Kriminelle skal vænne sig til en hverdag udenfor i et nyt fængsel på Lolland

Danmark får sit ottende udslusningsfængsel, og det skal ligge i Maribo

Arresten i Maribo blev lukket i 2018. Inden den åbner som udslusningsfængsel næste år skal bygningen renoveres (Foto: © Mads Raagaard DR)

Region Sjælland får sit første udslusningsfængsel, som skal ligge i Maribos gamle arresthus. Udslusningsfængslet skal hjælpe de indsatte til en bedre overgang fra fængsel til livet udenfor.

Mange indsatte vender tilbage til deres lokalområde efter endt afsoning, og derfor er det vigtigt med et lokalt udslusningstilbud, siger Ina Eliasen, direktør for Kriminalforsorgen.

- Når vi lægger et udslusningsfængsel i Maribo, så er det fordi, vi kigger på, hvor har vi dømte, der bliver løsladt? Vi lægger dem der, hvor de dømte kommer fra, fordi det er sidste led, inden man bliver løsladt.

Løsladelse kan være en stor omvæltning

I et udslusningsfængsel får de indsatte lov til at tage på arbejde eller uddannelse fra morgenstunden. Nogle skal komme direkte tilbage i fængslet når de får fri, andre er der på vilkår, hvor de må vente til om aftenen.

De skal altså langsomt vænnes til en normal hverdag udenfor murene, siger Rikke Jørgensen, der er institutionschef for udslusningsfængslerne i bl.a. Hvidovre, Engelsborg og Brøndbyhus.

- At blive løsladt kan være en stor omvæltning efter i en længere periode at have afsonet i et fængsel. Udslusningsfængslet giver en bedre overgang fra afsoning til løsladelse. Det forbedrer mulighederne for, at du kan komme ud og kan leve et liv uden kriminalitet.

Der er dog stadig en del begrænsninger på friheden, selvom man bor i et udslusningsfængsel, fortæller Rikke jørgensen

- Du må ikke drikke alkohol og du kan ikke bare tage en feriedag og tage i Lalandia med børnene, det er stadig en afsoning, selvom man står på sidste trin før løsladelse.

Arresten i Maribo lukkede i 2018, og skal renoveres, fordi der ikke er lige så store sikkerhedskrav til et udslusningsfængsel som til en arrest.

Lollands borgmester Holger Schou Rasmussen (S) er glad for at få gjort bygningen aktiv igen, og vil også gerne hjælpe de indsatte tilbage i samfundet, hvis de vel og mærke er lokale.

Vi har en rigtig stor social udfordring i forvejen, og vi vil gerne hjælpe mennesker, men det skulle gerne være vores egne, og ikke nødvendigvis fra hele landet, siger han.

Birgit Rasmussen fra Maribo er ikke bekymret over at få et udslusningsfængsel til byen (Foto: © Mads Raagaard DR)

Birgit Rasmussen bor i Maribo, og hun er ikke bekymret ved udsigten til at der fra næste sommer kommer 20 indsatte, som kan gå frit rundt i Maribo i dagtimerne.

- Selvfølgelig har de begået et eller andet, de ikke burde. Men man har jo før set, at så kommer de op på hesten igen, hvis de bare får den rette hjælp siger hun.

Og det er borgmester Holger Schou Rasmussen enig i.

Hvis det er lokale, tager vi imod dem med kyshånd. Vi har masser af arbejdspladser vi kan byde ind med. 20 personer skræmmer mig ikke, men vi skal hjælpe dem, fra vores eget lokalsamfund, siger han.

Der bygges bro mellem fængsel og samfund

Aftalepartierne bag flerårsaftalen for kriminalforsorgen 2022-25 blev enige om, at der skal justeres på reglerne for udslusning fra fængsel for at sikre, at der i højere grad bygges en bro til det omkringliggende samfund, hvor indsatte under tæt opsyn af kriminalforsorgen kan fastholdes i f.eks. arbejde, uddannelse og en stof- og kriminalitetsfri tilværelse.

Derfor er justitsminister Peter Hummelgaard (S) også godt tilfreds med den aftale, der er indgået med Lolland kommune.

- Udslusningsfængslet i Maribo bliver det første af i alt tre nye udslusningsfængsler, som skal være med til at aflaste det hårdt pressede danske fængselsvæsen med flere fængselspladser. Samtidig skal udslusningsfængslet hjælpe de indsatte til at sætte en ny kurs for deres liv og lægge kriminaliteten på hylden, når de kommer ud på den anden side, til gavn for både de indsatte og for lokalsamfundet,” siger justitsminister Peter Hummelgaard (S).