Kroatiske hjemmerøvere bandt og slog Ruth: 'Det skal ikke påvirke mit liv'

I juli 2017 brød to ukendte gerningsmænd ind i Ruth Bondes hjem i Dianalund og truede familien på livet.

Fem ud af seks kroatiske statsborgere blev onsdag erklæret skyldige i en række grove hjemmerøverier og indbrud i perioden fra 2015 til 2017.

I flere tilfælde blev ofrene enten truet, slået eller bagbundet og dermed frihedsberøvet i flere timer.

Ét af ofrene er 75-årige Ruth Bonde fra Dianalund. Klokken fem om morgenen den 20. juli 2017 brød ukendte gerningsmænd ind i hendes hjem.

Gerningsmændene havde taget en stige fra garagen og placeret den mod husets ydre trappe, hvorefter de stod på en baldakin, inden de ødelagde vinduet ind til loftet. De kravlede ind og bevægede sig ned ad trappen og ind i stuen.

Tog kvælertag og truede med kniv

I den mørke stue lå datteren Rikke på en mørkegrå plyssofa og sov.

- De kom ind i rummet her, og så gik de hen til min datter og tog kvælertag på hende. De satte fingrene på hendes hals og holdt hende ved næsen. Den ene person pressede også sit knæ mod hendes bryst, så hun ikke kunne få vejret, fortæller Ruth Bonde.

- Rikke bed ham godt nok i fingrene, men han havde læderhandsker på, så han mærkede det ikke så meget.

Det var gennem dette vinduesparti, røverne brød ind for halvandet år siden. I dag har Ruth Bonde sat tremmer for vinduet, så det ikke kan ske igen. (Foto: Dennis Olsgaard © DR Nyheder)

Efterfølgende flåede én af mændene døren op til et tilstødende værelse, hvor Ruth Bonde opholdt sig.

- Så råbte han bare, at han skulle have penge, penge, penge!

Gerningsmændene var klædt i sort fleecetøj og sorte gummisko med hvide såler. Og så havde de sort hår og mørke øjne.

- De var ikke danskere. Det kunne man tydeligt se. De påstod, at de var arabere, men de var ikke mørke nok i huden, siger Ruth Bonde.

- Jeg fik vist sagt, at han var en idiot. Han blev rigtig gal, og så slog han mig hårdt i øjet. Det skete så hurtigt, at jeg næsten ikke registrerede, at jeg blev slået. Det kunne jeg mærke bagefter, da øjet hævede op, så jeg ikke længere kunne åbne det.

Ruth Bondes datter havde fortalt hjemmerøverne, at der var et pengeskab i huset.

- Min datter havde sagt, at vi havde et pengeskab. Det tror jeg, at jeg kunne have fået snakket dem udenom, hvis hun ikke havde sagt det. Men nu havde hun sagt det.

Gerningsmændene var meget interesserede, og Ruth Bonde blev ført hen til rummet, hvor pengeskabet stod.

Bagefter kommanderede én af røverne Ruth Bonde til at lægge sig ned, mens han pegede i retning mod en sofa i stuen.

- Så sagde jeg nej, og han sagde "kan du ikke høre, hvad jeg siger? Læg dig ned!".

- Jeg satte mig ned på gulvet og placerede hænderne omme på ryggen. Jeg kunne se, hvordan de havde bundet Rikke. De havde klippet telefonledningen over og bundet den stramt om håndleddene. Men fordi mine hænder ikke var så stramt bundet, kunne jeg nemmere komme fri.

Røverne bandt også hendes fødder.

- Jeg vurderede situationen, og tænkte, at det her ville jeg ikke finde mig i. Så jeg blev vred, og jeg skældte ud. Det var ikke pænt, det jeg sagde. Det burde det heller ikke være på det tidspunkt.

Datteren blev aldrig den samme igen

Ruth Bondes datter Rikke havde i forvejen en depression og en muskelsygdom, men efter røveriet blev hun ikke sig selv igen.

- Rikke blev meget, meget berørt af det. Hun blev aldrig rigtig rask. Hun fik et hjertestop senere, som var relateret til indbruddet. Det kunne jeg mærke. Jeg kender hende så godt. Hun er min datter.

Ruth Bonde vil ikke have hjemmerøveriet til at fylde for meget i hendes liv - selv om det kan være svært. (Foto: Dennis Olsgaard © DR Nyheder)

I dag opholder datteren sig på et plejehjem med døgnovervågning.

- Det påvirker også mit liv, fordi jeg nu har jeg endnu mere at tænke på. Man føler hele tiden, at man går ind i en væg.

Selv om fire kroatiske familiemedlemmer og deres fælles ven onsdag blev kendt skyldige i 24 hjemmerøverier, er det ikke det afgørende punktum, der bliver sat for Ruth Bonde.

- Der er ikke noget, der kan gøre, at jeg får det bedre. Jeg skal bare have noget tid. Hvis min datter får det lidt bedre, og hun bliver et menneske igen, hjælper det lidt på det. Så vil jeg også få det bedre, fortæller hun.

Den 75-årige pensionist fra Dianalund fastholder dog, at hjemmerøveriet ikke skal påvirke alt i hendes liv.

- Jeg vil ikke finde mig i det. Jeg har mit liv, og det skal fortsætte med at være, som det hele tiden har været, siger Ruth Bonde.

Dagens fængselsstraffe på henholdsvis otte, 12 og 15 år samt udvisning af Danmark til de skyldige er en ringe trøst for hende.

- Jeg synes, at det er uretfærdigt. Sådan noget her må ikke ske, og sådan noget må ingen udsættes for. Tænk på de andre, der har været udsat for stort set det samme som os. Det er ganske forfærdeligt. Der er nogen, der har det meget sværere end mig.

Facebook
Twitter