Kordegn snuppet i regnskabsfusk

En tidligere kordegn er sigtet for at stjæle af kassen i en kirke i Kalundborg. Og under ransagning af hendes hjem dukkede yderligere materiale op.

Kirketårn menighedsråd valg kirke folkekirke (Foto: Rasmus Scharling Toft)

Selvom man arbejder i Guds hus kan man godt have for lange fingre.

Og sagen mod den sigtede tidligere kordegn i Nyvangskirken i Kalundborg kan nu vise sig at vokse sig større.

En 37-årig kvinde, der tidligere var ansat som kordegn og regnsskabsfører ved Nyvangskirken i Kalundborg, blev i går anholdt og sigtet for bedrageri og dokumentfalsk i perioden mellem 2008 og 2010 for et endnu ikke opgjort beløb.

Politiet har efterfosket sagen i et stykke tid op til anholdelsen, men fandt onsdag under ransagning af hendes hjem også regnskaber fra fire andre kirker i Kalundborg-området.

- Så har vi også en rimelig mistanke om, at det også kan være sket de andre steder, hun har været ansat, siger efterforskningsleder Lars Krogsgaard fra Holbæk lokalpoliti.

Den 37-årige kvinde blev anholdt på sin bopæl onsdag, og har i store træk tilstået. Hun blev derfor løsladt igen efter afhøring.

Facebook
Twitter