk Røde Kors og Kirkens Korshær tænder advarselslamperne: Kommunale affaldsselskaber er i gang med at save den gren over, de frivillige humanitære organisationer sidder på.

Noget af det, vi afleverer på genbrugsstationen, får nyt liv i genbrugsbutikkerne. (Foto: Thomas Nørgaard- DR © DR)

- De andre er alt for dyre. Det er jo vanvittigt billigt herude.Sådan siger Kaj, der er en af op mod et halvt hundrede kunder, der denne formiddag har taget opstilling i køen - et kvarter før PlusButikken i Næstved åbner.

Det er halvandet år siden, det fælleskommunale selskab AffaldPlus indviede den første kommunale genbrugsbutik øst for Storebælt. Her sælger de effekter, som ansatte på den nærliggende genbrugsplads har reddet op fra trailere og containere og sendt til gensalg i stedet for til forbrænding.Omsætter for op mod 300.000 om månedenUdvalget er stort. Det samme er omsætningen, der ifølge kommunikationschef Niels Damgaard svinger mellem 200.000 og 300.000 kroner hver måned.Vi har jo ikke en chance for at konkurrere mod de kommunale kasser.Tina Donnerborg, leder af Dansk Røde Kors´ genbrugssalg.Det kan de frivillige hjælpeorganisationer mærke. Flere af dem henter en stor del af indtjeningen via genbrugssalg og bruger pengene på social indsats blandt de udsatte. Dansk Røde Kors mener, der er tale om unfair konkurrence. Hjælpeorganisationerne må trække på frivillige, ulønnede hjælpere, når der skal samles ind og fyldes op i genbrugsbutikkerne. Affaldsselskaberne får grundstoffet leveret lige til døren af borgerne, og der er fastansatte og fleksjobbere til at sortere og sælge videre.

- Vi har jo ikke en chance for at konkurrere mod de kommunale kasser, siger Tina Donnerborg, der er leder af Dansk Røde Kors´ genbrugssalg.Det kommunale genbrug vil brede sigAffaldsselskabers paraplyorganisation, Dansk Affaldsforening, mener, at de kommunale og humanitære genbrugsbutikker godt kan eksistere side om side på markedet.Og direktør Jacob Hartvig Simonsen forudser, at det kommunale genbrug vil brede sig:- De signaler, der kommer både nationalt og internationalt, går i retning af mere ”cirkulær økonomi”. Altså at give affaldet en chance mere. At dét, nogen smider ud, kan andre bruge, siger han.

Facebook
Twitter