Kommuner køber nye bøger for at styrke børns haltende sprog

Børns sprog halter, men nu skal en indsats forbedre de mindstes talegaver.

Børnehuset Kastanjen i Vordingborg har fået rigtig mange bøger gennem BOGglad, der skal hjælpe børnene med at styrke deres sprog. (Foto: Lærke Hahn)

Det er så svært for flere børn at læse og tale det danske sprog, at nogle kommuner nu har igangsat initiativer, der skal komme børns sprogvanskeligheder til livs.

Derfor skal bøger som Mimbo Jimbo, Alfons Åberg, Pippi Langstrømpe og Cirkeline nu ind i vuggestuer, børnehaver og SFO'er for at gøre børn bedre til at tale.

Kampen for sproget er en reaktion på en analyse fra Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed, der har til opgave at synliggøre forbedringer hos kommuner og regioner.

Analysen udkom tidligere i år og viste, at hvert femte barn har sproglige vanskeligheder, har svært ved at forstå dansk og fange hvordan bogstaver lyder.

I Region Sjælland viste analysen, at i Faxe, Ringsted og Vordingborg kommuner havde næsten hvert fjerde barn i 0. klasse svært ved at forstå dansk og havde udfordringer med bogstavers lyd.

Det vil de nu lave om på i Vordingborg Kommune. Derfor har de som mange andre kommuner meldt sig til et nyt forskningsprojekt af Slots- og Kulturstyrelsen, der hedder BOGglad. Her kan kommuner søge midler til indkøb af bøger til bogsamlinger i vuggestuer, dagplejer, børnehaver, SFO'er og klubber.

- Vi har været så heldige at få 810.000 kroner, som vi har omsat til køb af bogtitler, der skal bruges i vores dagtilbud. Det er bøger, der skal bruges til at stimulere den sproglige udvikling hos børnene i vores dagtilbud, siger Charlotte Nielsen, der er centerchef for Skoler og Dagtilbud i Vordingborg Kommune.

Hun oplever, at det er gået den rigtige vej siden analysen, men de har stadig mere, de skal blive bedre til.

- Vi kan godt se, at nogle af de børn, vi har i vores varetægt, ikke får den sproglige stimulering, de skal have. Det er ret vigtigt, at vi har fokus på sprog og sikrer, at ungerne i vores dagtilbud får så meget sproglig udvikling som muligt.

Bøger er ikke nok

Ligesom 77 andre kommuner har Vordingborg Kommune brugt midlerne fra Slots- og Kulturstyrelsen til at købe bøger, men ikke bare hvilke som helst bøger.

- Vi har haft mulighed for at købe 6.000 forskellige bogtitler, som går på vandring i vores dagtilbud. Det er sådan nogle læringsbøger, hvor man taler om det, der foregår. Hvor børnene selv får mulighed for at give udtryk for det, de ser og oplever. Det er læsning, hvor vi taler med børnene, siger Charlotte Nielsen.

Og det lyder som et godt initiativ, men der skal en større og vedvarende indsats til for at rykke på noget. Ikke kun i Vordingborg Kommune, men også andre kommuner, hvor børn har udfordringer med sproget. Det mener Dorte Bleses, der er professor på Trygfondens Børneforskningscenter.

- Det er et skridt i den rigtige retning, men der er meget, der peger på, at man bliver nødt til at have det ind i større systematisk ramme med stærkt fokus på, hvordan man får skabt de her reelle forandringsprocesser.

Når så mange børn i 0. klasse i Faxe, Ringsted og Vordingborg kommuner har sprogudfordringer, så finder Dorte Bleses det interessant.

- Det er altid en udfordring, at vi har nogle børn, der møder skolen og mangler kompetencer, der gør at de har svært ved at tage imod undervisningen.

- Men jeg synes i relation til, at vi investerer mange midler i og sørger for, at det ikke er forældrenes baggrund, der er afgørende for, hvor godt børn klarer sig, så er det da et bemærkelsesværdigt tal.

Også et forældreansvar

På landsplan lå Guldborgsund Kommune højest i Indenrigs- og Boligministeriets analyse med 34 procent af børnene i 0. klasse, der havde vanskeligheder med det mundtlige sprog.

Og selvom kommunen også har søgt midler i BOGglad til bøger, så bliver forældrene også nødt til at komme på banen og tale med deres børn og læse højt.

Det mener Margit Mikkelsen, der er enterchef for Børn og Læring i Guldborgsund Kommune.

- Det er en rigtig god ide at sidde og læse højt, undre sig og gå på opdagelse sammen med børnene i hverdagen og tale sammen, når man går og gør ting sammen i hverdagen. Det er det vigtigste budskab.

Og det er Dorte Bleses fra Trygfondens Børneforskningscenter enig i. Men ansvaret for at børn udvikler deres sprog går begge veje.

- Det er familien, der betyder noget, men da børn i Danmark er mange timer i dagtilbud, så er det jo også en del af kommunernes og dagtilbuddenes arbejde at skabe et rigt læringsmiljø gennem hele dagen, så alle børn har muligheder for at få understøttet både deres læring, trivsel og dannelse, mens de er i dagtilbuddene.

Sorø Kommune er en af de kommuner med færrest børn med sproglige udfordringer i Region Sjælland og her har forældrene været et vigtigt element i at styrke børnenes sprog, siger logopæd, som tidligere hed talepædagog, Maria Lynæs i Sorø Kommune.

- Forældrene er altid en vigtig brik. Det handler om at gøre forældrene bevidste om, at de er vigtige sproglige rollemodeller for deres børn. Jeg tror, de fleste forældre har en oplevelse af, at børn lærer sprog per automatik. Det gør de også, men der er stadig nogle gode ting, man kan gøre for at understøtte børns sprog.

Forskningsprojektet BOGglad er et resultat af finansloven for 2021, hvor der blev afsat 25 millioner kroner til at styrke børns møde med litteraturen.