Læger må pege patienter mod udgangen: Du må ikke dukke op uden aftale

Patienter skal stadig bestille tid over telefon, understreger PLO.

Lægesekretærer må afvise patienter ved skranken, fordi de ikke har bestilt tid via telefonen. (Arkivfoto). (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Selvom der står et stort, rødt "STOP" på lægens dør, er patienterne begyndt at gå direkte ind og henvende sig ved skranken.

I takt med at samfundet genåbner gradvist, er flere danskere begyndt at glemme, hvilke spilleregler der gælder hos de praktiserende læger.

For nogle er det gået i glemmebogen, at man stadig ikke må møde fysisk op hos lægen, medmindre man har en aftale.

En af dem, der dagligt får ubudne gæster i klinikken, er Mie Sandgaard, praktiserende læge i Lægehuset Lundby-Præstø.

- Vi kan i hvert fald tælle en håndfuld på en uge, der vil bestille tid eller

recepter
. Jeg tror, at vi glemmer at minde hinanden om, at man skal ringe og ikke bare dukke op, siger hun.

I starten syntes Mie Sandgaard, at folk var rigtig gode til at overholde retningslinjerne, men nu oplever hun, at nogle patienter ikke følger Sundhedsstyrelsens

anvisninger
, når det gælder at undgå smittespredning.

- Nogle tror, at vi er åbnet mere op i vores praksis. Jeg tror, at det er blevet naturligt at søge tilbage til de gamle mønstre, hvor man bare kunne komme i lægehuset, siger Mie Sandgaard.

'Hvis man dukker op i min praksis, bliver man smidt ud'

Lægehuset Lundby-Præstø er ikke de eneste, der dagligt må eskortere besøgende ud igen. Det er dagskost for flere af de praktiserende læger, vurderer Camilla Høegh Guldberg, der er formand for de praktiserende lægers organisation på Sjælland.

- Vi oplever på daglig basis, at patienter kommer ind i vores praksis. Jeg tror, at folk misforstår, at åbningen af samfundet ikke betyder, at man bare må henvende sig frit, siger hun.

Hun mener, at det er vigtigt som læge at fastholde retningslinjerne for at undgå smittespredning.

- Vi opfordrer stadig folk til at læse de skilte, der står på dørene. Hvis man dukker op i min praksis, bliver man smidt ud og får besked på at følge retningslinjerne, lyder det fra formanden.

Lige nu går det den rigtige vej, og derfor må det hele ikke vælte, fordi folk ikke passer på, mener Camilla Høegh Guldberg.

Pårørende dukker op på sygehuse

Det er ikke kun lægehusene, der må minde folk om at blive hjemme.

På Akutafdelingen på Holbæk Sygehus kommer der mange sygepatienter med vedholdende

pårørende
, der gerne vil med ind på afdelingen, fortæller Anja Raun, tillidsrepræsentant og lægesekretær på Holbæk Akutafdeling og formand for DL i
Region
Sjælland.

- Vi sender fem til ti ud af afdelingen om dagen. Folk er begyndt at slække på reglerne i forhold til tidligere, så vi bruger meget tid på at fortælle patienter, at de ikke må have

pårørende
med, siger Anja Raun.

På Sjællands Universitetshospital i Roskilde er vagterne fjernet fra indgangene, men det betyder ikke, at man bare kan komme og gå, som det passer en. Det er fortsat vigtigt at passe på de skrøbelige indlagte, siger Peder Fabricius, ledende overlæge på hospitalets medicinske afdeling.

- Der skal være en tungtvejende grund til at besøge sine

pårørende
på hospitalet. Jo flere samlede, jo større risiko, og derfor skal vi stadig
begrænse
, hvor mange der kommer ind.

Lægerne opfordrer patienter til at følge de gældende

restriktioner
. Derfor skal du ringe og bestille tid i stedet for at dukke op ved skranken.