Hvis du synes, at det kan være svært at finde en ny rute på din gåtur, er du ikke helt galt afmarcheret. Det er nemlig blevet sværere at vandre i det åbne land. Det skyldes, at antallet af markveje og stier er skrumpet gevaldigt. De steder, hvor det er værst, er mere end halvdelen jævnet med jorden indenfor de sidste 50 år. Der, hvor der i dag er flest markveje, er 15 procent forsvundet i samme periode.

Det er udviklingen i landbruget, som er årsagen. Mindre marker er blevet slået sammen til store marker, på bekostning af stier og markveje. Det viser en rapport, som seniorforsker og geograf Ole Hjort Caspersen har lavet på Københavns Universitet.

- Nogle af de markveje, der har ligget i mellem markerne, bliver fjernet, når de bliver lagt sammen, siger han.

Inger Lerstrup er for nylig flyttet til landsbyen Lynge syd for Sorø, og hun havde glædet sig til at nyde naturen i området.

Naturen er til andet end produktion

- Men der er ikke så mange ture man kan gå. Det er sådan en gammel landsby med et gadekær, og så går der veje ud i alle retninger. Så man kan gå ud af vejen og tilbage igen, siger hun.

Når landbruget slår marker sammen forsvinder markvejene imellem. Et areal i jylland, der i 1995 bestod af 32 marker, er i 2015 én stor mark.

En problemstilling man ofte hører om i Friluftsrådet, siger chefkonsulent Anker Madsen:

- Det er et stort problem. For det åbne land med marker skal kunne meget andet end at producere fødevarer. Det skal også være et sted med natur, hvor der kan foregå rekreative aktiviteter, siger han.

I 2004 blev der indført en regel om, at landmænd skal anmelde til kommunen, hvis de vil nedlægge en markvej. Men reglerne er ikke gode nok, mener de i Danmarks Naturfredningsforening.

Naturfredningsforening: Vi kan ikke klage

- Problemet er, at det er en anmelderordning. Hvis kommunen mener, det er i orden at nedlægge markvejen, så har vi ingen mulighed for at blive hørt eller kunne klage over afgørelsen, siger naturpolitisk rådgiver Annette Eigaard.

Viceformand i Landbrug og Fødevarer Lars Hvidtfeldt mener dog, at kommunerne går meget aktivt ind i sagerne om nedlæggelse af markveje.

- Jeg oplever, at kommunerne tager aktivt stilling til det i dag, og at der rent faktisk kan gøres indsigelser. Det er jo en demokratisk proces at give landmændene en tilladelse i dag, hvor man før 2004 kunne nedlægge markveje uden at spørge nogen, siger han.

Inger vil gå i dialog med landmænd

Inger Lerstrup fra Lynge vil nu gå i dialog med landmænd og lodsejere, for at se om der kunne være mulighed for at oprette nye stier i området omkring landsbyen.

Der er nemlig mulighed for at oprette trampestier eller de såkaldte spor i landskabet.

Det har Lars Hvidtfeldt gjort på sit gods på Falster.

- Vi er i gang med at udlægge nye spor i landskabet, som bliver til i samarbejde mellem lodsejere og brugere af naturen, og det vil jeg da også opfordre andre landmænd til at overveje, siger han.

Trampestier er alt for usikre

Men trampestier og spor i landskabet er ikke omfattet af nogen regler, og kan derfor nedlægges igen, uden at det kræver en tilladelse.

- Så kan man jo ikke få folk til at flytte på landet, hvis de ved, at stien til skolen eller stationen kan nedlægges i morgen. Det er alt for usikkert. Der skal en langsigtet planlægning til, hvor kommunerne skal være med til at bestemme, siger chefkonsulent i Friluftsrådet, Anker Madsen.