Krisecentre må ofte sige nej til voldsramte kvinder med psykiske diagnoser og misbrug

Blot tre af landets kvindekrisecentre modtager kvinder med psykiske diagnoser eller misbrug.

Billedet er redigeret af DR Sjælland. Anne og Sara er begge klar til at flytte fra kvindekrisecentret i Haslev efter at have modtaget hjælp. (Foto: Casper Lindbjerg Greve © DR Sjælland)

I spisesalen i en stor gårdvilla i Haslev sidder en kvinde ved et spisebord med otte pladser. Foran hende står en skål halvt fyldt med havregrød, hvis duft svæver gennem værelserne i den store bygning.

Kvinden ønsker at være anonym. Hun er bange for, at ekskæresten vil finde hende. Hun har boet på krisecenteret i nogle måneder, fordi hun blev slået af sin kæreste, da de boede sammen i Nordsjælland.

Hun lider af smerter på grund af det voldelige forhold fra sin ekskæreste. Derfor ryger hun hash uden for krisecentret. Stofferne får hende til at slappe af.

- Her må jeg gerne være påvirket, siger hun.

I villaen bor hun sammen med syv andre kvinder, der alle har flere ting til fælles: Vold, en psykisk lidelse eller et misbrug.

Må opholde sig med misbrug og diagnoser

På Haslev Krisecenter må kvinderne have en psykisk diagnose eller et misbrug af alkohol eller stoffer. Det er kun tilladt på to andre kvindekrisecentre i Danmark, som ligger i Odense og Roskilde.

Centret på Sydsjælland slog dørene op i januar 2019, og pædagog Christina Larsen oplever, at mange kvinder gerne vil flytte ind i villaen.

- Vi mærkede fra første dag en stor efterspørgsel. Vi afviser en del kvinder, der heldigvis søger hjælp andre steder, men der mangler steder for dem, siger hun.

Kvinderne må ikke tage stoffer eller drikke inde på centret, men det er tilladt at være påvirket, når de træder ind ad centrets hvide dør, som har kodelås og kamera.

Det er vigtigt at have krisecentre, som også rummer kvinder med psykiske udfordringer eller misbrug, mener Christina Larsen.

Christina Larsen hjælper kvinderne i krisecentret med at være trygge, så de kan lære at stå på egne ben igen. (Foto: Casper Lindbjerg Greve © DR Sjælland)

- Uden denne type krisecentre ville kvinderne ikke være ligestillet med resten af Danmarks kvinder, som har ret til at søge sikkerhed og tryghed. Tidligere har det ikke været muligt at blive indlogeret, hvis man har en psykisk lidelse eller et misbrug, siger hun.

Mangel på pladser

Hos Landsorganisationen af Kvindekrisecentre er de glade for at få endnu et center på landkortet, der kan støtte de voldsramte kvinder med misbrug eller psykiske lidelser.

- Der er brug for dem. Vi ved fra de almindelige krisecentre, at de desværre må afvise kvinder, og det er jo ikke det, vi er sat i verden for. Vi er her for at støtte voldsramte kvinder, siger sekretariatschef Trine Lund-Jensen.

Kvindekrisecentret i Haslev har ikke tal på, hvor mange kvinder de må afvise i døren, men ifølge Socialstyrelsens årsstatistik fra 2018 drejer 59 procent af henvendelserne til kvindekrisecentrene sig om, hvorvidt der er en ledig plads på centret.

Her må krisecentrene i halvdelen af tilfældene sige nej til kvinderne på grund af pladsmangel.

Derfor er sekretariatschefen ikke overrasket over, at kvinder efterspørger en plads på de centre, der tillader diagnoser og misbrug.

- Pladserne er fuldt optaget. Det overrasker ikke, fordi der netop er mangel på denne mulighed, siger Trine Lund-Jensen.

Kan nu stå på egne ben

I en hvid sofa i villaen, sidder Anne. Hun tager en pause fra at pakke sine ting.

Hun skal til at flytte ud efter at have boet på krisecentret i otte måneder.

- Jeg har fået hjælp til relationen til mine børn, papirarbejde og til at finde en lejlighed. Stort set med alt, så jeg kan blive et selvstændigt menneske igen, fortæller hun.

Ved siden af hende sidder Sara. Hun skal også flytte efter at have boet på centeret i fem måneder.

Begge kvinder lider af forskellige diagnoser. Anne siger, at hun har en del forskellige. Sara er bipolar, som tidligere blev kaldt maniodepressiv.

Før de flyttede ind i villaen, blev de afvist på forskellige andre krisecentre. Da de endelig kom til Haslev, ændrede det deres liv.

- De fem måneder her har lært mig mange ting. Nu er jeg blevet stabil og kan stå på mine egne ben, fortæller Sara, der kom til krisecentret på grund af vold i sit ægteskab.

Det er netop opgaven for krisecenteret. At få kvinderne til at stå på egne ben igen, siger Christina Larsen.

- Kvinderne, som kommer her, har et liv, der er vendt op og ned på alle parametre. Deres økonomi er slået i stykker, de har ikke en bolig eller de har måttet flytte væk fra deres netværk, siger hun.

På krisecenteret i Haslev vil der i fremtiden være to ekstra tallerkener på spisebordet. I 2020 vil centeret udvide fra otte til ti beboere.

Anne og Sara er opdigtet navne. Deres rigtige navne og identitet er kendt af redaktionen.